Lilleakerbanen

sporvognsstrækning i Oslo

Lilleakerbanen er en del af Oslos sporveje, der går mellem Skøyen og Bekkestua Station. Lilleakerbanen betjenes af linje 13, der går mellem Grefsen og Bekkestua Stationer.

Lilleakerbanen
Linje 13 i Lilleaker.
Overblik
Type Sporvej
System Oslos sporveje
Status Aktiv
Endestationer Skøyen
Bekkestua Station
Antal linjer 13
Drift
Åbnet 9. maj 1919
Ejer(e) Ruter
Operatør(er) Sporveien Trikken
Karakter Persontrafik
Rullende materiel SL-79 og SL-95
Teknisk
Antal spor 2
Sporvidde Normalspor
Elektrificering 750 V DC

Historie redigér

Sporvejen til Lilleaker åbnede i 1919 og blev til at begynde med trafikeret af toakslede sporvogne, der blev moderniseret ved åbningen. Sporvejen tilhørte Kristiania Elektriske Sporvei (KES, Blåtrikken).

I 1924 benyttede Oslo kommune sin ret til at indløse sporvejsselskaberne Kristiania Elektriske Sporvei (Blåtrikken) og Kristiania Sporveisselskab (Grønntrikken) og dannede Kristiania Sporveier, der året etter skiftede navn til Oslo Sporveier. Lilleakerbanen blev dog holdt uden for fusionen. I stedet blev KES omdannet til Bærumsbanen, der i 1924 forlængede sporvejen ind i Bærum i to etaper, først til Bekkestua og derefter til Avløs, hvor der blev bygget remise og værksted. I 1930 blev den forlænget som enkeltsporet til Kolsås. Den blev udbygget til dobbeltspor mellem Avløs og Valler i løbet af 1930’erne, mens stykket mellem Valler og Kolsås stod færdig i 1941. I 1942 åbnedes en forbindelse mellem Jar og SørbyhaugenRøabanen. Strækningen fra Sørbyhaugen via Jar til Kolsås blev herefter drevet som forstadsbanen Kolsåsbanen, mens sporvognene på Lilleakerbanen fik ny endestation i Jar.

1. juli 2006 gik en langvarig ombygning af Kolsåsbanen i gang, der umiddelbart betød at driften på næsten hele banen måtte erstattes af busser. Strækningen mellem Jar og Bekkestua kunne imidlertid stadig betjenes af sporvogne, hvilket benyttedes til at forlænge sporvejslinje 13 til Bekkestua fra 20. august 2007 til 15. februar 2009. Derefter blev det imidlertid nødvendigt at afkorte sporvejsdriften til Lilleaker.[1] Fra 1. december 2010 kunne der imidlertid atter køres til Jar og fra 19. januar 2014 videre til Bekkestua.

Eksterne henvisninger redigér

Noter redigér

  1. ^ - Trikken Arkiveret 24. maj 2012 hos hos Archive.is Trikken snur på Lilleaker fra 16. februar (Besøgt 31. januar 2009)