Lertavler blev i Oldtidens Nærøsten brugt som skrivemedium især til kileskrift fra Bronzealderen og et godt stykke ind i Jernalderen. Man anvendte en stylus, ofte af siv, til at udforme skriften i våde lertavler. Mange tavler blev lagt til luft- eller soltørring, hvilket gjorde at de var skrøbelige selv efter tørring. Disse tavler kunne blødgøres i vand, viskes rene og genbruges. Andre tavler blev brændt og blev derved hårde og holdbare. Samlinger af disse tavler blev til de første arkiver. Der er fundet titusindvis af lertavler i Mellemøsten, mange i stykker.

Lertavle fra ca. 2270 f.Kr. med en liste over kong Rimushs sejre, konge i Akkad

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om litteratur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.