Helene af Mecklenburg-Schwerin

Hertuginde Helene til Mecklenburg (tysk: Helene Herzogin zu Mecklenburg; fransk: Hélène de Mecklembourg-Schwerin) (24. januar 181418. maj 1858) var en tysk prinsesse af Mecklenburg-Schwerin, der var fransk kronprinsesse som ægtefælle til den franske tronfølger Ferdinand Filip af Orléans, ældste søn af den sidste franske konge Ludvig Filip.

Helene af Mecklenburg-Schwerin
Portræt af Helene som enke, udført af Franz Xaver Winterhalter efter 1842.
Kronprinsesse af Frankrig
Ægtefælle Ferdinand Filip af Orléans (g. 1837)
Børn
Hus Huset Mecklenburg
Far Arvestorhertug Frederik Ludvig af Mecklenburg-Schwerin
Mor Prinsesse Caroline Louise af Sachsen-Weimar-Eisenach
Født 24. januar 1814
Ludwigslust, Mecklenburg
Død 18. maj 1858 (44 år)
Richmond, Surrey, England
Hvilested Weybridge, England
Dreux, Frankrig (fra 1876)
Religion Lutheransk

Biografi redigér

 
Helene af Mecklenburg-Schwerin som fransk kronprinsesse med sin ældste søn Filip. Portræt af Franz Xaver Winterhalter fra 1839.

Helene blev født den 24. januar 1814 i Ludwigslust i Mecklenburg som fjerde barn og anden datter af Arvestorhertug Frederik Ludvig af Mecklenburg-Schwerin i hans andet ægteskab med Prinsesse Caroline Louise af Sachsen-Weimar-Eisenach.

Den 30. maj 1837 blev hun gift på Château de Fontainebleau i Fontainebleau med den franske tronfølger Ferdinand Filip af Orléans, hertug af Chartres, ældste søn af den daværende franske konge Ludvig Filip og hans hustru Prinsesse Marie Amalie af Begge Sicilier. Der blev født to sønner i ægteskabet: Filip og Robert.

Den 13. juli 1842 døde hendes mand som følge af en rideulykke. Dette dødsfald udløste en stridighed indenfor kongefamilien om det fremtidige regentskab for den mindreårige Prins Filip, en stridighed som Helene tabte til fordel for sin svoger Prins Ludvig, hertug af Nemours. Spørgsmålet blev dog aldrig aktuelt, da det franske monarki blev afskaffet som følge af Februarrevolutionen i Frankrig i 1848.

Efter et forgæves forsøg på at sikre tronen for sin mindreårige søn under Februarrevolutionen, flygtede Helene og slog sin ned i Eisenach i Thüringen. Hun opholdt sig også ofte i England hos den eksilerede franske kongefamilie.

Helene døde af influenza den 17. maj 1858 i Richmond i Surrey i England af og blev begravet i Weybridge. I 1876 blev hendes gravsted flyttet til Chapelle Royale Saint Louis i Dreux.

Ægteskab og børn redigér

 
Portræt af Ferdinand Filip af Orléans, udført af Jean-Auguste-Dominique Ingres i 1842.

Helene blev gift den 30. maj 1837Château de Fontainebleau i Fontainebleau i Frankrig med den franske tronfølger Ferdinand Filip af Orléans. De fik to børn:

  • Filip (1838-1894), greve af Paris
∞ 1853 med Marie Isabelle af Orléans (1848-1919)
  • Robert (1840-1910), hertug af Chartres
∞1862 med Françoise af Orléans (1844-1925)

Se også redigér

Eksterne links redigér

 
Wikimedia Commons har medier relateret til: