Henrik Pedersen (fodboldtræner)

dansk fodboldtræner

Henrik Pedersen (født 2. januar 1978) er en dansk fodboldtræner. Han har tidligere været træner for bl.a. den tyske klub Eintracht Braunschweig.

Henrik Pedersen
Personlig information
Fulde navn Henrik Pedersen
Født 2. januar 1978 (46 år)
Humlum, Danmark Danmark
Træner for
År Hold
1997–2001 Holstebro Boldklub (U/12-21)
2002–2006 Esbjerg fB (U/16)
2006–2008 AGF (U/19)
2008–2010 Red Bull Salzburg (U/19)
2010–2011 Red Bull Ghana
2011–2012 Red Bull Salzburg (global direktør)
2012–2014 Red Bull Salzburg (U/18)
2014–2015 HB Køge
2016 Vendsyssel FF (konsulent)
2016–2017 1. FC Union Berlin (assistent)
2018 Eintracht Braunschweig
2019–2021 Strømsgodset Idrettsforening
2021–2023 Vendsyssel FF
2023- Sheffield Wednesday (assistent)
For alternative betydninger, se Henrik Pedersen. (Se også artikler, som begynder med Henrik Pedersen)

Trænerkarriere redigér

Pedersen arbejdede som ungdomstræner i Holstebro Boldklub, Esbjerg fB og AGF, inden han i 2008 drog til udlandet for at arbejde for Red Bull-koncernens fodboldhold, først som U19 cheftræner i Red Bull Salzburg i Østrig og senere som teknisk direktør og førsteholds træner i Red Bull Ghana.[1] Fra sommeren 2011 var Pedersen global udviklingschef for Red Bull-koncernens 5 fodboldklubber (New York Red Bull, Red Bull Brasilien, Red Bull Ghana, RB Leipzig og Red Bull Salzburg). Pedersen overtog i 2012 U18 holdet som cheftræner efter Ralf Rangnick og Gérard Houllier kom til Red Bull-koncernen.

I juli 2014 afløste han Per Frandsen som cheftræner for HB Køge.[2] Henrik Pedersen kan blandt andet tilskrives æren for, at HB Køge skrev kontrakt med Bruninho og Kristian Pedersen fra Ringsted - begge spillere som HB Køge efterfølgende solgte med fortjeneste til FC Nordsjælland og 1 FC Union Berlin. Efter halvandet år blev HB Køge og Henrik Pedersen enige om at ophæve samarbejdet i december 2015.[3]

I foråret 2016 var han konsulent (cheftræner) for Vendsyssel FF, hvor han var stærkt medvirkende til at vende holdets negative stime, således at Vendsyssel FF kunne afslutte sæsonen med deres på dette tidspunkt bedste pointhøst nogensinde[4].

Henrik Pedersen tiltrådte herefter stillingen som assistenttræner i den tyske 2. Bundesliga-klub 1. FC Union Berlin.[5] [6] Som assistent for Jens Keller står Pedersen for det fodboldtaktiske, analyse og udvikling af holdets spillere og tilskrives en stor del af æren for, at FC Union Berlin i sæsonen 16/17 opnåede sin bedste placering nogensinde i form af en 4. plads i 2. Bundesligaen. [7] [8] Henrik har bl.a. hentet danske Kristian Pedersen til klubben. [9] På trods af at være det hold i 2. Bundesligaen, der havde opnået hidtil flest point i 2017, og på trods af at Union Berlin lå på fjerdepladsen med blot 5 point op til en direkte oprykningsplads, valgte ledelsen i Union Berlin at afskedige Jens Keller og Henrik Pedersen i december 2017.[10] [11]

I sæsonen 2018/19 blev Henrik Pedersen træner for den netop nedrykkede tyske 3.divisionsklub Eintracht Braunschweig.[12] Efter skuffende resultater i sæsonen blev Henrik Pedersen fyret den 10. oktober 2018.[13]

Referencer redigér

  1. ^ Graahede, Kim Robin (14. august 2014). "Her spiller vi bolden fremad - ikke bagud eller til siden". Århus Stiftstidende. Hentet 28. april 2015.
  2. ^ Helmin, Jesper (12. juni 2014). "Red Bull-dansker ny HB Køge-træner". bold.dk. Hentet 28. april 2015.
  3. ^ Helmin, Jesper (23. december 2015). "Henrik Pedersen forlader HB Køge". bold.dk. Hentet 12. juli 2016.
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 25. oktober 2017. Hentet 24. oktober 2017.
  5. ^ Blond, Mikael (23. april 2016). "Trio overtager Vendsyssel". bold.dk. Hentet 12. juli 2016.
  6. ^ Henrik Pedersen: Har aldrig været i tvivl om, at jeg ville tilbage til udlandet 6.8.2016 www.tipsbladet.dk
  7. ^ Ukendt, dansk træner storroses i Tyskland: 'Hans faglige viden er imponerende' 30. dec. 2016 bt.dk
  8. ^ Dänen-Power bei Union Pedersen Kellers geheimer General (Webside ikke længere tilgængelig) 15.01.17, berliner-kurier.de
  9. ^ Union-dansker: Kæmpe boost med fast plads 30.08.2016 bold.dk
  10. ^ https://www.berliner-kurier.de/sport/1--fc-union/trainer-beben-beim-1--fc-union-der-keller-sturz-29018230 (Webside ikke længere tilgængelig)
  11. ^ https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/union-berlin-fyrer-keller-og-pedersen/
  12. ^ http://www.kicker.de/news/fussball/3liga/startseite/724866/artikel_braunschweig_pedersen-wird-lieberknecht-nachfolger.html
  13. ^ Braunschweig fyrer Henrik Pedersen, bold,dk, 10. oktober 2018/

Eksterne henvisninger redigér