Ingstrup (Jammerbugt Kommune)

lille by 8 km syd for Løkken i Vendsyssel

Ingstrup er en by i det vestlige Vendsyssel med 363 indbyggere (2023)[1], beliggende 8 km syd for Løkken, 17 km vest for Brønderslev, 13 km nord for Pandrup og 20 km nord for kommunesædet Aabybro. Byen hører til Jammerbugt Kommune og ligger i Region Nordjylland. I 1970-2006 hørte byen til Pandrup Kommune.

Ingstrup
Skole og børnehave Forsamlingshus

Den gamle stationsbygning
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Nordjylland
Kommune Jammerbugt Kommune
Sogn Ingstrup Sogn
Postnr. 9480 Løkken
Demografi
Ingstrup by 363[1] (2023)
Kommunen 38.364[1] (2023)
 - Areal 872,92 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.ingstrup.dk
Oversigtskort
For alternative betydninger, se Ingstrup. (Se også artikler, som begynder med Ingstrup)

Ingstrup hører til Ingstrup Sogn. Ingstrup Kirke ligger i Gammel Ingstrup øst for den nuværende by.

Faciliteter redigér

  • Ingstrup Trivselsskole og -Børnehave har 93 elever i skolen og 21 børn i børnehaven samt 18 lærere og pædagoger.
  • Ingstrup Efterskole er en musik- og idrætsefterskole med 131 elever. Den har en idrætshal.
  • Ingstrup Forsamlingshus har en stor sal til 100 personer og en lille sal til 50 personer.[2]
  • Byen har sportsforening, borgerforening, pensionistforening, jagtforening m.m.

Historie redigér

Ingstrup Sø redigér

Mellem Ingstrup og nabolandsbyen Vrensted lå den 265 ha store Ingstrup Sø. Den blev afvandet i 1950-1953, men var allerede i 1800-tallet så tilsandet eller tilgroet, så den ikke er vist som sø på kortet. Den havde afløb til Limfjorden via Ryå, og det var i middelalderen en vigtig vandvej, hvor varer er transporteret til og fra Aalborg.[3]

Ingstrup Mejeri redigér

Ingstrup Mejeri blev grundlagt i 1890 og var i 1930'erne et stort moderne mejeri. Nu er det et af landets mindste ostemejerier. Produktionen er håndværksmæssig, og mejeriet får kun mælk fra køerne på Vrejlev Kloster.[4]

Stationsbyen redigér

I 1901 beskrives Ingstrup således: "Ingstrup (1335: Ingilstorp, 1408: Ingestorp) med Kirke, Præstegaard, østre Skole, Mølle og Andelsmejeri;"[5]

Ingstrup fik stationHjørring-Løkken-Aabybro Jernbane (1913-1963).[6][7] Stationen havde 90 m læssespor. Den blev lagt godt 1 km øst for Gammel Ingstrup, og der opstod ingen nævneværdig bebyggelse omkring den. Derimod opstod Ingstrup Mejeriby omkring landevejen. Den fik i banens tid også bageri, telefoncentral og to missionshuse.

Stationsbygningen er bevaret på Gl. Ingstrupvej 59. Nord for stationen er banens tracé bevaret på ca. 1 km indtil det bliver tilgroet og afbrudt af marker på den gamle søbund.

Kendte personer redigér

Noter redigér

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Ingstrup Forsamlingshus". Arkiveret fra originalen 3. juli 2017. Hentet 17. juli 2017.
  3. ^ Vrensted lokalhistoriske arkiv Arkiveret 12. januar 2018 hos Wayback Machine – har et kort med middelalderlige lokationer, bl.a. Ingstrup Sø.
  4. ^ Ingstrup Mejeri
  5. ^ Ingstrup Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. Udgave 4. Bind 1901, s. 154
  6. ^ Nordjyllands jernbaner: Løkkenbanen – stationer Åbybro-Hjørring
  7. ^ EVP (Erik V. Pedersen): Stationerne: Vrensted-Aabybro

Eksterne kilder/henvisninger redigér