Immun-checkpoints er proteiner, der regulerer immunforsvaret. Immun-checkpoints er membranproteiner, der udtrykkes på overfladen af antigen-præsenterende celler, på T-celler og på cancerceller. De hæmmende immun-checkpoints stopper immunsvaret ved at lukke aktiveringen af T-cellerne ned.[1] De aktiverende immun-checkpoints er tilstede for at starte og vedligeholde at immunsvar.

PD-1: Model af det extracellulære proteindomæne

De mest omtalte immun-checkpoints hæmmer eller dæmper immunsvaret; specielt bliver T-cellerne hæmmet af nogle immun-checkpoints. Ved at forhindre at immunsystemet angriber kroppens celler i flæng, er immun-checkpoints et regulatorisk system af altafgørende betydning for et afbalanceret immunsvar og dermed for kroppens homeostase og for selv-tolerancen.

Checkpoint-blokering med monoklonale antistoffer rettet specifikt mod immun-checkpoints er under udvikling til vigtige behandlingsmetoder mod kræft.[2][3]

James P. Allison og Tasuku Honjo fik i 2018 Nobelprisen i Fysiologi eller Medicin for de grundlæggende videnskabelige opdagelser om relationen mellem immun-checkpoints og cancer.

Immun-checkpoints og cancer redigér

Udtryk af hæmmende immun-checkpoints på overfladen af cancerceller betyder, at de kan undgå angreb af immunsystemet. De hæmmende immun-checkpoints er dermed en vigtig faktor for at cancerceller kan vokse og dele sig til livstruende tumorer.

Hæmning af immun-checkpoints er blevet et mål for cancer-immunterapi. FDA har godkendt nogle checkpoint-hæmmere, der blokkerer immun-checkpoints CTLA4, PD-1 og PD-L1.

Kendte immun-checkpoints redigér

Efter deres biokemiske slægtskab kan immun-checkpoints henføres til nogle store superfamilier af molekyler.

Immunoglobulin-superfamilien redigér

  • CTLA4 (fra en. cytotoxic T lymphocyte associated protein 4) eller CD152

Tumor nekrose faktor (TNF) receptor-superfamilien redigér

  • CD27
  • CD40
  • OX40å
  • GITR
  • CD137.

B7-CD28-superfamilien redigér

  • CD28 er receptor for CD80 (B7.1) og CD86 (B7.2)
  • ICOS (Inducible T-cell costimulator) eller CD 278

Æ=== Andre ===

  • PD-1 (programmed cell death protein 1) [4]
  • PD-L1 (programmed death ligand 1)
  • LAG-3 eller CD223

Se også redigér

Henvisninger redigér