Wikipedia

Heinrich Wenck

dansk arkitekt (1851-1936)

Heinrich "Henry" Emil Charles Wenck (født 10. marts 1851 i Aarhus, død 3. februar 1936 i Charlottenlund) var en dansk arkitekt, der var DSB's ledende arkitekt 1894-1921. Han tegnede omkring 150 stationsbygninger til både stats- og privatbaner, heriblandt Københavns Hovedbanegård og Tokkerup Station. Han var desuden akvarelmaler og fra 1903 titulær professor ved Kunstakademiet.

Heinrich Wenck
Heinrich Wenck
Foto: Marius Christensen 1903
Personlig information
Født 10. marts 1851 Rediger på Wikidata
Aarhus, Danmark Rediger på Wikidata
Død 3. februar 1936 (84 år) Rediger på Wikidata
Charlottenlund, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Gentofte Kirkegård Rediger på Wikidata
Far Heinrich Theodor Wenck Rediger på Wikidata
Familie H.L.E. Wenck (brorsøn) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, arkitekt Rediger på Wikidata
Kendte værker Københavns Hovedbanegård Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Titulær professor (1903),
Fortjenstmedaljen i guld (1914),
Kommandør af Dannebrog (1911),
Eckersberg Medaillen (1898, 1901),
Dannebrogordenens Hæderstegn (1907) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Uddannelse redigér

Heinrich Wenck var søn af general à la suite Heinrich Theodor Wenck og hustru født Pacht. Efter forberedelse hos arkitekturmaler Peter Kornbeck og på C.V. Nielsens tegneskole var han på Teknisk Institut og studerede dernæst ved Det Kongelige Danske Kunstakademi 1869-1876 og modtog 1878 Akademiets lille guldmedalje for et projekt til et bibliotek i gotisk stil. Hans lærere på Akademiet var Ferdinand Meldahl og Christian Hansen. Han modtog Akademiets stipendium og var på rejse i Italien 1883-85.

Karriere redigér

Wencks virke kom næsten udelukkende til at ligge inden for Statsbanerne, hvor han var ansat fra 1882, og han var DSB's ledende arkitekt 1894-1921 (hovedarkitekt 1894, overarkitekt 1919). Allerede fra 1891, hvor han fik titel af førstearkitekt, begyndte Wenck dog at overtage mere og mere af chefen N.P.C. Holsøes arbejde, da Holsøe blev ramt af en øjensygdom. Helsingør Banegård udført sammen med Holsøe blev Wencks første større arbejde, men stationen i pompøs Rosenborg-stil, der alluderer til naboskabet med Kronborg, holder sig inden for tidens historicisme.

 
Lysekrone, Østerport Station (1897)

Kystbanens stationer (1895-97), for hvilke Wenck modtog Eckersberg Medaillen 1898, regnes for hans gennembrudsværk og hovedværk, hvor hans fabulerende Martin Nyrop-inspirerede nationalromantik folder sig ud. Han tegnede ikke kun stationerne, men også ledvogterhuse, kommandopost, remise, banearbejderhuse, pakhuse og toiletbygninger. Nogle af husene er opført ud fra typetegninger, men ofte i forskelligt farvet tegl (rødt/gult). På Kystbanen blev hans konsekvente farveholdning, svenskrød og mørkegrøn/flaskegrøn, også knæsat, og farverne kom til at gå igen på Københavns Hovedbanegård og mange andre banegårde og privatbanestationer (f.eks. Lygten Station). Han tegnede også skilte, dørhåndtag, fresker og lysekroner, så hans stationer fik karakter af Gesamtkunstwerk. Også Københavns Godsbanegård (nu nedrevet) blev belønnet med Eckersberg Medaillen 1901.

 
Heinrich Wenck

I Wencks tid som chefarkitekt i DSB gennemgik det danske jernbanenet en voldsom ekspansion i form af både nyanlagte statsbaner og privatbaner, og Wenck kom til at tegne hovedparten af de mange stationsbygninger og andre jernbanebygninger, der blev opført i denne periode. Han fulgtes på posten som overarkitekt af eleven K.T. Seest, der fortsatte den høje arkitekturstandard hos etaten.

 
Heinrich Wenck
Foto: Peter Elfelt 1921

Stilistisk arbejdede Wenck først i den nationalromantiske stil med en veludviklet sans for at parre italienske renæssanceelementer (loggiaer, rundbuer, fladbuer) med vikingetidselementer for siden at bevæge sig i retning af Bedre Byggeskik, nybarokken og nyklassicismen. Det er dog tydeligt, at Wenck aldrig formåede at gøre nyklassicismens strenge formprincipper helt til sine egne. Hans bygninger præges i hele perioden af rationelle, gennemarbejdede planløsninger og en høj håndværksmæssig standard i udførelsen. Kollegaen Erik Schiødte skrev i Dansk Biografisk Leksikon om Wencks stationer, at "de er moderne i god Betydning".

Wencks tegnestue redigér

Wencks tegnestue var attraktiv for tidens unge arkitekter, hvoriblandt Povl Baumann, Helge Bojsen-Møller, Axel Preisler, Carl Petersen, Thorkild Henningsen, Hans Koch, Viggo Bertram, Knud Marstrand, Fredrik Appel, Ivar Bentsen, Jesper Tvede, Holger Rasmussen, Svend Harboe, Christian Brandstrup, Ole Falkentorp, Einar Ambt, Niels Gotenborg og Sylvius Knutzen havde deres gang, og tegnestuen, hvor der var frihed til selvstændighed, blev arnestedet for dannelsen af Den fri Architektforening i 1909 og den nyklassicistiske bevægelse.

Ud over arbejderne for Statsbanerne tegnede Wenck et antal bygninger for Post og Telegrafvæsenet, heriblandt Centralpostbygningen i København, og for Toldvæsenet.

