Johannes Scherr (3. oktober 1817 i Hohenrechberg ved Schwäbisch Gmünd21. november 1886 i Zürich) var en tysk forfatter.

Johannes Scherr

Personlig information
Født 3. oktober 1817 Rediger på Wikidata
Rechberg, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 21. november 1886 (69 år) Rediger på Wikidata
Zürich, Schweiz Rediger på Wikidata
Søskende Ignaz Thomas Scherr Rediger på Wikidata
Ægtefælle Maria Susanne Kübler Rediger på Wikidata
Barn Marie Scherr Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Litteraturhistoriker, universitetsunderviser, historiker, forfatter Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Eidgenössische Technische Hochschule Zürich Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han studerede 183740 i Tübingen filosofi, historie og litteratur, blev derpå lærer i sin broder Thomas Scherrs skole ved Winterthur, men rejste 1843 til Stuttgart og begyndte at tage ivrig del i det politiske liv.

Han udgav skriftet Württemberg im Jahre 1844, hvori han slutter sig til de liberale frihedsmænd. 1848 blev han frisindet medlem af deputeretkamret, men måtte åaret efter på grund af sin demokratiske politik under revolutionen flygte til Schweiz.

Han holdt Universitetsforelæsninger i Zürich, hvor han 1860 blev Prof. i Historie og Litteratur ved Polytechnikum, efter at have tilbragt de foregaaende Aar i Winterthur. Han har som Kulturhistoriker ydet en betydelig Indsats, er en udmærket Fortæller, ofte tendentiøs, bidende i sin Argumentation, hensynsløs i sine Domme. Hans »Allgemeine Geschichte der Literatur« (1851) er for sin Tid et meget værdifuldt og grundlæggende Værk (10. Opl. 1900), oversat paa Dansk af Winkel-Horn; stadig benyttes »Deutsche Kultur- und Sittengeschichte« (1852, 11. Opl. 1902). Bl. S.’s mange andre Bøger maa fremdeles mævnes: »Blücher, seine Zeit und sein Leben«, »Das Trauerspiel in Mexiko«, Romanen »Schiller«, »Michel, Geschichte eines Deutschen unserer Zeit«, der har autobiografisk Værd, »Novellenbuch« (10 Bd, 1873—74, ny Udg. 1907), »Gröszenwahn«, »Hammerschläge und Historien«, »Menschliche Tragikomödie ges. Studien« (12 Bd, 1884). S.’s Lyrik har nu kun tidshistorisk Interesse, f. Eks. »Laute und leise Lieder« og »Der Genius«. Hans Forfatterskab er præget af Tiden, han tilhørte, og de sociale og politiske Bevægelser, han viede sin bedste Stræben. I »Von 1849—51« (2 Bd, 1868 og 1870, 2. Opl. under Titlen »Ein weltgeschichtl. Drama« [1875]) yder han Bidrag til sin Biografi.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.