Løjt Kirkeby

lille by 7 km nordøst for Åbenrå

Løjt Kirkeby er en byhalvøen Løjt Land i Sønderjylland med 2.357 indbyggere (2023)[1], beliggende 5 km sydøst for Genner, 20 km syd for Haderslev og 7 km nord for Aabenraa. Byen hører til Aabenraa Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Løjt Kirkeby
Løjt Skole Løjt Idrætsanlæg

Løjt Kirke
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Aabenraa Kommune
Sogn Løjt Sogn
Postnr. 6200 Aabenraa
Demografi
Løjt Kirkeby by 2.357[1] (2023)
Kommunen 59.002[1] (2023)
 - Areal 941,55 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.aabenraa.dk
Oversigtskort

Løjt Kirkeby hører til Løjt Sogn, og Løjt Kirke ligger i byen.

Faciliteter redigér

  • Løjt Kirkeby Skole har 497 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin.[2] Ved skolens gamle indgang står en ugleskulptur, og over døren findes inskriptionen:

Ja tal nu sandt om småt og stort
og jævnt om alt det høje
thi godt er alt hvad Gud har gjort
og klart er barnets øje

  • Løjt Lands Idrætsanlæg har 2 haller og en sportslounge. Udendørs er der 3 fodboldbaner, område til 3 håndboldbaner, 400 m løbebane, beachvolleybane, 2 tennisbaner og 2 petanquebaner.[3]
  • Løjt Idrætsforening (Løjt IF) tilbyder 8 forskellige idrætsgrene.[4]
  • Løjt Kro har værelser og selskabslokale til 50 personer. Den har kun morgenmadsrestaurant, men drives sammen med Restaurant Knapp 4 km mod syd.[5][6]
  • Løjt Forsamlings- og Kulturhus har en festsal med plads til 110 personer og et tilstødende lokale med plads til 35.[7]

Historie redigér

Oldtidsgrave viser at der har boet mennesker på Løjt Land i 6.000 år.

Rundemølle redigér

Løjt Lokalhistoriske Forening har hjemsted og udstillinger på Rundemølle ved Elsted Bæk 2 km nord for Løjt Kirkeby.[8] Den første vandmølle på stedet blev opført i 1200-tallet, men møllen blev brændt ned i 1625 og 1656. I 1870 fik møllen et flot stuehus, og der blev oprettet mejeri og bageri. I 1920 blev der indlagt turbiner, og møllen malede korn indtil 1945.

Søfart redigér

I 1700- og 1800-tallet var området præget af søfart, som førte velstand med sig. I 1845 var der 206 søfolk i Løjt Sogn, heraf 34 skibsførere og 52 styrmænd. Jørgen Bruhn, der var født på Strågård i den sydlige del af sognet, tjente en formue som kaperkaptajn og byggede i 1847 skibsværftetKalvø.

Jernbanen redigér

Løjt Kirkeby havde stationAabenraa Amts Jernbaners linje Aabenraa-Løgumkloster (1901-26). Stationsbygningen var også kro, men fra starten af 1920'erne ville stationsagenten ikke længere have banens passagerer ind i kroen, så man måtte indrette en gammel personvogn som ventesal. Stationskroen og købmandsforretningen, som var bygget sammen med den, nedbrændte i 1929.[9] På grunden opførte man Løjt Forsamlingshus, der blev indviet i 1930. I Løjt Skovby 3 km syd for kirkebyen findes en velbevaret amtsbanestation på Skovby Bygade 24.

Kendte personer redigér

Genforeningssten redigér

Over for Løjt Forsamlings- og Kulturhus står en sten, der blev rejst i 1936 til minde om Genforeningen i 1920.[10] En privat genforeningssten, der allerede i 1920 blev rejst i kunstnerens egen have, blev efter hans død i 1940 også flyttet til området ved forsamlingshuset.[11]

Noter redigér

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Ifølge SkoleIntra, der i sommeren 2019 blev afløst af Aula-systemet, som ikke lægger op til at bringe disse oplysninger
  3. ^ Løjt Idrætsanlæg
  4. ^ Løjt Idrætsforening
  5. ^ Løjt Kro
  6. ^ "Løjt Kro". Arkiveret fra originalen 19. december 2019. Hentet 19. december 2019.
  7. ^ Løjt Forsamlings- og Kulturhus
  8. ^ "Løjt Lokalhistoriske Forening: Udstillingerne". Arkiveret fra originalen 26. november 2014. Hentet 3. maj 2016.
  9. ^ Thomas Rithmester: Løjt Kirkeby Arkiveret 2. juni 2016 hos Wayback Machine - postkort fra 1915 med stationskroen
  10. ^ Danmarks genforeningssten: Løjt Kirkeby (1)
  11. ^ Danmarks genforeningssten: Løjt Kirkeby (2)

Eksterne kilder/henvisninger redigér