Kopejsk

by i Tjeljabinsk oblast, Rusland

Kopejsk (russisk: Копейск, tr. Kopejsk) er en by i Tjeljabinsk oblast, Urals føderale distrikt i Den Russiske Føderation. Byen ligger i den sydlige del af den Vestsibiriske slette og grænser op til byen Tjeljabinsk. Kopejsk, der er en del af Tjeljabinsk storbyområde, har 147.573 (2017)[2], 147.806 (2021) indbyggere, og ligger nær bredden af søen Polovinnoje.

Kopejsk
Копейск Rediger på Wikidata
Kopejsks byvåben Kopejsks byflag
Overblik
Land Rusland Rusland
Føderalt distrikt Ural
Økonomisk region Ural
Oblast Tjeljabinsk
Grundlagt 1907 Rediger på Wikidata[1]
Postnr. 456600–456602, 456604, 456607, 456609, 456610, 456612, 456614, 456617–456623, 456625, 456629, 456652–456659 Rediger på Wikidata
Telefonkode 35139 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 147.806 (2021) Rediger på Wikidata
 - Areal 237 km²
 - Befolknings­tæthed 624 pr. km²
Andet
Tidszone UTC+5 (MSK+2)
Højde m.o.h. 200 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside www.kopeysk-okrug.ru
Oversigtskort
Tjeljabinsk oblasts beliggenhed i Rusland
Tjeljabinsk oblasts beliggenhed i Rusland

Geografi redigér

Kopejsk ligger på Urals østskråninger, godt 15 km[3] sydøst for Tjeljabinsk og 1795 km[4] øst for Moskva via M7[flertydigt link ønskes præciseret]. Tjeljabinsk og Kopejsk er i praksis et byområde, og frem til nedlæggelsen af nettet i 1976 var der sporvognsforbindelse mellem de to bycentre.

Klima redigér

Kopejsk
Klimaoversigt (forklaring)
JFMAMJJASOND
 
 
19
 
−12
−20
 
 
15
 
−10
−19
 
 
14
 
−2
−12
 
 
26
 
10
−1
 
 
43
 
19
6
 
 
58
 
24
11
 
 
87
 
25
14
 
 
53
 
23
11
 
 
38
 
16
6
 
 
36
 
6
−1
 
 
26
 
−3
−10
 
 
23
 
−9
−16
Gennemsnitlige max. og min. temperaturer i °C
Nedbørsmængde i mm
Kilde: Kopejsk, climate-data.org
 
Marx-Engels-monument i Kopejsk, 29. december 2013

Kopejsk har et koldt tempereret fastlandsklima (Köppens klimaklassifikation Dfb). Den koldeste måned er januar med en gennemsnitstemperatur på -15,7 °C. Den varmeste måned er juli med en gennemsnitstemperatur på 19,4 °C. Den gennemsnitlige temperatur på års basis er 2,4 °C. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 438 mm.

Historie redigér

Kopejsk grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet på basis af en række arbejderbosættelser, der blev opført i 1907  [1] som led i udviklingen af kulbrydning i området. Den 20. juni 1933 fik Kopejsk bystatus. Stedets navn er afledt af ordet "Копи" (dansk: Kopi), der betyder mine.

I 2004 fik Kopejsk formelt igen bystatus, da bydelene Gornjak, Baschowo, Starokamyshinsk, Oktyabrsky, Potanino, Schelesnodoroschny og Wachruschewo blev sammenlagt med Kopejsk. Disse bydele var vokset frem i løbet af 1980'erne.

Befolkningsudvikling redigér

År Indbyggere Bemærkning
1939 60.153 deraf 15.529 indbyggere i selvstændige arbejderbosætning Gornjak
1959 160.713  
1970 155.799  
1979 145.905  
1989 79.048 146.180 med forstæder
2002 73.342 140.876 med forstæder
2010 137.601  

Note: Data fra folketællinger

Økonomi redigér

Indtil 1990'erne var de vigtigste økonomiske sektorer kuludvinding (med miner som "Kapitalnaja", "Komsomolskaja", "Krasnaja Gornjatjka" og "Tsentralnaja") og Kopejsk maskinfabrik (Kirov) var den største producent minedriftudstyr. I øjeblikket er alle miner lukket på grund af kulens lave kvalitet og de høje produktionsomkostninger.

I de senere år har Kopejsk udviklet en diversificeret økonomi. I byen er registreret mere end 1.000 industrivirksomheder og mere end 7.000 private iværksættere. De nye virksomheder fremstiller varer som plastikfilm, rør med korrosionsbeskyttelse, keramisk proppant til olie- og gasindustrien og vegetabilske olier.

I Kopejsk ligger indkøbscentret "Metro", ejet af det tyske selskab Metro AG. Indkøbscentret spiller en vigtig rolle i byens liv, idet mange småhandlende i Tjeljabinskk og Kopejsk indkøber deres varer i centret.

Referencer redigér

  1. ^ a b Kopejsk bys officielle hjemmeside: ГОРОД КОПЕЙСК Arkiveret 13. september 2010 hos Wayback Machine, hentet 10. januar 2018 (russisk)
    (dansk: ~ Byen Kopejsk)
  2. ^ a b www.gks.ru, hentet 31. juli 2017 (fra Wikidata).
  3. ^ Google Maps: Kopejsk→Tjeljabinsk
  4. ^ Google Maps: Kopejsk→Moskva

Eksterne henvisninger redigér