Klæbrig brandbæger

Klæbrig brandbæger (Senecio viscosus) er en enårig plante i kurvblomst-familien. Det er en ildelugtende, giftig urt, der vokser på næringsrig bund. Den er indvandret til Danmark i begyndelsen af 1800-tallet.

Klæbrig brandbæger
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Asterales (Kurvblomst-ordenen)
Familie Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt Senecio (Brandbæger)
Art S. viscosus
Videnskabeligt artsnavn
Senecio viscosus
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse redigér

Klæbrig brandbæger ligner alm. brandbæger, men er stærkt klæbrig af talrige kirtelhår. Kurven, der er 1 centimeter i diameter, har udstående gule, 2-4 millimeter lange, tungeformede randkroner, der først henimod afblomstringen er tilbagerullede. Desuden er kurvsvøbbladenes spidser ikke mørke, og de ydre svøbblade er næsten halvt så lange som de indre.

Udbredelse redigér

Arten er hjemmehørende i Vest-, Mellem- og Sydeuropa og det sydvestlige Asien samt indslæbt i Nordeuropa og Nordamerika.

I Danmark findes klæbrig brandbæger temmelig almindeligt ved vejkanter, på jernbaneterræn, i grusgrave, på strandvolde og i klitter. Blomstringen sker i juli til oktober.[1]

Kilder og eksterne henvisninger redigér

  1. ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  • M. Skytte Christiansen og Henning Anthon: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korchs Forlag 1958.


 Søsterprojekter med yderligere information: