Kirsten Brosbøl

dansk politiker, født 1977

Kirsten Brosbøl (født 14. december 1977) cand.scient.soc. og MA, og var I perioden 3. februar 2014 - 28. juni 2015 miljøminister i Danmark. Hun har været medlem af Folketinget for Socialdemokraterne fra 2005 til 2019. Ved valget den 18. juni 2015 blev hun valgt som det andet mandat i Østjyllands Storkreds med i alt 10.843 personlige stemmer, kun overgået af Nicolai Wammen.

Kirsten Brosbøl
Medlem af Folketinget
valgt i Skanderborgkredsen
Folketingsmedlem 2005-
Parlamentarisk karriere Fødevareordfører (23. januar 2007 –) Miljøminister 2. februar 2014 - 28. juni 2015
Personlige detaljer
Født 14. december 1977 (46 år) i Odder
Odder, Danmark
Politisk parti Socialdemokraterne
Uddannelses­sted University of Sussex
Roskilde Universitet
Beskæftigelse Cand.scient.soc., MA
Links
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Baggrund redigér

Kirsten Brosbøl er datter af murer og skomager Lars Peter Brosbøl og sygeplejerske Bente Skødt Jensen. Hun blev matematisk student fra Odder Gymnasium i 1996, har siden læst samfundsvidenskab med speciale i international udvikling ved Roskilde Universitet 1997-2005, og i 2002-2003 gennemførte hun en master of arts-uddannelse i freds- og konfliktstudier ved University of Sussex i Storbritannien.

Kirsten Brosbøl var kæreste med Århus' borgmester, Nicolai Wammen fra efteråret 2005 til september 2007.[1]

Politisk karriere redigér

Fra 2001 arbejdede Brosbøl som studentermedhjælp for den socialdemokratiske folketingsgruppe, og fra 2004-2005 som politisk konsulent for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet. Siden 2004 har hun været opstillet som folketingskandidat i Skanderborgkredsen. Brosbøl blev valgt med 5.479 personlige stemmer ved Folketingsvalget 8. februar 2005.[2] Hun sidder i følgende af Folketingets stående udvalg:

Hun er desuden Socialdemokraternes repræsentant i Europarådets parlamentariske forsamling, ligesom hun er formand for et tværpolitisk netværk i Folketinget, der skal sætte fokus på problemerne omkring seksuel og reproduktiv sundhed, primært i udviklingslandene. I forbindelse med en større ordførerrokade 23. januar 2007, blev posten som ligestillingsordfører for Kirsten Brosbøls vedkommende udskiftet med posten som fødevareordfører.

I efteråret 2016 meddelte Kirsten Brosbøl at hun ikke genopstiller ved næste folketingsvalg. Skanderborgkredsen vil i stedet opstille Dorthe Hindborg som deres folketingskandidat.

Eksterne henvisninger redigér

Reference redigér

  1. ^ Hans Petersen (1. oktober 2010). "Kirsten Brosbøl er gravid og tager orlov". dinby.dk.
  2. ^ "Afstemningsresultater FV-2005". Arkiveret fra originalen 28. oktober 2007. Hentet 10. januar 2007.