Indigirka
Indigirka (russisk: Индиги́рка, tr. Indigírka; jakutisk: Индигир, tr. Indigir[2]) er en flod i Republikken Sakha i Rusland.
| Indigirka russisk: Индиги́рка jakutisk: Индигир | |
|---|---|
 Indigirka ved Ust-Nera. | |
| Overblik | |
| Land |
Rusland  |
| Geografi | |
| Udspring |
Khalkanskij højderyg 63°6′41″N 144°11′7″Ø / 63.11139°N 144.18528°Ø |
- højde | 792 m.o.h. |
| Udmunding |
Østsibiriske hav 70°49′0.17″N 148°54′11.51″Ø / 70.8167139°N 148.9031972°Ø |
- højde | 0 m.o.h. |
| Bifloder | Se Bifloder |
| Fysiske kendetegn | |
| Længde | 1.726[1] km |
| Middelvandføring | 1.570[1] m³/s |
- målested | Vorontsova, 350 km før udmundingen[1] |
| Afvandingsareal | 360.000[1] km² |
| Afvandingsområde |
 Rusland• Republikken Sakha |
 | |
| Kort over Indigirkas afvandingsområde. | |
Den er 1.726 km lang,[1] med et afvandingsareal på 360.000 km².[1] Den udmunder i Østsibiriske hav, hvor floden danner et delta på 5.500 km².[1] Indigirka fryser til i oktober og er islagt til maj-juni. Indigirka er meget rig på mange forskellige slags fisk, blandt andet muksun (coregonus muksun), en laksefisk, hvidlaks, bajkal hvidfisk (coregonus autumnalis) og helt.[1] Indigirka er sejlbar fra udmundingen i det Østsibiriske hav til bifloden Moma (russisk: Мома), 1.086 km opstrøms.[1] De vigtigste flodhavne er Khonuu, Druzjina, Tsjokurdakh, Tabor. Der foregår eftersøgning og udvinding af guld i Indigirkabækkenet.
Historie redigér
Den isolerede landsby Russkoje Ustje, som ligger nær Indigirkas munding i Nordishavet, er kendt for den unikke traditionelle kultur hos de russiske indbyggerne, hvis forfædre kom til stedet for flere århundreder siden.
I 1892-1894 udførte Baron Eduard Von Toll geologiske undersøgelser i Indigirkas bækken (og også andre floder i Ruslands østlige dele) på vegne af Det russiske videnskabsakademi. I løbet af et år og to dage dækkede ekspeditionen 25.000 km².
Bifloder redigér
Kujdusun, Kjuente, Elgi, Nera, Moma, Badjarikha, Selenijakh og Ujandina.
