Klokkerholm

lille by sydøst for Brønderslev

Klokkerholm er en by i Vendsyssel med 868 indbyggere (2023)[1], beliggende 6 km nord for Hjallerup, 26 km nordøst for Aalborg, 38 km sydvest for Frederikshavn og 17 km øst for Brønderslev. Byen hører til Brønderslev Kommune og ligger i Region Nordjylland. I 1970-2006 hørte byen til Dronninglund Kommune.

Klokkerholm
Skolen Stationsbygningen

Hallen og børnehaven
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Nordjylland
Kommune Brønderslev Kommune
Sogn Hellevad Sogn
Postnr. 9320 Hjallerup
Demografi
K.holm by 868[1] (2023)
Kommunen 36.540[1] (2023)
 - Areal 633,18 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.klokkerholminfo.dk
Oversigtskort
For alternative betydninger, se Klokkerholm (Syddjurs Kommune).

Klokkerholm hører til Hellevad Sogn, og Hellevad Kirke ligger i byen. 3 km øst for byen ligger motorvej E45's afkørsel 15 Jyske Ås.

Faciliteter redigér

  • Klokkerholm Skole har ca. 300 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin med 1 spor i 0.-6. årgang og 2 spor i 7.-9. årgang, samt ca. 55 ansatte.[2]
  • Klokkerholm Hallen blev indviet i 1979[3] og benyttes af Klokkerholm IF til indendørs fodbold, badminton, gymnastik og håndbold.[4] Den bliver også brugt til floorball i skolestævner.
  • Klokkerholm har et Meny supermarked.

Historie redigér

Klokkerholm Møllesø redigér

Klokkerholm Møllesø er den største naturlige sø i Vendsyssel. Det er en istidssø og altså ikke en kunstig mølledam, men i århundreder har der ved søens vestlige ende været en vandmølle. Søen blev tørlagt i 1914, men retableret i 1979. Der går en 2½ km lang natursti omkring den 10 ha store sø, og området er fredet.[5]

Landsbyen redigér

Landsbyen Klokkerholm opstod omkring Hellevad Kirke og Bredkjær Præstegård på ejendommen Klokkerholms mark i årene efter 1859. Ved folketællingen i 1890 var der 6 mindre landbrugsejendomme på Klokkerholm Mark. På en af dem blev der opført en skole, der inden 1925 blev udbygget to gange. Og i 1898 opførte egnens bønder en brugsforening på det centrale sted ved møllen. Der var også en købmand. Så Trap kunne i 1901 ganske kort beskrive Klokkerholm således: "Klokkerholm med Skole, Mølle og Købmandsforretn.,"[6]

Efter 1906 kom der grovsmedje, murermester og træhandel – senere også skomager, vandværk, malermester, andelsmejeri, snedkermester, fotograf, danselærer og missionshus. Efter 1910 kom der cykelsmedje, bageri, sparekasse, skrædderi og telefoncentral. Der var indrettet uldspinderi i møllen, men den blev revet ned i 1917. Efter 1916 kom der frisør, manufakturhandel, bank, hotel, endnu en købmandshandel, apotekerhåndkøb, savværk og karetmagerværksted. I 1918 blev der stiftet en borger- og håndværkerforening og en idrætsforening.

Genforeningssten redigér

På hjørnet af Borgergade og Bredkærsvej står en sten, der blev rejst i 1938 til minde om Genforeningen i 1920.[7]

Jernbanen redigér

Klokkerholm var allerede en driftig by med 335 indbyggere, da den fik stationVodskov-Østervrå Jernbane (1924-50).[8] Stationen havde 94 m læssespor. Stationsbygningen blev efter nedlæggelsen af banen solgt til postvæsenet.[9] og er nu bevaret som privatbolig på Klintevej 10. Banetracéet blev anvendt til omfartsvej uden om byen og til landevej over Ryådalen nord for byen.

Klokkerholm Karrosseridele redigér

Byens største virksomhed er Klokkerholm Karrosseridele A/S, der blev grundlagt i 1969 og nu råder over 20.000 m² i Klokkerholm og 2.500 m² i Sverige. Fabrikken har ca. 100 medarbejdere og eksporterer til store dele af Europa. Klokkerholm overtog reservedelsdivisionen fra Europarts i Viborg i 2005 og Nordjysk Reservedelslager i Aalborg i 2009. I 2011 blev 70% af selskabets aktiekapital overtaget af den danske kapitalfond Capidea.[10] I 2016 solgte Capidea virksomheden til den svenske kapitalfond Indutrade.[11]

Noter redigér

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Klokkerholm Skole: Om skolen
  3. ^ Klokkerholm Hallen
  4. ^ Klokkerholm IF
  5. ^ "Jyske Aas: Klokkerholm Møllesø". Arkiveret fra originalen 2. februar 2017. Hentet 2. februar 2017.
  6. ^ Hellevad Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 4. bind 1901) s. 119
  7. ^ Danmarks genforeningssten: Klokkerholm
  8. ^ "EVP (Erik V. Pedersen): Vodskov-Østervraa Jernbane - VØ". Arkiveret fra originalen 12. oktober 2016. Hentet 12. oktober 2016.
  9. ^ Nordjyllands jernbaner Stationer Vodskov-Østervraa
  10. ^ "Klokkerholm: Our history". Arkiveret fra originalen 20. november 2016. Hentet 2. februar 2017.
  11. ^ Eilers, Henrik (6. maj 2016). "Klokkerholm Karosseridele solgt til ny kapitalfond”. Motor-magasinet (motormagasinet.dk)

Eksterne kilder/henvisninger redigér