Henry Ussing (jurist)

dansk jurist og professor i obligationsret (1886-1954)

Henry Blom Ussing (5. maj 1886 i Vejlby ved Aarhus9. september 1954 i Gentofte) var en dansk jurist. Han er far til Vagn Ussing, Bagge Ussing, Marie Ussing Nylén (en) og Niels Ussing.

Henry Ussing
Født 5. maj 1886 Rediger på Wikidata
Vejlby, Danmark Rediger på Wikidata
Død 9. september 1954 (68 år) Rediger på Wikidata
Gentofte, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Ordrup Kirkegård
Far Henry Ussing Rediger på Wikidata
Søskende Johannes Ussing Rediger på Wikidata
Ægtefælle Christiane Johanne Ussing, født Nyebølle
Børn Vagn Ussing, Bagge Ussing, Marie Ussing Nylén og Niels Ussing
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet
Medlem af Kungliga Humanistiska Vetenskapssamfundet i Lund (fra 1941),
Det Norske Videnskaps-Akademi (fra 1938),
Kungliga Vetenskapsakademien Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Professor
Arbejdsgiver Københavns Universitet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Æresdoktor ved Universitetet i Oslo,
Æresdoktor ved Lunds Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var søn af Henry Ussing og hustru. Han blev student fra Metropolitanskolen 1904, cand. jur. 1910 og studerede i München, Paris og Oxford 1911-13, blev i 1914 docent og var fra 1918 til sin død professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet, idet han overtog faget obligationsret. 1942-43 var han prorektor for universitetet og referendarius consistorii 1943-44. Han var formand for Juridisk Forening fra 1929 til 1946.

Ussing blev medlem af kontrolkomiteen for Dansk Folkeforsikringsanstalt 1929 (formand 1931), af Nationalbankens repræsentantskab 1930 (fra 1936 Danmarks Nationalbank) og af Københavns Kreditforenings repræsentantskab 1936, medlem af Det københavnske Kirkefonds repræsentantskab 1931 og af bestyrelsen for Rask-Ørsted Fondet 1947.

Han var medlem af Det Norske Videnskaps-Akademi i Oslo fra 1938, af Kungliga Humanistiska Vetenskapssamfundet i Lund fra 1941 og af Kungliga Vetenskapsakademien 1945, æresmedlem af Juridiska Foreningen i Finland 1942 og af Suomalainen Lakimiesyhdistys 1948, tildelt A.S. Ørsteds Hædersmedalje i guld 1943 og æresdoktor ved Oslo Universitet 1946.

Udgivelser redigér

Hans disputats Skyld og Skade 1914 angik et central formueretligt emne. I Bristende Forudsætninger 1918, forfattet umiddelbart før hans udnævnelse til professor, gik han ind for en objektiv forudsætningslære (Ussings lære om bristede forudsætninger ("forudsætningslæren") blev en forløber til Aftalelovens § 36 og dennes urimelighedsbetragtning). Mellem 1931 og 1942 skrev Ussing en ny fremstilling af obligationsretten, fordelt på i alt fem selvstændige bøger.

Han var i perioden 1920 - 1945 redaktør for Ugeskrift for Retsvæsen.

Ussing udøvede en betydelig indsats i det nordiske lovsamarbejde. Gældsbrevsloven af 1938 er i udpræget grad hans værk.

Kilder redigér

Eksterne henvisninger redigér