Islands Socialdemokratiske Parti

Islands Socialdemokatiske Parti
*Alþýðuflokkurinn*
Islands Socialdemokatiske Parti ; Alþýðuflokkurinn
Grundlagt	1916
Nedlagt	2000
Politisk ideologi	socialdemokratisme
Internationalt samarbejdsorgan	Socialistisk Internationale
Partifarve(r)	rød

Islands Socialdemokratiske Parti eller Folkepartiet (islandsk: Alþýðuflokkurinn) var et islandsk socialdemokratisk^[1] parti, der blev grundlagt i 1916 af De Samvirkende Fagforbund (Alþýðusamband Íslands)^[2] for at fungere som fagbevægelsens politiske talerør. Partiet afbrød sin formelle tilknytning til arbejderbevægelsen efter Island blev en republik i 1944.

Kernevælgere redigér

Partiets base var bybefolkningen i det sydvestlige Island (Reykjavik-regionen) og arbejdere i Vestfjordenes fiskeribyer. Derimod havde det næsten ingen opbakning i landdistrikterne.

Historie redigér

Det islandske socialdemokrati blev repræsenteret i Altinget i 1920. Det ledede regeringer i tre korte perioder; 1947-49 under Stefán Jóhann Stefánsson, 1958-59 under Emil Jónsson og 1979-80 under Benedikt Sigurðsson Gröndal. Desuden var socialdemokraterne i regering med det konservative Selvstændighedspartiet 1959-1971. Partiet stod i hele sin levetid markant svagere end sine søsterpartier i de øvrige nordiske lande. Kun ved valgene i 1934 og 1978 opnåede det over 20% af stemmerne. Efter Folkealliancens oprettelse i 1956 fik socialdemokraterne normalt 10-15% af stemmerne.

Udover konkurrencen fra Folkealliancen medvirkede hyppige splittelser med dannelse af udbryderpartier med udgangspunkt i partiets venstrefløj (1930, 1938, 1956, 1983 og 1994) til at svække Socialdemokraterne.

Islands Socialdemokratiske Parti indgik i 1999 i en valgalliance med de tre øvrige venstrefløjspartier Folkealliancen, Kvindelisten og Folkebevægelsen, der i 2000 blev omdannet til partiet Socialdemokratisk Alliance.

Udbryderpartier redigér

I 1930 dannede udbrydere fra partiets revolutionære fløj Kommúnistaflokkur Íslands (Islands kommunistiske parti), der blev den islandsk sektion af Komintern.

I 1937 brød venstrefløjen på ny ud af partiet. Udbryderne etablerede året efter det uafhængige kommunistparti Socialistpartiet.

I 1956 etablerede en udbrydergruppe af pacifister og venstreorienterede Folkealliancen sammen med Socialistpartiet med Islands Socialdemokratiske Partis tidligere formand Hannibal Valdimarsson som første leder.

I 1982 brød den tidligere justits- og undervisningsminister Vilmundur Gylfason med partiet og etablerede året efter Bandalag Jafnaðarmanna (Socialistalliancen) som et venstresocialdemokratisk alternativ. Ved altingsvalget 1983 fik partiet 7,3% og fire mandater, men opnåede kun 0,2% i 1987, hvorefter det blev opløst.

I 1994 brød en kreds omkring Jóhanna Sigurðardóttir ud og etablerede Folkebevægelsen (Þjóðvaki) som et populistisk venstreparti, der efter altingsvalget 1995 blev repræsenteret i Altinget.

Partiformænd redigér

Valgresultat redigér

Altingsvalg	Tilslutning	Mandater
1916	6,8	0
1923	16,2	1
1927	19,1	5
1931	16,1	4
1933	19,2	5
1934	21,7	10
1937	19,0	8
1942 (juli)	15,4	6
1942 (oktober)	14,7	7
1946	17,8	9
1949	16,5	7
1953	15,6	6
1956	18,3	8
1959 (juni)	12,5	6
1959 (oktober)	15,2	9
1963	14,2	8
1967	15,7	9
1971	10,5	6
1974	9,1	5
1978	22,0	14
1979	17,5	10
1983	11,7	6
1987	15,2	10
1991	15,5	10
1995	11,4	7

Referencer redigér

^ Oskar Niedermayer; Richard Stöss; Melanie Haas (14. juli 2006). Die Parteiensysteme Westeuropas. Springer-Verlag. s. 268. ISBN 978-3-531-14111-4.
^ Eiríkur Bergmann Einarsson; Eirikur Bergmann (31. januar 2014). Iceland and the International Financial Crisis: Boom, Bust and Recovery. Palgrave Macmillan. s. 34. ISBN 978-1-137-33200-4.

[NiedermayerStöss2006-1] Oskar Niedermayer; Richard Stöss; Melanie Haas (14. juli 2006). Die Parteiensysteme Westeuropas. Springer-Verlag. s. 268. ISBN 978-3-531-14111-4.

[EinarssonBergmann-2] Eiríkur Bergmann Einarsson; Eirikur Bergmann (31. januar 2014). Iceland and the International Financial Crisis: Boom, Bust and Recovery. Palgrave Macmillan. s. 34. ISBN 978-1-137-33200-4.

[1]

[2]