Klyde
Klyden (Recurvirostra avosetta) er en vadefugl, der er udbredt i Europa og Centralasien samt i Øst- og Sydafrika.
| Klyde | |
|---|---|
 Klyde Foto: Ron Eggert | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
 Sårbar (DKRL)[2][3] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden |
Charadriiformes (Mågevadefugle) |
| Underorden | Charadrii |
| Familie |
Recurvirostridae (Klyde-familien) |
| Slægt | Recurvirostra |
| Art | R. avosetta |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Recurvirostra avosetta Linnaeus 1758 | |
| Kort | |
 Range of R. avosetta
Yngleområde Findes Yngler ikke | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Udseende redigér
Klyden er 43 cm lang fra næb til hale. Den er nemt kendelig på sin sorthvide fjerdragt og det lange opadkrummede næb.
Forekomst redigér
Klyden yngler i kolonier på marsk- og strandenge og gerne på småøer og holme. Klyderne findes i Europa og i store dele af Afrika og Asien. Danmark er på nordgrænsen af klydernes udbredelse. Om efteråret samles klyderne ved Vadehavet, før de trækker sydpå til Sydvesteuropa og Vestafrika. Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.[3]
Adfærd redigér
Med det opadkrummede næb "skummer" klyden vandoverfladen for krebsdyr, orme, fiskeæg og alger. I modsætning til de fleste andre vadefugle, kan man se klyderne svømme på vandet, og den har svømmehud mellem tæerne.
Krager og måger kan finde på at tage både klydeunger og klydeæg, hvis de kan slippe af sted med det. Derfor ses klyder slutte sig sammen og mobbe måger og krager, hvis disse kommer for tæt på rederne. En anden taktik klyden anvender for at beskytte sin rede, er at lade som om den selv har brækket vingen og derved trække rovdyrets opmærksomhed væk fra reden.
Klyderne ankommer til Danmark i løbet af marts, og æglægningen finder sted i slutningen af april. Klækningen af ungerne sker i midten af maj, og umiddelbart efter går forældrene med deres unger ud på vaden, hvor de æder vandinsekter og orme. I løbet af juli, august og september ses klyderne samlet i store, fælles territorier, hvor de fælder dragten. Inden de voksne fugle er færdige med fældningen, begiver ungfuglene sig mod overvintringspladserne, som strækker sig fra Vesteuropa til Middelhavet og videre til Vestafrika. I løbet af september og i starten af oktober begynder efterårstrækket for de voksne fugle.
Galleri redigér
-
Klyden har svømmehud mellem tæerne og kan svømme godt. -
Klyden er en høj vadefugl, cirka 50 cm høj. -
Juvenile Klyde. -
Æg af Klyde. -
En Klyde søger mad.
-
_-_Ystad-2021.jpg)
Kilder og henvisninger redigér
- ^ Recurvirostra avosetta rødlistestatus og globalt udredelseskort på iucnredlist.org hentet 26. januar 2021
- ^ Flensted, K.N. og Sterup, J. (2019), "Fugle", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 21. januar 2020
- ^ a b Klyde Den danske rødliste, bios.au.dk hentet 26. januar 2021
- Dansk Ornitologisk Forenings beskrivelse af klyde
- Tommy Dybbro og Henning Anthon: Politikens store fuglebog, samtlige danske fuglearter, 1994, side 118.
- Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Klyde