Kornsjø Station

Station på Østfoldbanen

Kornsjø Station (Kornsjø stasjon) er en tidligere jernbanestation i Kornsjø i Halden kommune det østlige Norge, på grænsen til Sverige. Stationen ligger som den sydlige endestation for Østfoldbanen fra Oslo S, 169,1 km væk. Stationsbygningen ligger i Norge, 1,0 km fra grænsen, men stationsområdet strækker sig sikringsmæssigt ind i Sverige med norske signaler på den svenske side.

Kornsjø Station
Kornsjø Station
Overblik
Land Norge Rediger på Wikidata
Tidligere navn(e) Kornsø
Kommune Halden Rediger på Wikidata
Jernbane Norge/Vänernbanen, Østfoldbanen Rediger på Wikidata
Nabostationer Aspedammen Station, Ed Station Rediger på Wikidata
Afstand 169,1 km fra Oslo S
Meter over havet 169,2 m Rediger på Wikidata
Åbningsdato 25. juli 1879
Perron(er) 1
Arkitekt Paul Due Rediger på Wikidata
Transport
Operatører Vy Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Stationen åbnede 25. juli 1879. Oprindeligt hed den Kornsø, men den skiftede navn til Kornsjø i april 1894. Den blev fjernstyret 20. marts 1995 og gjort ubemandet 20. april samme år. Betjeningen med persontog ophørte 10. januar 1999.

Stationsbygningen fra banens åbning i 1879 var tegnet af arkitekten Peter Andreas Blix, men den brændte i august 1898. En ny stationsbygning blev tegnet af arkitekten Paul Due og taget i brug i 1900. Stationsbygningen blev væsentlig større end den nedbrændte forgænger, da den nu også skulle rumme toldkontor og bolig for den lokale toldchef. Traditionen fortæller at kong Oscar 2. selv engagerede sig i udformningen af stationen. Bygningen blev opført i mursten, men Due lavede også tegninger til en træbygning.

Stationsbygningen blev fredet af Riksantikvaren 1. oktober 2001 med tinglysning 14. december 2001.[1]

Jernbaneterrænet på Kornsjø Station

Litteratur redigér

  • Thor Bjerke og Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar/Oslo: Norsk Jernbaneklubb/Norsk Jernbanemuseum. s. 48-49. ISBN 82-90286-28-7.
  • Aasmund Dahl, red. (1992). Bygningsregistrering: Oslo distrikt: Østfoldbanen vestre linje. Vol. 2. NSB Arkitektkontoret. s. 223-236.

Eksterne henvisninger redigér

Noter redigér

  1. ^ Korsjø Station i Riksantikvarens register Askeladden (kulturminnedatabase).

Koordinater: 58°56′30″N 11°39′35″Ø / 58.9417°N 11.6597°Ø / 58.9417; 11.6597