Mâliâraq Vebæk

grønlandsk forfatter og lærer (1917-2012)

Mâliâraq Vebæk, født Marie (Mâliâraq) Athalie Kitura (Qituraq) Kleist (født 20. april 1917 i Narsarmijit (da: Frederiksdal), død 25. februar 2012 i Søborg[1]) var en grønlandsk forfatter og lærer,[2]

Mâliâraq Vebæk

Personlig information
Født Marie Athalie Qituraq Kleist Rediger på Wikidata
20. april 1917 Rediger på Wikidata
Narsarmijit, Grønland Rediger på Wikidata
Død 25. februar 2012 (94 år) Rediger på Wikidata
Søborg, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Gladsaxe Kirkegård Rediger på Wikidata
Far Josva Kleist Rediger på Wikidata
Ægtefælle Christen Leif Vebæk (1945-1994) Rediger på Wikidata
Familie Jens Chemnitz (bedstefar) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Th. Langs Seminarium Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Oversætter, forfatter, lærer Rediger på Wikidata
Fagområde Etnografi Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hendes forældre var Hans Hoseas Josva Kleist og Bolette Marie Ingeborg Chemnitz, og både faderen og morfaderen var præster. Faderen var tillige politisk aktiv og sad i kommunerådet i Nanortalik Kommune og i Grønlands Landsråd. Hun giftede sig i 1945 med arkæologen C.L. Vebæk, og sammen fik de to børn.

I 1932 blev der oprettet en efterskole (videreuddannelse efter folkeskolen) for piger i Aasiaat. Her kom hun ind, og selv om det var en "eliteskole", gik hun ud som den bedste elev i sin årgang, medregnet den tilsvarende efterskole for drenge. Takket være dette fik hun af Komitéen for Grønlænderinders Uddannelse tilbud om videreuddannelse i Danmark. I 1939 tog hun lærereksamen fra Th. Langs Seminarium i Silkeborg, og flyttede tilbage til Grønland.

Hun og ægtemanden flyttede efter 2. verdenskrig til Danmark, men hun var flere gange i Grønland også efter fraflytningen. Både hun og ægtemanden forskede i den mundtlige fortælletraditionen på Grønland, og hun samlede et omfattende materiale, der blev omsat til bøger og artikler i aviser og tidsskrifter. Hun arbejdede også som tolk og for Grønlands Radio. Gennemgående motiver i hendes forfatterskab er den grønlandske identitet i et samfund i hastig udvikling samt den grønlandske kvinde, som hun som den første giver en stemme i litteraturen. De to motiver afspejles især i hendes "Historien om Katrine" og efterfølgeren "Tretten år efter". Den første er foruden grønlandsk udkommet på dansk og russisk. De seneste år af forfatterens liv gik med at udskrive og redigere den store mængde båndoptagelser af sydgrønlandske folklore, som er udkommet på grønlandsk og dansk i deres helhed, mens en version af historien om et besøg hos "Havets moder". er oversat til dansk, engelsk og nederlandsk.

Hun boede sine sidste mange år i Søborg, lidt uden for København.

Hun ligger begravet på Gladsaxe Kirkegård.

Bibliografi - et udvalg redigér

  • 1981 – Búsime nâpíneĸ (den første grønlandske roman, som er skrevet af en kvinde): Bussimi naapinneq
    • 1982 – Historien om Katrine – samme bog på dansk
    • 1988 - История Катрины - samme på russisk I : Golos dalëkogo ostrova. 1998.;
  • 1982 - Drømmen om det store hvide hus. I: Information. - 2. okt. 1982
  • 1983 – Niperujûtit, - sangbog
  • 1990 – Navaranaaq og de andre
    • 1996 – Navaranaaq allallu – samme på grønlandsk
  • 1992 – Ukiut trettenit qaangiummata, - en opfølger til Búsime nâpineĸ: Ukiut trettenit qaaniummata
    • 1997 – Tretten år efter – samme på dansk
  • 1995 – Sassuma Arnaanut pulaarneq, børnebog
    • 1995 – Besøg hos havets moder – samme på dansk
    • 1999 - A journey to the Mother of the Sea - samme på engelsk
    • 1999 - Bezoek aan de Moeder van de Zee : een traditionell verhaal uit Zuid-Groenland - samme på nederlandsk
  • 2001 - Tusarn! : kujataamiut unikkaartuaat unikkaaluilu
    • 2001 - Tusarn! : sydgrønlandske fortællinger - samme i dansk oversættelse
  • 2006 Vebæk, Mâliâraq (2006). The southernmost people of Greenland : dialects and memories.;

Kilder redigér

Referencer redigér