Klaus Berntsen

Klaus Espen Berntsen (12. juni 1844 i Eskildstrup (i dag Faaborg-Midtfyn Kommune) – 27. marts 1927 i København) var en dansk højskolemand og politiker fra Venstre. Han var konseilspræsident (statsminister) fra 1910 til 1913. Berntsen sad i Folketinget 1873-1884 og igen 1886-1926, tilsammen 51 år, og er dermed det længstsiddende folketingsmedlem nogensinde.

Klaus Espen Berntsen
Minister uden portefølge
Embedsperiode 16. oktober 1922 – 23. april 1924
Del af	Regeringen Neergaard III
Forsvarsminister
Embedsperiode 5. maj 1920 – 9. oktober 1922
Del af	Regeringen Neergaard II
Foregående	M.P. Friis
Efterfulgt af	Søren Brorsen
Embedsperiode 5. juli 1910 – 21. juni 1913
Del af	Regeringen Klaus Berntsen
Foregående	Christopher Krabbe
Efterfulgt af	P. Munch
21. konseilspræsident i Danmark
Embedsperiode 5. juli 1910 – 21. juni 1913
Monark	Frederik 8. Christian 10.
Del af	Regeringen Klaus Berntsen
Foregående	C.Th. Zahle
Efterfulgt af	C.Th. Zahle
Indenrigsminister
Embedsperiode 12. oktober 1908 – 28. oktober 1909
Del af	Regeringen Neergaard I og Regeringen Holstein-Ledreborg
Foregående	Sigurd Berg
Efterfulgt af	P. Munch
Medlem af Folketinget
Embedsperiode 26. april 1920 – 2. december 1926
Valgkreds	Odense Amtskreds
Embedsperiode 26. oktober 1886 – 21. april 1920
Foregående	Jørgen Pedersen
Efterfulgt af	Valg i enkeltmandskredse afskaffet
Valgkreds	Assenskredsen
Embedsperiode 20. maj 1873 – 25. juni 1884
Foregående	H.M. Petersen
Efterfulgt af	Christian Christoffersen
Valgkreds	Bogensekredsen
Personlige detaljer
Født	12. juni 1844 Eskildstrup, Danmark
Død	27. marts 1927 (82 år) København, Danmark
Politisk parti	Venstre
Ægtefælle(r)	Abelone Petersen (g. 1869; d. 1872) Anny Christine Mathilde Octavia Thomsen (g. 1881; d. 1902)
Børn	Aage (1885-1952), Oluf (1891-1987)
Forældre	Esben Berntsen (1784-1855) Christiane Christensdatter (1809-1900)
Profession	Friskolelærer
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Biografi

Klaus Berntsen blev født i Eskildstrup på Midtfyn i et gårdmandshjem, hans forældre var Espen Berntsen og Christiane f. Christensen. Hans første skolegang var i den lille rødkalkede skole ved siden af kirken i Søllinge. Skolen står i dag som et museum. Hjemmet var grundtvigsk præget, og under påvirkning af Christen Kold stiftede han en friskole, og senere blev han højskoleforstander i Særslev ved Bogense.

Han var stærkt politisk interesseret, og med sine gode talegaver og slagfærdighed var han medvirkende til at få den fynske bondestand til at tilslutte sig Venstre, der jo på det tidspunkt endnu var et ungt parti. Han var ligeledes med til at stifte dagbladet Fyns Tidende, og han var særdeles aktiv i kommunalpolitik.

I 1873 kom han i Folketinget for Bogensekredsen. Han trak sig i 1884. I 1886 blev han igen valgt, denne gang i Assenskredsen, som han repræsenterede i de følgende 40 år indtil 1926. Han er således den person, der har siddet længst i Folketinget, i alt 51 år. Politisk hørte han altid til Venstres moderate fløj, og han var således med i forliget med Højre i 1894 der førte til J.B.S. Estrups fald. Som følge af tilknytningen til det Moderate Venstre opnåede han først i 1908 en ministerpost i Niels Neergaards ministerium, hvor han blev indenrigsminister.

I 1910 blev han selv konseilspræsident samt forsvarsminister og sad på disse poster indtil 1913, hvor han måtte afgive magten til den radikale Carl Theodor Zahle. Hans mest betydningsfulde indsats må nok siges at være arbejdet med den nye Grundlov af 1915, som han fremsatte den 23. oktober 1912. Hovedsagen for Berntsen var, at den privilegerede valgret til Landstinget blev ophævet.

Fra 1920 til 1922 var han forsvarsminister i Neergaards anden regering. Fra 1922 til 1924 minister uden portefølje (i samtiden kaldt "erfaringsminister") i Neergaards tredje regering.

Berntsen blev Ridder af Dannebrog i 1892 og Dannebrogsmand i 1907. Han fik kommandørkorset af 1. grad i 1911. Få dage før folketingsvalget 21. september 1920 fik han Storkorset af Dannebrog.

Litteratur

• Harald Jørgensen (red.), Tre venstremænd : en brevveksling mellem Frede Bojsen, Klaus Berntsen og Niels Neergaard, Gad, 1962.
• Frode Aagaard, Klaus Berntsen : Frihedens Talsmand, Fyns Boghandels Forlag, 1944.
• Klaus Berntsen, Erindringer, 3 bind, Pio, 1921-1925.

Eksterne henvisninger

• Klaus Berntsen på gravsted.dk

• Wikisource har kildemateriale til denne artikel hentet fra Biografi i H. Wulff: Den danske Rigsdag