Johann Frederik Oest
Johann Frederik Oest (født 10. december 1755 i Nykirke ved Stenbjergkirke, død 14. januar 1815 Bernstoffsminde ved Brahetrolleborg, Fyn) var en dansk lærer og oplysningsmand
| Johann Frederik Oest | |
|---|---|
| Født |
10. december 1755  Stenbjergkirke, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| Død |
14. januar 1815 (59 år) Brahetrolleborg Sogn, Danmark |
| Gravsted |
Brahetrolleborg |
| Far |
Nicolaus Oest |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Københavns Universitet |
| Beskæftigelse |
Pædagog |
| Arbejdsgiver |
Johan Ludvig Reventlow |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Dannebrogordenen |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Oest er født 1755 i landsbyen Nykirke i det østlige Angel i Sønderjylland. I 1773 blev Oest student på Københavns Universitet, hvor han læste pædagogik og naturvidenskab. I 1779 forlod han København for at blive huslærer, blandt andet virkede han syv år hos Kammerherre Ahlefeldt på Damp gods på halvøen Svans. Her kom han i forbindelse med de tyske forfattere og pædagoger Johann Bernhard Basedow og Joachim Heinrich Campe og skrev en række afhandlinger til sidstnævntes revisionsværk. I 1788 blev han huslærer på Brahetrolleborg på Fyn, men opgav denne plads efter at han giftede sig med Dorothea Marie Petersen. Senere underviste han i en kort tid i Lyksborg. I 1795 blev han førstelærer ved den nyoprettede seminarium på Brahetrolleborg, hvor han forblev til sin død den 14. jan. 1815. I 1803 blev han professor. I 1813 blev han til ridder af Dannebrog.
Litteratur / Kilder redigér
- Dansk biografisk Lexikon, 19. Bind, s. 407
- Berthold Hamer: Biografien der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 2007, s. 544 f.