Hornsyld

lille by 10 km syd for Horsens

Hornsyld er en by i Østjylland med 1.618 indbyggere (2023)[1], beliggende 13 km syd for Horsens, 24 km nordøst for Vejle, 14 km nordvest for Juelsminde og 12 km øst for Hedensted. Byen hører til Hedensted Kommune og ligger i Region Midtjylland. I 1970-2006 hørte byen til Juelsminde Kommune.

Hornsyld
Hornsyld Skole Skolen i Midten

Hornsyld Idrætscenter
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Midtjylland
Kommune Hedensted Kommune
Sogn Nebsager Sogn
Postnr. 8783 Hornsyld
Demografi
Hornsyld by 1.618[1] (2023)
Kommunen 47.609[1] (2023)
 - Areal 551,47 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.hornsyld.dk
Oversigtskort

Hornsyld hører til Nebsager Sogn. Nebsager Kirke ligger i Hornsylds østlige bydel Nebsager, som var en kirkelandsby, der i første halvdel af 1900-tallet voksede sammen med Hornsyld. Ved kirken er der en mindepark med en genforeningssten.

Faciliteter redigér

  • Hornsylds første skole fra 1711 lå ved siden af Nebsager Kirke. I 1909 byggede man på den anden side af vejen Hornsyld Skole. Den har 149 elever, fordelt på 0.-6. klassetrin, og 23 ansatte.[2]
  • I Hornsyld ligger også Skolen i Midten (SiM), som er overbygningsskole for Hornsyld, Rårup, Stenderup og Stouby skoler. Den har 230 elever, fordelt på 7.-9. klassetrin, og 26 ansatte.[3]
  • Skolen i Midten er bygget sammen med biblioteket og Hornsyld Idrætscenter, som rummer idrætshal, motionscenter og svømmehal med 3 bassiner, sauna og romersk dampbad.[4]
  • Efterskolen BGI akademiet er en videreudvikling af Bjerre Gymnastik- & Idrætsefterskole og ligger godt 1 km nord for byen.
  • Hornsyld Idrætsbørnehus har plads til 20 børn og 100 i børnehaven. Der er 19 ansatte.[5]
  • Kildevældet Plejehjem har 48 boliger, hvoraf 2 er 3-rums, resten 2-rums.[6]
  • Byen har købmand, slagter, fastfoodrestaurant, pengeautomater, apotek, læger og tandlæge.

Historie redigér

Jernbanen redigér

Hornsyld fik stationHorsens-Juelsminde Jernbane (1884-1957). Stationen lå 1 km nordøst for bebyggelsen, men i 1932 blev trinbrættet Hornsyld By oprettet med perron og venteskur. Stationsbygningen er bevaret på Posthusvej 5. Ved Urlev Å syd for Nørremarksvej ligger stadig fundamentet fra en jernbanebro over åen.

Stationsbyen redigér

I 1904 blev byen beskrevet således: "Hornsyld og Hornsyld Stationsby (1/2 1901: 96 Huse og 522 Indb.) med Forskole, Sygehus, opf. af Amtet 1891 (3 Bygninger: Hovedbygningen med 12 Senge, Epidemibygningen med 24 Senge, en Bygning med Desinfektionsovn, Vaskeri m. m., desuden et Lighus), Apotek, Distriktslægebolig, Ølbryggeri, Gæstgiveri, Savskæreri, Markedsplads (Marked i April og Sept.), Jernbane- og Telegrafst. samt Central for „Bjærge Hrd.’s Telefonselskab“".[7]

Hornsyld Købmandsgaard redigér

Hornsyld Købmandsgaard blev startet i 1887. Efter et ejerskifte i 1932 satsede virksomheden på grovvarer. Beliggenheden ved jernbanen var ideel til det. En stærk hest kunne trække godsvognene ind på et sidespor langs grovvarebygningerne. Den oprindelige kolonialhandel blev lukket i 1994, og Købmandsgården består nu af 5 selskaber: Agro (grovvarer med 3 foderfabrikker og 2 såsædsanlæg), Olie som har 19 tankstationer i Jylland og leverer olieprodukter over hele landet, Totalbyg som er fortsættelsen af trælasthandelen og bygger haller, TripleA som udvikler og producerer nye protein-koncentrater til husdyrfoder og endelig Skadedyrsservice. Koncernen omsætter 1,8 mia. kroner om året og har ca. 170 medarbejdere. Købmandsgården har nu kontorer i det tidligere Bjørnkjær Andelsmejeri, som stoppede i 1971. Det var oprettet i 1888 og havde ostelager, isfabrikation, detailsalg og et offentligt frysehus. Mejeriet benyttede også jernbanen mens den eksisterede.

TRIAX redigér

TRIAX startede med produktion af antenner i Hornsyld smedje. Senere fulgte paraboler og løsninger til modtagelse og distribution af video, audio og data. TRIAX har 9 internationale salgsselskaber og opererer i over 60 lande. I starten af 2022 fusionerede TRIAX med spanske Ikusi Multimedia og dannede et samlet selskab med 300 medarbejdere under TRIAX-navnet.[8]

Noter redigér

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Hornsyld Skole: Om os
  3. ^ Skolen i Midten
  4. ^ Hornsyld Idrætscenter
  5. ^ Hornsyld Idrætsbørnehus
  6. ^ Kildevældet Plejehjem
  7. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind, s. 330
  8. ^ "Om TRIAX". Arkiveret fra originalen 16. maj 2023. Hentet 16. maj 2023.

Eksterne kilder/henvisninger redigér