Han var også en habil akvarelmaler, der udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1878-1901, hos Kunstnerforeningen af 18. November 1882 i 1921, på Nordisk Kunstudstilling, København 1883 og 1888, på Verdensudstillingen i Paris 1900, på Rådhusudstillingen i København 1901 og på Dänische Ausstellung, Kgl. Kunstgewerbemuseum, Berlin 1910-11. Som arkitekt deltog han i Landsudstillingen i Aarhus 1909.

Wenck fik flere gange mulighed for at rejse. Han var således i Tyskland 1876, 1883, 1902, 1907 og 1909, i Italien 1876, 1883-85 (studierejsen), 1906, 1907 og 1909, i Frankrig 1876, 1902 og 1911, i Belgien 1876, i Holland 1876, 1900 og 1902, i England 1883-85 og 1900 og i Schweiz 1902.

Familie redigér

Han giftede sig 10. marts 1895 i Marmorkirken med Helga Thyra Fanny Gram (29. juni 1869 i København – 31. januar 1923 på Frederiksberg), datter af kollektør, grosserer Jens Jensen (navneforandring til Jensen-Gram 1899, til Gram 12. maj 1905) (1836-1925) og Petrea Anne Marie Olsen (1834-1921). Begge ligger begravet på Gentofte Kirkegård, hvor Wenck har tegnet gravmælet.

Wenck udgav i 1928 Familien Wencks Slægtbog, hvor han fremlægger resultaterne af forskning i sin slægts historie.

Udmærkelser redigér

Heinrich Wenck bar Dannebrogordenen (Ridder 1897, Dannebrogsmand 1907 og Kommandør af 2. grad 1911), Fortjenstmedaljen i guld (1914). Han bar også de udenlandske ordener: Græske Frelserorden, Mecklenborgske Grif-orden og den Preussiske Røde Ørns Orden.

Gengivelser redigér

Wenck er malet af Michael Ancher 1925 (Skagens Museum) af Vilhelm Rosenstand og der findes desuden et portræt af Wenck malet af vennen, den svenske maler Oscar Björck. Han er også portrætteret på Viggo Johansens maleri Et Akademirådsmøde, 1904 (Statens Museum for Kunst). Xylografi af H.C. Olsen 1909 efter fotografi. Der findes fotografier af Marius Christensen og Peter Elfelt.

DSB's ellokomotiv Litra EA 3003 er navngivet Heinrich Wenck.

Galleri redigér

  •  
    Helsingør Banegård (1891)
  •  
    Gilleleje Station (1896)
  •  
    Østerport Station (1897)
  •  
    Kommandopost på Klampenborg Station (1897)
  •  
    Nivå station (1897)
  •  
    Humlebæk Station (1897)
  •  
    Kalvehave Station (1897, nedlagt)
  •  
    Nykøbing Sjælland Station (1899)
  •  
    Store Fuglede Station (1898, nedlagt)
  •  
    Aarhus Hammelbanegård (1901, nu Aarhus Bymuseum)
  •  
    Nørre Nebel Station (1902)
  •  
    Gedser Station (1903)
  •  
    Espergærde Station (1904)
  •  
    Valby Station (1911)
  •  
    Københavns Hovedbanegård (1912)
  •  
    Odense Banegård (1914, nedlagt)
  •  
    Glostrup Station (1919)
  •  
    Videbæk Station (1920, nedlagt)
  •  
    Aarhus Godsbanegård (1923, nedlagt)

Værker redigér

Arkitektur redigér

Jernbane- og postbygninger redigér

I alt findes der omkring 150 stationer fra hans hånd. 15 bygningsværker af Wenck er bygningsfredet.

Andre bygninger redigér

Projekter redigér

Monumenter redigér

Udgivelser redigér

  • Familien Wencks Slægtbog, København: Langkjærs Bogtrykkeri 1928.

Noter redigér

  1. ^ a b Referat af Bygningssynets møde (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ aarhus.dk: Vis artikel (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ Opslag i Gentofte Kommunes Byggesagsarkiv online Arkiveret 21. juli 2012 hos Wayback Machine

Litteratur redigér

  • Gadegaard, Per, "H. Wenck 1851-1935 [sic]", Jernbanen, 2 (1994).
  • Jensen, Ulrik Tarp, "Wencks privatbanebygninger: 1900", Jernbanehistorisk Årbog 2000.
  • Kappel, Thomas, "Hans banegaarde ere moderne i god betydning" : Heinrich Wencks købstadsstationer 1903-06", Architectura, 16 (1994).
  • Madsen, Lars Bjørn, "Heinrich Wenck tegnede også", Forening & Museum, 3 (2008).
  • Poulsen, John, Byens Baner: Jernbanen i København gennem 150 år, Bane Bøger 1997. ISBN 87-88632-67-9
  • Poulsen, John, Københavns banegårde: København H. 1. december 1911-1986., Bane Bøger 1986. ISBN 87-88632-14-8
  • Raabymagle, Hanne og Poul Vitus Nielsen, "Fredningsværdier i dansk jernbanearkitektur", Fabrik og Bolig, 2 (1991).
  • Vibæk, Jens, "Debatten om Københavns 3. hovedbanegård 1864-1911", Historiske Meddelelser om København 1989. ISBN 87-89457-00-5
  • Østerby, Mads, Danske jernbaners byggeri. Et rids af et forløb (1844-1984), Odense Universitetsforlag 1984.
  • Wenck, Heinrich, Familien Wencks Slægtbog, København: Langkjærs Bogtrykkeri 1928.

Kilder redigér

Eksterne henvisninger redigér

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Heinrich_Wenck&oldid=11730572"