Wikipedia

John Beaufort, 1. jarl af Somerset

engelsk adelsmand

John Beaufort, 1. markis af Somerset og 1. markis af Dorset, senere blot 1. jarl af Somerset, KG (ca. 1371 - 16. marts 1410) var en engelsk adelsmand og politiker. Han var den første af de fire uægte børn af Johan af Gent (1340-1399) (tredje overlevende søn af kong Edvard 3.) og hans elskerinde Katherine Swynford, som han senere blev gift med i 1396. Beauforts efternavn (korrekt de Beaufort, "fra Beaufort") afspejler sandsynligvis hans fødested[1] på hans fars slot og herregård i Beaufort ("smuk fæstning") i Champagne, Frankrig. [2] Beaufort-slægtens heraldiske faldgitteremblem, nu det engelske underhus' emblem, menes at være baseret på slottet Beaufort, der siden er blevet revet ned.[3]

John Beaufort
Jarl af Somerset
Tegning af John Beauforts gravmæle af alabaster, hvor han bærer en ordenskæde og rustning, Canterbury Cathedral
Jarl af Somerset
periode 10. februar 1397 – 16 marts 1410
Efterfølger Henry Beaufort, 2. jarl af Somerset
Ægtefælle Margaret Holland (g. 1397; enk. 1410)
Børn
Hus Beaufort
Far Johan af Gent, hertug af Lancaster
Mor Katherine Swynford
Født ca. 1372
Død 16 marts 1410 (aged ca. 39)
Hospital of St Katharine's by the Tower, London
Hvilested St Michael's Chapel, Canterbury Cathedral
Kort, der viser placeringen af slottet Beaufort i Champagne-regionen i Frankrig, sandsynligt fødested for John Beaufort, 1. jarl af Somerset[1]

Beaufort-børnene blev erklæret legitime to gange af parlamentet under kong Richard 2.'s af Englands regeringstid i 1390 og 1397,[4] samt af pave Bonifatius 9. i september 1396.[5] Selvom de var børnebørn af Edvard 3. og de næste i arvefølgen efter deres fars legitime børn af hans to første hustruer, blev Beaufort-familien udelukket fra arvefølgen af deres halvbror Henrik 4.[6]

Tidlige karriere redigér

 
John Beauforts tidlige våbenskjold

Mellem maj og september 1390 så Beaufort militærtjeneste i Nordafrika i korstoget mod Mahdia under ledelse af Ludvig 2., hertug af Bourbon.[5] I 1394 var han i Litauen og gjorde tjeneste hos de Den Tyske Orden.[7]

John blev ophøjet til jarl af Somerset den 10. februar 1397,[5][8] kun få dage efter legitimeringen af Beaufort-børnene blev anerkendt af parlamentet. Samme måned blev han også udnævnt til admiral for den irske flåde såvel som konstabel for Dover Castle og vogter over Cinque Ports.[9] I maj blev hans admiralembede udvidet til at omfatte den nordlige flåde. Den sommer var den nye jarl en af adelsmændene, der hjalp Richard 2. med at befri sig fra Lords Appellants magt. Som en belønning blev han ophøjet til markis af Somerset og markis af Dorset den 29. september, og en gang senere samme år blev han slået til ridder af hosebåndsordenen og udnævnt til kongens stedfortræder i Aquitanien. Derudover giftede han sig to dage før ophøjelsen til markis med kongens niece, Margaret Holland, søster til Thomas Holland, 1. hertug af Surrey, en anden af modstanderne af Lords Appelants. John forblev i kongens favør, selv efter at hans ældre halvbror Henrik af Bolingbroke (senere Henrik 4.) blev forvist fra England i 1398.

Senere karriere redigér

 
Beaufort-slægtens våbenskjold, samt jarlerne og hertugerne af Somerset: Delt i fire felter, 1. & 4.: azur, tre fleurs de lis (Frankrig); 2. & 3.: rødt, tre løver passant guardant (England); alt omringet af et stribet bånd i sølvhvid og azur[10]

Efter at Richard 2. var blevet afsat af Henrik af Bolingbroke i 1399, annullerede den nye konge de titler, der var blevet givet til modstanderne af Lords Appellants, og således blev John Beaufort atter blot jarl af Somerset. Dog viste han sig ikke mindre loyal over for sin halvbrors styre og tjente i forskellige militære ledelser og på nogle vigtige diplomatiske missioner. Det var Beaufort, der modtog den walisiske oprørsleder Owain Glyndŵrs konfiskerede godser i 1400, skønt han ikke ville have været i stand til at overtage disse godser, medmindre han havde levet efter 1415. I 1404 blev han udnævnt til Rigskonstabel af England.

