Lønsdal Station

station på Nordlandsbanen

Lønsdal Station (Lønsdal stasjon) er en jernbanestation på Nordlandsbanen, der ligger i Lønsdalen i Saltdal kommune i Norge. Stationen består af krydsningsspor, en perron og en stationsbygning i rødmalet træ med ventesal og toilet. Stationen ligger i nærheden af et hotel og et område med hytter, der kan benyttes som udgangspunkt for ture på Saltfjellet. Stationen er i dag den første nord for Polarkredsen, som den ligger 23 km nord for.

Lønsdal Station
Overblik
Land Norge Rediger på Wikidata
Adresse Lønsdal, 8255 Røkland
Kommune Saltdal Rediger på Wikidata
Jernbane Nordlandsbanen Rediger på Wikidata
Nabostationer Bolna Station, Røkland Station Rediger på Wikidata
Afstand 602,15 km fra Trondheim S
Meter over havet 511,8
Åbningsdato 10. december 1947 Rediger på Wikidata
Arkitekt Gudmund Hoel
M. Løken
Transport
Togforbindelser Regionaltog, fjerntog
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Stationen åbnede 10. december 1947, da banen blev forlænget dertil fra Dunderland. Den fungerede som endestation, indtil det næste stykke videre til Røkland åbnede 1. december 1955.

Stationsbygningen blev opført i 1947 efter tegninger af Gudmund Hoel og M. Løken. Den toetages bygning er opført i bindingsværk og rummede oprindeligt ekspedition og tjenestebolig. En enetages tilbygning fungerede oprindeligt som pakhus.

Litteratur redigér

  • Thor Bjerke og Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar/Oslo: Norsk Jernbaneklubb/Norsk Jernbanemuseum. s. 132-133. ISBN 82-90286-28-7.
  • Aasmund Dahl, red. (1993). NSBs bygningsregistrering: Trondheim distrikt: Nordlandsbanen 3. NSB Arkitektkontoret. s. 87-106.

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 66°44′35″N 15°27′48″Ø / 66.74295117°N 15.46321894°Ø / 66.74295117; 15.46321894