Jaromar 2. af Rügen

fyrste på Rügen

Jaromar 2. af Rügen (på dansk Jarmer, født ca. 1218, død 1260) søn af Wizlaw 1. af Rügen og Margareta var fyrste af Rügen og støttede ærkebiskop Jakob Erlandsen i dennes strid med Christoffer 1. Efter bispens fængsling i februar 1259 angreb Jaromar København i april og gennembrød byens forsvar på det sted, hvor Jarmers Tårn opførtes.[1][2][3] Herefter hærgede Jaromar Sjælland, og han slog Christoffer 1.s dronning, Margrete Sambiria (Margrete Sprænghest), under slaget ved Næstved den 14. juni 1259.

Jaromar 2. af Rügen

Personlig information
Født 1218 Rediger på Wikidata
Bergen auf Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 20. august 1260 Rediger på Wikidata
Danmark Rediger på Wikidata
Far Wizlaw 1. af Rügen Rediger på Wikidata
Mor Margareta Sverkersdatter Rediger på Wikidata
Ægtefælle Euphemia von Pommern Rediger på Wikidata
Børn Vitzlav II av Rügen,
Margaret von Rügen,
Jaromar III Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Aristokrat Rediger på Wikidata
Arbejdssted Forpommern, Danmark Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Ruinerne af Jarmers Tårn i København, der er opkaldt efter Jaromar.

Det menes, at han og bispens bror, Anders, nedbrændte kongens borg LilleborgBornholm, hvor henved 200 af kongens mænd skal være dræbt.

Han slog en bondehær i 1259 under slaget ved Næstved.

I 1260 faldt Jaromar i Skåne. Både han og Margrete Sambiria var vendere fra Rügen.

Anetavle redigér

Jaromar 2. af Rügens anetavle
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
8. Ratislaus af Rügen (de)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
4. Jaromar 1. af Rügen (de)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
9. N.N. af Gützkow
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
2. Wizlaw 1. af Rügen (sv)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
20. Magnus "den Stærke" Nielsen
 
 
 
 
 
 
 
10. Knud 5.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
21. Rikissa af Polen
 
 
 
 
 
 
 
5. Hildegard af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1. Jaromar 2. af Rügen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
24. Sverker den ældre
 
 
 
 
 
 
 
12. Karl Sverkersson
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
25. Dronning Ulvhild
 
 
 
 
 
 
 
6. Sverker den yngre
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
26. Stig Tokesen Hvide
 
 
 
 
 
 
 
13. Christine Stigsdatter (sv)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
27. Margrethe Knudsdatter (no)
 
 
 
 
 
 
 
3. Margareta
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
28. Sune Ebbesen
 
 
 
 
 
 
 
14. Ebbe Sunesen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
29. Cecilie
 
 
 
 
 
 
 
7. Benedikte Ebbesdatter (no)[4]
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Referencer redigér

  1. ^ Kjøbenhavn i Middelalderen 2.1 Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine på eremit.dk - Læst 3. marts 2018
  2. ^ Om Jarmers tårn Arkiveret 15. maj 2011 hos Wayback Machine på cofman.com – hentet 2010-08-06  (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ Om Jarmers tårn Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine på kobenhavnshistorie.dk – hentet 2010-08-06  (Webside ikke længere tilgængelig)
  4. ^ Landbrugernes Dagblad, 27. maj 1944: "Benedikte, der blev Sveriges Dronning" (s. 8)
 Spire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.