Gustav Friedrich Hänel
Gustav Friedrich Hänel (født 5. oktober 1792 i Leipzig, død 18. oktober 1878 sammesteds) var en tysk retslærd. Han var farbror til Albert Hänel.
| Gustav Friedrich Hänel | |
|---|---|
| Født |
5. oktober 1792  Leipzig, Sachsen, Tyskland |
| Død |
18. oktober 1878 (86 år) Leipzig, Sachsen, Tyskland |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af |
Accademia delle Scienze di Torino (fra 1839), Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1846) |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, jurist, retshistoriker |
| Arbejdsgiver |
Leipzig Universitet |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Hänel blev 1821 ekstraordinær og 1838 ordentlig professor vid Leipzigs Universitet. Han gjorde sig et navn som grundig kender af romersk ret. Berømte er hans kritiske loveditioner: Codex Theodosianus (1837-42), Novellæ constitutiones imperatorum Theodosii II, Valentiniani III, Maximi, Majoriani, Severi, Anthemii (1844), Lex Romana Visigothorum (1849), Corpus legum ab imperatoribus romanis ante Justinianum latarum (1857-60) samt Juliani epitome latina novellarum Justiniani (1873).
Kilder redigér
- Hänel, 1. Gustav Friedrich i Nordisk familjebok (2. udgave, 1910)