Henry Addington, 1. viscount Sidmouth
Henry Addington, viscount Sidmouth (født 30. maj 1757, død 15. februar 1844) var en engelsk statsmand.
| Henry Addington 1. viscount Sidmouth | |
|---|---|
.jpg) | |
| Premierminister i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland | |
|
Embedsperiode 17. marts 1801 – 10. maj 1804 | |
| Monark | George III |
| Foregående | William Pitt den yngre |
| Efterfulgt af | William Pitt den yngre |
| Personlige detaljer | |
| Født |
30. maj 1757 Camden, Storbritannien |
| Død |
15. februar 1844 (86 år) White Lodge, Storbritannien |
| Gravsted | St Mary the Virgin, Mortlake |
| Nationalitet |
 Engelsk |
| Politisk parti | Tory |
| Ægtefæller |
Ursula Mary Hammond (fra 1781) Marianne Scott (fra 1823) |
| Børn |
William Leonard Addington, 2. viscount Sidmouth, Frances Addington, Henry Addington, Charles Anthony Addington, Charlotte Addington, Henrietta Addington, Mary Anne Ursula Addington, okänd Addington  |
| Mor | Mary Hiley |
| Far | Anthony Addington |
| Uddannelsessted |
Winchester College Cheam School Reading School Brasenose College |
| Beskæftigelse |
Politiker |
| Religion | Den anglikanske kirke |
| Underskrift |
 |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Formand for Underhuset redigér
Addington var præstesøn og valgtes 1783 som Mr. Addington til Underhuset, sluttede sig ivrigt til sin barndomsven William Pitt den yngre og blev 1789 Husets formand. Han understøttede vel 1799 loven om Irlands union med Storbritannien, men var en afgjort modstander af katolikkernes ligestilling og blev derfor særlig yndet af Georg III.
Premierminister redigér
Efter Pitt’s afgang marts 1801 blev S. førsteminister og sluttede n. å. Freden i Amiens; men da krigen med Frankrig udbrød på ny 1803, viste han kun liden kraft i sine rustningsbestræbelser og blev derfor fortrængt i maj 1804.
Finansminister redigér
Henry Addington var også finansminister fra 1801 til 1804.
Formand for Geheimerådet redigér
Derimod blev han 1805 ophøjet til peer som viscount S. og var en kort tid Formand for Geheimeraadet under Pitt samt paa ny i Grenville’s ministerium febr. 1806—marts 1807.
Indenrigsminister redigér
Endelig blev han juni 1812 indenrigsminister, viste stor strenghed i udøvelsen af de politiske tvangslove, men opgav jan. 1821 indenrigsministeriet og trak sig juli 1824 helt tilbage, fordi han misbilligede Cannings godkendelse af de nyspanske staters uafhængighed.
Bibliografi redigér
E. Pellew udgav 1847 hans Liv og Brevveksling (3 bind).
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
 | Spire Denne artikel om en britisk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |