Johan Hugo von Lente

dansk diplomat og kansler

Johan Hugo von Lente (født 1640 i Bremerförde,død 16. januar 1719Fresenburg) var en dansk diplomat og kansler, bror til Christian von Lente.

Johan Hugo von Lente
Født 1640 Rediger på Wikidata
Bremervörde, Niedersachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 16. januar 1719 Rediger på Wikidata
Gravsted Lübeck Domkirke Rediger på Wikidata
Søskende Christian von Lente Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Diplomat, politiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Lentes epitafium i Lübeck Domkirke

Karriere redigér

Han var søn af Theodor Lente, besøgte til 1658 skolen i Lüneburg, hvorfra han dimitteredes til universitetet i Helmstedt, og tiltrådte 1662 sammen med broderen Frederik Lente (født 1639, død 1677 som regeringsråd i Glückstadt) sin udenlandsrejse til Frankrig, Italien og Nederlandene. 1664 vendte han tilbage til Danmark og udnævntes i 1666 til kammersekretær hos den nygifte kurprinsesse Anna Sophie af Sachsen, hvis brevveksling med faderen, kong Frederik III, han en tid lang førte. 1673 blev han råd og resident i Lübeck, 1676 i Regensburg, 1679 i Frankfurt am Main samt var 1682-84 gesandt hos de rhinske kurfyrster, særlig i Köln. I foråret 1685 sendtes han, udnævnt til kongelig vicekansler på Gottorp Slot, som overordentlig gesandt til det brandenborgske hof. De to første år af hans ophold i Berlin optoges væsentlig af forhandlingerne med kurfyrsten vedrørende dennes stilling til Hamborg. 1687 forhandlede han med den hollandske gesandt i Berlin om genoptagelsen af handelen på Norge og fornyede den med Holland 1682 afsluttede defensive alliance med Danmark. Nytårsdag 1689 udnævntes han til gesandt i Dresden, opholdt sig ud på sommeren på krigsskuepladsen ved Rhinen og overværede belejringen af Mainz. Efter at have vundet kurfyrsten af Sachsen for Danmarks interesser i Elbtoldsagen vendte han tilbage til Berlin og hjemkaldtes derfra 1691. Hans Haab at blive Mikkel Vibes efterfølger som kronprinsens opdrager gik ikke i opfyldelse, men han udnævntes samme år til vicekansler i Glückstadt. 1695 blev han Hvid Ridder, havde 1691-96 sæde i Kancelliet og blev sidstnævnte år gehejmeråd.

1698 var han medlem af fredskongressen i Pinneberg og udnævntes samme år ved Conrad Biermann von Ehrenschilds død til landdrost sammesteds. Som befuldmægtiget minister var han til stede ved fredsforhandlingerne i Travendal 1700, blev samme år kansler i Hertugdømmerne og amtmand i Segeberg Amt og afsluttede 1701 i Hamborg på dansk side forliget med Gottorp. Lente døde 16. januar 1716.

Ægteskab redigér

Lente blev gift 26. januar 1674 i Lübeck med Margaretha Bornefeld (døbt 3. december 1657 i Lübeck – 13. januar 1716 på Fresenburg), datter af rådsherre Matthias Bornefeld (1616-1669, gift 1. gang med Elisabeth Wibbeking) og Margaretha Brömbsen (født 1635).

Der findes et portrætmaleri af Lente. Parret er begravet i Lübeck Domkirke, hvor epitafiet er udført 1706-07 af Thomas Quellinus.

Kilder redigér