Jullie Hjetland

nordisk sangerinde, komponist, performer og danser

Jullie Hjetland (født 1981Sydfyn) er en nordisk sangerinde, komponist, performer og danser. Hun bevæger sig i musikgenrerne folk, jazz, improvisation, electronica og pop.

Jullie Hjetland
Information
Født 1981, Sydfyn
Sydfyn, Danmark Rediger på Wikidata
Genre Folkemusik, jazz, electronica, pop
Beskæftigelse sangerinde, komponist, performer og danser
Aktive år 2008-nu
Instrumenter
vokal
Aarhus Jazz Festival 2013
Foto Hreinn Gudlaugsson

Hjetland voksede op i Vejstrup på Sydfyn og i Sverige med en norsk far og en dansk mor. Hun taler flydende dansk, svensk og norsk.

I 2008 blev hun uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole i Odense med en bachelor i folkemusik og senere fra Ole Bull Akademiet ved Bergen Universitet hvor hun fik en master i nordisk folkemusik.[1][2]

Hjetland udgav pladen Kryss sammen med Faerd, Pierre Dørge og Irene Becker i 2008. Hjetlands vokal gjorde hende til Årets Danske Vokalist ved Danish Music Award Folk i 2009.[1] Med Henrik Marstal udgav hun under navnet White Flag Society albummet Surrender i september 2012.[2] Albummet indholdt "nogle farligt dragende sange, hvor det drømmende folk/pop-univers går i et med den velproducerede ambiens" ifølge Gaffas anmelder. Om Hjetlands sang hed det at hendes "klare folk-vokal bærer flere betydelige karakterskift undervejs med stor småskizofren diversitet".[3] Hun er vokalen i jazzkvartetten Nordens Tone. Gruppen udgav i 2013 albummet Septentrio med nordiske viser.[4] Hjetland indgår også som den ene del af duoen Ulvsand & Hjetland.[5] Hun modtog sin anden Danish Music Awards Folk i 2014.[6]

Hjetland samarbejder med en række musikgrupper, såsom Superfly og folkemusikgruppen Basco. I 2013 medvirkede hun i Bagerst i skuffen, en produktion af det Svendborg-baserede danseteater sART.[1] Hun har også sunget i den vokale improvisationsgruppe IKI.[7]

Hjetland spiller på blandt andet på autoharpe, ukulele, obukano og keyboard og benytter Boss Loopstation. Hun har givet koncert i Nordamerika, de nordiske lande samt flere andre europæiske lande.[5]

Eksterne henvisninger redigér

Henvisninger redigér

  1. ^ a b c "Jullie Hjetland, sART Danseteater". sART Danseteater.
  2. ^ a b Simon Staun og Jørgen Hansen (2. september 2012). "Rendyrket skandinav". Fyns Amts Avis.
  3. ^ Rune Schlosser (1. september 2012). "White Flag Society: Surrender". Gaffa. Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 13. marts 2015.
  4. ^ Sofie Christiane Ree (25. oktober 2013). "Anmeldelse: NORDENS TONE – SEPTENTRIO". Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 16. marts 2015.
  5. ^ a b "Om Jullie Hjetland". Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 13. marts 2015.
  6. ^ "Fynske Habadekuk så dobbelt til DMA Folk". Fyens. 1. december 2014.
  7. ^ Samlet guide til kultur, musik, teater og udstillinger - Find det hele på KultuNaut