Jesús Luis Ocaña Pernía (9. juni 194519. maj 1994) var en spansk professionel cykelrytter, som vandt Tour de France i 1973. Ocaña var 1970'ernes helt store rival til "Kannibalen", Eddy Merckx.

Luis Ocaña
Personlig information
Født Jesús Luis Ocaña Pernía Rediger på Wikidata
9. juni 1945 Rediger på Wikidata
Priego Rediger på Wikidata
Land Spanien Spanien
Død 19. maj 1994 (48 år) Rediger på Wikidata
Mont-de-Marsan Rediger på Wikidata
Dødsårsag Skudsår Rediger på Wikidata
Holdinformation
Disciplin Landevejscykling
Rolle Rytter
Ryttertype Bjergrytter
Professionelle hold
År
1967
1968–1969
1970–1974
1975–1976
1977
Hold
Mercier BP
Fagor
Bic
Super Ser Zeus
Frisol Gazelle
Store sejre
Tour de France 1973
Vuelta a España 1970
Dauphiné Libéré 1970, 1972, 1973
Spanien National mester, landevej 1968, 1972
Grand Prix des Nations 1971
Nomineringer og priser
Udmærkelser Medalla de Oro de la Real Orden del Mérito Deportivo Rediger på Wikidata
Del af Portal:Cykling
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

1971 Tour de France redigér

I 1971 havde Ocaña og holdet Bic, med danske Leif Mortensen på holdet som hjælperytter , næsten slået Merckx, men Ocaña måtte udgå pga. styrt. På den alvorlige opstigning på Col de Menté på 14. etape angreb Merckx igen og igen, men kunne ikke ryste Ocaña af sig. På vej mod toppen begyndte et uvarslet uvejr og snart haglede regnen ned over de førende ryttere. Store mængder vand og dårlig sigtbarhed ramte rytterne og nedkørslen blev et helvede. Alle ryttere i udbrydergruppen styrtede uden undtagelse. Merckx mistede balancen, Ocaña undgik ham med nød og næppe, men mistede selv herredømmet over cyklen. Belgieren kom hurtigt på benene, men inden Ocaña var oppe igen, blev han af torpederet af Joop Zoetemelk, og dermed var løbet afgjort. Merckx havde vundet Tour de France, selv om der resterede en uge af løbet. Ocaña blev så slemt skadet, at han måtte udgå og dermed afgive sin gule førertrøje. Næste dag nægtede Merckx demonstrativ at modtage den gule trøje og løbsdirektionen dispenserede. For første gang i løbets historie kørte feltet uden sit synlige symbol.

1972 Tour de France redigér

Merckx havde egentlig besluttet ikke at køre årets Tour, men påstande om Merckx' lette sejr det foregående år i fraværet af Ocaña fik belgieren til at stille op. Scenen var sat, sablerne slebet, Ocaña havde vundet Critérium du Dauphiné Libéré og det spanske mesterskab. Duellen var intakt indtil Ocaña måtte udgå grundet en slem omgang bronkitis. Han havde ellers forsøgt at angribe den velkørende Merckx, men forsøgene lykkedes ikke.

1973 Tour de France redigér

Ocaña vendte i 1973 tilbage til Tour de France i superform og vandt løbet, men fik ikke den revanche han tørstede efter, da Merckx, angiveligt af frygt for at tabe ansigt i et drabeligt og bjergpræget Tour, havde meldt fra. Han udraderede alle konkurrenter og sluttede 15 minutter foran Bernard Thévenet på andenpladsen.

1974-1977 redigér

Luis Ocaña deltog ikke i Tour de France i 1974 grundet en skade, var igen nødsaget til at udgå i 1975 og blev skuffende nummer 14 i 1976 og 25 i 1977.

Ocaña var en rytter der strålede på solskinsdage, var bedst alene og igennem sin karriere ramt af mange uheld. Uheld som oftest bestod af uvejr, styrt og taktik; elementer som Ocaña selv følte konspirerede mod ham.

Udover Toursejren i 1973 vandt Ocaña Vuelta a España i 1970. Han vandt samlet 110 etaper, 9 af dem i Tour de France.

Ocaña trak sig i 1977 tilbage til sin vingård.

Selvmord redigér

Ocaña begik selvmord,[1] i 1994. Det er siden blevet sagt, at han var deprimeret over finansielle problemer, og at han led af følgerne af en Hepatitis C-infektion samt cancer.[1]

Referencer redigér

  1. ^ a b "Sporting Digest: Cycling". The Independent. 20. maj 1994. Hentet 23. maj 2009.

Eksterne henvisninger redigér