Jordbærhindbær (Rubus illecebrosus), også skrevet Jordbær-Hindbær, er en staude eller en halvbusk, der tilhører brombær-slægten. Den har en opret og stivgrenet vækst. Frugterne smager sødligt-fadt. Planten hører hjemme i Japan.

Jordbærhindbær
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Rosales (Rosen-ordenen)
Familie Rosaceae (Rosen-familien)
Slægt Rubus (Brombær)
Underslægt Rubus (Idaeobatus)
Art R. illecebrosus
Videnskabeligt artsnavn
Rubus illecebrosus
Focke, 1899
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse redigér

Stænglerne er kantede og hårløse, men tornede. De bærer de spredtstillede blade, der er uligefinnede med lancetformede småblade. Bladranden er dobbelt savtakket, og begge bladsider er græsgrønne.

Blomstringen sker i juli-september, hvor man finder de hvide, regelmæssige blomster siddende endestillet enten enligt eller i halvskærme. Frugterne er rundagtige, bredt kegleformede eller knudrede og lysende røde.

Rodnettet består af forveddede jordstængler, som bærer trævlede rødder og knopper til overjordiske skud.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 × 1 m (50 × 10 cm/år).

Hjemsted redigér

Planten hører hjemme i Japan, hvor den findes i plantesamfund under lyse løvskove eller i lysninger og bryn. Den kan også brede sig på ruderater og opgivet jord.

På Takayama Experimental Site i 1.500 m højde findes planten i en 40-årig, blandet løvskov, domineret af forskellige birkearter i en bundbevoksning sammen med bl.a. Clematis stans (en skovranke-art), Fraxinus lanuginosa (en aske-art), havehortensia, haveløn, japansk kristtorn, japansk lærk, japansk røn, kalopanax, kamtjatkabirk, kinesisk elefantgræs, kurilermagnolia, palmebladet bambus, penselfyr, rødnervet løn, skrueædelgran og solcypres.[1]

Anvendelse redigér

Bærrene er smukke, men bedst anvendelige som pynt på kager og desserter. Bærsmagen bliver kraftigere i et køligt klima, og plukkede bær bør ligeledes opbevares køligt.

Planten kan – med forsigtighed – bruges som en kraftigt voksende bunddækkeplante.


 Søsterprojekter med yderligere information:



Note redigér

  1. ^ "Bayreuth Institute of Terrestrial Ecosystem Research: Forest Excursion Japan 2004" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 4. september 2011. Hentet 3. november 2008.