Jørgen Krabbe (af Krogholm) (født 1633Laholms slot, henrettet i 1678 i Malmø) var en skånsk adelsmand og svensk friherre, søn af den danske statholder i Norge Iver Krabbe. Han var gift med Jytte Ottesdatter Thott som var Knud Thotts søster. De havde ingen børn.

Jørgen Krabbe
Født 1633 Rediger på Wikidata
Laholm, Halland, Danmark
Død 1678 Rediger på Wikidata
Dødsårsag Skudsår Rediger på Wikidata
Gravsted Tosterup kyrka, Skåne, Sverige
Nationalitet Danmark Dansk Svensk
Forældre Mor Karen Marsvin Far Iver Tagesen Krabbe
Søskende Karen Iversdatter Krabbe Rediger på Wikidata
Partner Jytte Thott
Kendt for Skånsk jurist og baron
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ved Skånes overgivelse i 1658 forlod Krabbe det danske Kancelli. Han var gennem sine familiemæssige forbindelser og position en af de vigtigste stormænd i Skåne. I 1664 blev han adlet i Sverige kaldet Krabbe af Krageholm og deltog i årets adelssamling i "Riddarhuset" i Stockholm. I 1676 blev han friherre. Samme år brød den Skånske Krig ud, og Jørgen Krabbe blev anklaget for samarbejde med Skånes friskytter ("snaphanerne") og fængslet for højforræderi og 6. november 1677 ved en kommissionsdomstol dømt til døden. 20. september 1677 havde Krabbe søgt om hjælp fra den danske konge til at flygte til dansk side, men svenskene arresterede ham få dager senere. Dødsdommen blev eksekveret 16. januar 1678 ved skydning på Stortorget i Malmø.

Kilde redigér

 Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 
 Spire
Denne biografiske artikel om en svensker, eller en person født i Sverige, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.