John D. Carmack II (født 20. august 1970) er en anerkendt[kilde mangler] personlighed i computerspilindustrien. Han er en produktiv amerikansk computerspilprogrammør og var en af de fire medlemmer af firmaet Softdisk, der i 1991 grundlagde computerspilfirmaet id Software. Carmack var ledende programmør af de succesrige id-computerspil Commander Keen, Wolfenstein 3D, Doom, og Quake såvel som fortsættelserne til Doom og Quake. Hans revolutionære computergrafikteknikker kombineret med John Romeros unikke spildesign medførte en kraftig forøgelse af first-person shooter-spils popularitet i 1990'erne.

John Carmack

Personlig information
Født 21. august 1970 (53 år) Rediger på Wikidata
Shawnee Mission, Kansas, USA Rediger på Wikidata
Nationalitet USA Amerikansk
Bopæl Kansas City, Heath Rediger på Wikidata
Ægtefælle Katherine Anna Kang (2000-2021) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Raytown South High School,
Shawnee Mission East High School,
University of Missouri–Kansas City Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Flyingeniør, forretningsperson, chief technology officer, programmør, computerspilsudvikler, ingeniør, datalog Rediger på Wikidata
Fagområde Virtual reality, luft- og rumfartsteknik, computerspil Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Softdisk (til 1991), Oculus VR (fra 2013), id Software (1991-2013), Armadillo Aerospace Rediger på Wikidata
Kendte værker Wolfenstein 3D, Doom, Quake Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser D.I.C.E. Awards (2001),
Game Developers Choice Award - Lifetime Achievement (2010),
BAFTA Academy Fellowship Award (2016) Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Selv om Carmack er mest kendt for sine innovationer i 3-D-grafik, er han også raketflyentusiast og grundlægger af Armadillo Aerospace. Han har ambitioner om suborbital turistflyvning på kort sigt, hvilket eventuelt kan føre til rumflyvninger i kredsløb om Jorden.

Fodnoter redigér

Ekstern henvisning redigér