Gran Canaria Lufthavn

Gran Canaria Lufthavn (omtalt Las Palmas Airport), (spansk: Aeropuerto de Gran Canaria), (IATA: LPA, ICAO: GCLP) er en international lufthavn placeret på Gran Canaria i Spanien. I 2009 ekspederede den 9.155.665 passagerer og 101.557 flybevægelser, hvilket gør den til landets femte travleste.[1]

Gran Canaria Lufthavn
Aeropuerto de Gran Canaria
Generel information
IATA LPA
ICAO GCLP
Type Offentlig
Drives af Aena
By Spanien Gran Canaria, Spanien
Bygget 1930
Hub Binter Canarias
Terminaler 2
Højde i moh. 24 meter
Koordinater 27°55′55″N 015°23′12″V / 27.93194°N 15.38667°V / 27.93194; -15.38667Koordinater: 27°55′55″N 015°23′12″V / 27.93194°N 15.38667°V / 27.93194; -15.38667
Webside www.aena.es
Statistik
Passagerer 9.155.665 (2009)
Start- og landinger 101.557 (2009)
Landingsbaner
Retning Længde Overflade
Meter Fod
03L/21R3.10010.200Asfalt
03R/21L3.10010.200Asfalt

Lufthavnen er placeret på den østlige del af Gran Canaria i området omkring Gando-bugten (Bahía de Gando), 19 km syd for centrum af Las Palmas og 25 km fra øens populære turistmål i syd. Området deles med det spanske luftvåben, der har en base, og landingsbanens længde på 3100 meter gjorde den til et alternativt landingssted for NASAs rumfærger da disse var operationelle.[2]

Historie redigér

Lufthavnen åbnede 7. april 1930, efter kong Alfonso XIII havde underskrevet et dekret, der gjorde det muligt også at bruge det militære område ved Gando-bugten til civil lufttrafik. Det første fly til Madrid lettede i 1933, og i 1935 kom der fast rutetrafik til den spanske hovedstad. Siden er lufthavnen blevet den største adgangsvej til de Kanariske Øer.

Første passagerterminal blev bygget i perioden 1944-46, og kontroltårnet stod færdigt i 1966. Den nuværende terminal blev indviet i 1991 og er på 100.000 m2, har 76 check-in skranker, 11 jet bridges og 16 bagagetransportanlæg.

I dag er der rute- og charterflyvninger til Gran Canaria fra de fleste lande i Vesteuropa.

Militær brug redigér

Øst for landingsbanerne har det Spanske Luftvåben en base med navnet Base Aérea de Gando. Her er der 10 hangarer, hvor Wing'en Ala 46 altid har F-18 Hornet jagerfly stående i 24-timers beredskab til at forsvare luftrummet omkring de Kanariske Øer.

Referencer redigér

  1. ^ "Estadísticas - Aeropuertos Españoles y Navegación Aérea" (spansk). Aena. Arkiveret fra originalen 8. januar 2008. Hentet 2010-10-13.
  2. ^ "Space Shuttle Emergency Landing Sites" (engelsk). GlobalSecurity.org. Hentet 2010-10-14.

Eksterne henvisninger redigér