CS1 (Citation Style 1 eller Referencestil 1) er standardstilen for referencer på Wikipedia. Det er den stil, der anvendes af kildeskabeloner som {{Kilde bog}}, {{Kilde www}} og {{Kilde nyheder}}. Bag disse skabeloner ligger Lua-modulet Modul:Citation/CS1 som tager sig af formateringen. Modulet tjekker også mange af felterne for almindelige fejl, se Hjælp:CS1-fejl.

CS1-stilen er delvist inspireret af Chicago og APA.

Der er ikke konsensus på Wikipedia for at én bestemt referencestil skal følges i alle artikler, så artikelforfattere som ønsker manuelt at formatere referencer efter en anden stil, må frit gøre dette. Inden for én og samme artikel skal imidlertid samme referencestil følges, se Wikipedia:Referencer#Referencestil.

Nogle kendetegn ved CS1-stilen:

  • Punktum bruges som skilletegn mellem felterne og som afslutning på referencen.
  • Semikolon bruges som skilletegn mellem flere forfattere eller redaktører.
  • Titlen til længere værker sættes i kursiv.
  • Titlen til kortere værker (som artikler eller kapitler) sættes i anførselstegn.

Skabeloner redigér

CS1 bruger en række forskellige skabeloner for at give et ensartet resultat. Hovedforskellen mellem skabelonerne er, at parametrene er tilpasset mediet som der refereres til. For eksempel har {{kilde bog}} felter for titel og kapitel, mens {{kilde artikel}} har felter for tidsskrift og titel.

Denne hjælpeside er ikke ment som en fuldstændig dokumentation for de forskellige kildeskabeloner; se i stedet hver enkelt skabelon for detaljer.

Generelt præsenterer CS1 en reference sådan (eksempel med "Kilde bog"):

  • Med forfatter:
Forfatter (26. november 2019). Titel. Værk. Udgiver.
  • Uden forfatter:
Titel. Værk. Udgiver. 26. november 2019.

(Datoen "26. november 2019" kunne selvfølgelig have været en hvilken som helst dato som følger stilmanualen)

Som alternativ til CS1 findes CS2, der anvendes ved at sætte |mode=cs2 eller bruge {{Kilde}}. Den adskiller sig på disse punkter:

  • bruger komma til at adskille felterne (CS1 bruger punktum)
  • sætter automatisk |ref=harv med mindre en anden værdi er angivet eller intet angives med none (CS1 sætter ikke |ref=harv)

Eksempel med {{Kilde}}:

Forfatter (26. november 2019), "Titel", Værk, Udgiver

Hvis man ikke ønsker punktum til slut, kan parameteren |postscript= anvendes.

Se også redigér