Familie redigér

John Beaufort og hans kone Margaret Holland, datter af Thomas Holland, 2. jarl af Kent og Alice FitzAlan, fik seks børn. Hans barnebarn Lady Margaret Beaufort blev gift med Edmund Tudor, 1. jarl af Richmond, søn af enkedronning Katarina af Valois og Owen Tudor.

Somerset døde i Hospital of St Katharine's by the Tower i London. Han blev begravet i St Michael's Chapel i Canterbury Cathedral.

Hans børn omfattede følgende:

Embeder redigér

  • Lord Warden of the Cinque Ports: 1398
  • Admiral of the West : 1397
  • Kongens stedfortræder i Aquitanien: 1397
  • Admiral of the North and Western Fleets: 9. maj 1398 – 15. november 1399
  • Rigskonstabel af England: 1404
  • Admiral of the North and Western Fleets: 21. september 1408 – 3. juni 1414

Våbenskjold redigér

Som et legitimeret barnebarn af kong Edvard 3. bar Beaufort kongens våbenskjold, adskilt af et stribet bånd i sølvhvid og azur. [11]

  •  
    Beaufort-slægtens våbenskjold (ancient): Kong Edvard 3.'s våbenskjold (Frankrigs ancient) omringet af bånd i sølvhvid og azur
  •  
    Beaufort-slægtens våbenskjold (moderne): Englands våbenskjold (Frankrigs moderne) omringet af et bånd i sølvhvid og azur

Våbenskjoldet tilhørende Beaufort-slægten, legitimerede efterkommere af Johan af Gent, den 3. overlevende søn af kong Edvard 3.: Kong Edvard 3.'s våbenskjold omringet af et stribet bånd i sølvhvid og azur (se Englands våbenskjold).Våbenskjoldet blev opdateret, da kongerne af England skiftede til Frankrig moderne våbenskjold, som var blevet taget i brug af kongen af Frankrig i 1376. Charles, en uægte søn af Henry Beaufort, 3. hertug af Somerset (1436–1464), tog efternavnet "Somerset" sammen med Beaufort-våbenskjoldet og blev ophøjet til baron Herbert (1461) og jarl af Worcester (1513). I 1682 blev hans efterkommer Henry Somerset, 3. markis af Worcester (1629–1700), ophøjet til hertug af Beaufort. Disse våbenskjold er således blevet brugt af Beaufort, hertugerne af Somerset (uddød) og Somerset, hertugerne af Beaufort (eksisterende).

Referencer redigér

 

  1. ^ a b Willement, Thomas, Heraldic Notices of Canterbury Cathedral; with Genealogical and Topographical Notes, London, 1827, p.3, note (e).
  2. ^ Armitage-Smith 196-199
  3. ^ Willement
  4. ^ Chris Skidmore, The Rise of the Tudors: The Family That Changed English History, (St.Martin's Press, 2013), 22.
  5. ^ a b c Michael K. Jones and Malcolm G. Underwood, The King's Mother: Lady Margaret Beaufort, Countess of Richmond and Derby, (Cambridge University Press, 1995), 19-20.
  6. ^ This prohibition was not specified in the original act of 1397, but appears in a 1407 confirmation by Henry IV (Pollard 158), making the ultimate legality of the addition uncertain. While this legal wrangling ultimately caused an enormous amount of bloodshed and destruction, it did result in one of the Beaufort descendants ascending the throne as Henry VII.
  7. ^ G. E. C., ed. Geoffrey F. White. The Complete Peerage. (London: St. Chaterine Press, 1953) Vol. XII, Part 1, p. 40.
  8. ^ Pollard 158
  9. ^ Michael K. Jones and Malcolm G. Underwood, The King's Mother: Lady Margaret Beaufort, Countess of Richmond and Derby, 23.
  10. ^ Debtett's Peerage, 1968, p.125
  11. ^ Marks of Cadency in the British Royal Family

Litteratur redigér

  • Armitage-Smith, Sydney. John of Gaunt, King of Castile and Leon, Duke of Lancaster, etc. . Konstabel, 1904.
  •   (abonnement nødvendigt)
  • Harriss, G.L. (2004). "Beaufort, John, marquess of Dorset and marquess of Somerset". Oxford Dictionary of National Biography. doi:10.1093/ref:odnb/1861. Arkiveret fra originalen 2019-02-07.
  • Jones, Michael K og Malcolm G. Underwood, Kongens mor: Lady Margaret Beaufort, grevinde af Richmond og Derby . Cambridge University Press, 1992. se især pp. 17–22
  • Marshall, Rosalind (2003). Scottish Queens, 1034-1714. Tuckwell Press.
  • Weir, Alison (2008). Britain's Royal Families, The Complete Genealogy. London: Vintage Books. ISBN 978-0-09-953973-5.978-0-09-953973-5

Eksterne henvisninger redigér

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=John_Beaufort,_1._jarl_af_Somerset&oldid=10968054"