International Medical University

International Medical University (IMU) er et privat engelsksproget universitet i Kuala Lumpur, og Malaysias førende private sundhedsvidenskabelige universitet. Det blev etableret i 1992, og er aktivt inden for forskning og undervisning inden for medicin og sundhedspleje med en stærk international orientering.[1] Den største aktionær i universitetet er den statsejede kommercielle investeringsfond Khazanah Nasional. Khazanah Nasional er også den største aktionær i det Singapore-baserede selskab Parkway Holdings, Sydøstasiens største private hospitals- og sundhedsselskab.

Indgang til International Medical University

Universitetet tilbyder en række uddannelser inden for lægevidenskab, tandpleje, farmaci, farmaceutisk kemi, sygepleje, sygeplejevidenskab, diætetik med ernæring, ernæring, psykologi, biomedicin, medicinsk bioteknologi, kiropraktik og kinesisk medicin.

Kilder redigér

  1. ^ Internationalisation and Trade in Higher Education: Opportunities and Challenges, OECD, p. 181, 2004, ISBN 9264015043

Eksterne henvisninger redigér