Katrin Kallsberg

færøsk politiker og gynækolog

Katrin Kallsberg (født 30 juli 1967 i Danmark[1]) er en færøsk læge og politiker (T). Hun blev ved valget i 2015 indvalgt i Lagtinget.

Katrin Kallsberg
Medlem af Lagtinget
Nuværende
Overtaget embede
2015
Personlige detaljer
Født 30. juli 1967 (56 år)
Danmark
Politisk parti Tjóðveldi
Profession Overlæge

Opvækst, uddannelse og lægekarriere redigér

Kallsberg er født i Danmark, da hun var seks år flyttede familien hjem til Færøerne, hvor hun voksede op i Tórshavn og Eiði. Hun er student fra Føroya Studentaskúli og HF-skeið og cand.med fra Københavns Universitet. Efter afsluttet turnus tog hun i 1995 til Srebrenica i Bosnien-Hercegovina for Læger uden Grænser, derefter arbejdede hun som læge på Færøerne, før hun i 1999 tog til Norge, hvor hun uddannede sig til speciallæge i gynækologi og obstetrik. Efter afsluttede speciallægeuddannelse vendte hun i 2002 hjem til Tórshavn.[2] Kallsberg arbejder i dag som overlæge ved gynækologisk ambulatoriumLandssygehuset i Torshavn.[3]

Offentlige hverv og politisk karriere redigér

Katrin Kallsberg har været en markant stemme i den offentlige debat på Færøerne i mange år, og hun har medvirket i fjernsynsudsendelsen Fólksins Rødd og radiodebatprogrammet Also.[4] I juni 2012 blev hun udpeget til formand for Færøernes ligestillingsnævn Javnstøðunevndin[5], et hverv hun varetog frem til februar 2016.[6]

Ved lagtingsvalget i 2015 blev hun opstillet af venstrefløjspartiet Tjóðveldi i Tórshavn og kom i lagtinget, hvor blev formand for Velfærdsudvalget[7]og medlem af Kulturudvalget.

Familie redigér

Hun er datter af Kaj og Olga Kallsberg. I 1995 giftede hun sig med Poul Henrik Poulsen, søn af forhenværende landstyremand og lagtingsmedlem Tórbjørn Poulsen,[8] og de blev forældre til Sólja (2002) og Brandur Kallsberg (2005). Hendes mand døde af kræft.

Referencer redigér

  1. ^ "Løgtinget". Arkiveret fra originalen 8. marts 2016. Hentet 15. marts 2016.
  2. ^ "Gynækolog Niels Lund". Hentet 21 oktober 2016
  3. ^ "ls.fo - Gynækologisk ambulatorium". Arkiveret fra originalen 15. marts 2016. Hentet 5. september 2015.
  4. ^ Facebook.com - Síðan hjá Tjóðveldi "KATRIN KALLSBERG STILLAR UPP FYRI TJÓÐVELDI"
  5. ^ "Demokratia.fo - Katrin Kallsberg nýggj forkvinna í javnstøðunevndini". Arkiveret fra originalen 15. marts 2016. Hentet 5. september 2015.
  6. ^ "javnstoda.fo - Ólavur Ellefsen nýggjur formaður í Javnstøðunevndini". Arkiveret fra originalen 15. marts 2016. Hentet 15. marts 2016.
  7. ^ "portal.fo - Stór ósemja millum partarnar í Trivnaðarnevndini". Arkiveret fra originalen 15. marts 2016. Hentet 15. marts 2016.
  8. ^ in.fo - Tórbjørn Poulsen farin Arkiveret 14. september 2018 hos Wayback Machine, Eirikur Lindenskov 10.11.2014