Mazda5 er en kompakt MPV fra den japanske bilfabrikant Mazda, som størrelsesmæssigt ligger mellem Mazda3 og Mazda6. Modellen afløste Mazda Premacy i midten af 2005.

Mazda5
Produktion
Producent Mazda
Model 5
Andre navne Mazda Premacy
Ford i-MAX
Produktionsår 2005−2015
Karrosseri og platform
Type Kompakt MPV
Karrosseriformer 5-dørs MPV
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Kronologi
Forgænger Mazda Premacy
Efterfølger Ingen
Ikke at forveksle med Mazda MX-5 og Renault 5.

Udelukkende i Japan blev den nye model fortsat solgt under det gamle navn.


Mazda5 (type CR, 2005−2010) redigér

Mazda5 I
 
Mazda5 (2005−2008)
Produktion
Produktionsår 2005−2010
Karrosseri og platform
Resultat i Euro NCAP-
kollisionstest
  (2005)[1]
Beslægtede Ford Focus
Ford C-MAX
Mazda3
Volvo C30
Volvo S40/V50
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,8−2,0 liter (85−107 kW)
Diesel:
2,0 liter (81−105 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2750 mm
Længde 4505 mm
Bredde 1755 mm
Højde 1665 mm
Egenvægt 1470−1720 kg

Mazda5 blev præsenteret på Paris Motor Show i efteråret 2004 og havde som den første bilmodel i verden digital servicebog. Modellen kom på det danske marked i september 2005.[2]

Udenfor Europa sælges Mazda5 nogle steder fortsat under navnet Mazda Premacy. Fra 2007 blev Mazda5 med visse modifikationer solgt i Taiwan under navnet Ford I-Max. I 2005 og 2007 har Mazda præsenteret en Premacy som hybridbil med brintdrevet wankelmotor. Disse biler hedder Mazda Premacy Hydrogen RE Hybrid.

Bilen fandtes i tre forskellige udstyrsvarianter, basismodellen Comfort (kun med de to svageste motorer), den komfortable Exclusive-version samt til de to største motorer den luksuriøse Top-version. Senere tilkom specialmodellerne Active og Active Plus, som var en udvidelse af Exclusive hhv. Top.

Varebilsudgaven blev kåret til Årets Varebil i Danmark 2006.[3]

Bemærkelsesværdigt[kilde mangler] redigér

  • Op til 90 procent genbrugelig
  • To skydedøre til bagsædet i stedet for de i denne klasse ellers almindelige svingdøre
  • Bagklap åbnende i to trin
  • Fem eller syv sæder efter Karakuri V-konceptet (specielt skyde- og klappesystem)
  • Navigationssystem med bakkamera
  • Nøglefrit adgangs- og startsystem LogIn
  • Cd-afspiller med 20 GB harddisk HDD Musik Box
  • Audio- og mediesystem DVD Cinema med nedfældelig billedskærm i taghimlen over anden sæderække

Facelift redigér

Knap tre år efter introduktionen præsenterede Mazda den 7. december 2007 på Bologna Motor Show en faceliftet udgave af Mazda5. Fronten fik en ny kølergrill og modificerede luftindtag, mens bagenden fik en ny kofanger og bilen fik nye alufælge. Salget af den faceliftede Mazda5 begyndte i foråret 2008.

En teknisk nyhed var de mod merpris tilgængelige, elektrisk oplukkelige sideskydedøre samt et dvd-navigationssystem med touchscreen, som var fast integreret i midterkonsollen og ikke længere kørte ud af et rum. Som ekstraudstyr kunne der nu leveres en yderligere AUX-tilslutning, en integreret cd-skifter og håndfri Bluetooth med betjeningselementer på rattet. En forbedret støjdæmpning sørgede sammen med en nyafstemt undervogn med andre støddæmpere og en hurtigere reagerende bremseforstærker for mere komfort og sikkerhed.

Også motorerne blev modificeret i detaljer: 2,0-liters benzinmotoren fik elektronisk gasspjæld og sekventiel ventilstyring, så accelerationen skete hurtigere, og der i det nederste omdrejningsområde stod mere ydelse til rådighed og brændstofforbruget faldt en smule. Derudover blev sekstrinsgearkassen optimeret, og et nyt femtrins automatgear tilføjet ekstraudstyrslisten.

Kritik redigér

I år 2006 blev det elektroniske stabilitetsprogram i Mazda5 kritiseret af fagpressen, da systemet var for følsomt og derved forhindrede bagendens udsvingning ved øget last. Derfor forbedrede Mazda fra oktober 2006 ESP-systemet, af Mazda kaldet DSC, og udskiftede det ligeledes i alle hidtil producerede biler.

Nominelt har Mazda5 med den (i nogle tilfælde standardmonterede) tredje sæderække en siddeplads mere i forhold til den større Mazda MPV (syv i stedet for seks sæder, med Karakuri-V-koncept). Dog havde MPV seks "rigtige" sæder, mens Mazda5 i tredje sæderække kun har klapsæder,[4] og også det midterste sæde i anden sæderække er kun et nødsæde; det drejer sig om en smal siddepude, som kan klappes ud fra et af bagsæderne.[4]

Tekniske data redigér

Ved introduktionen i juni 2005 fandtes Mazda5 med to forskellige benzinmotorer. I slutningen af året tilkom begge dieselmotorerne med standardmonteret partikelfilter.

1.8 MZR 2.0 MZR 2.0 MZR-CD
Motordata
Motortype R4-benzinmotor R4-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder 4
Ventilstyring DOHC, kæde DOHC, tandrem
Fødesystem Multipoint Commonrail
Trykladning Turbolader,
ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 83,0 × 83,1 mm 87,5 × 83,1 mm 86,0 × 86,0 mm
Slagvolume 1798 cm³ 1999 cm³ 1998 cm³
Kompressionsforhold 10,8:1 16,7:1
Maks. effekt ved omdr./min. 85 kW
(115 hk)
5300
107 kW
(145 hk)
6500
81 kW
(110 hk)
3500
105 kW
(143 hk)
3500
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 165 Nm
4000
185 Nm
4000
310 Nm
2000
360 Nm
2000
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel 6-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) 5-trins automatisk1
Præstationer2
Topfart 182 km/t 194 km/t
(186 km/t)
177 km/t 196 km/t
Acceleration 0-100 km/t 11,4 sek. 10,2 sek.
(12,4 sek.)
13,9 sek. 11,0 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 7,6 liter
Blyfri 95
7,9 liter
(8,3 liter)
Blyfri 95
6,1 liter
Diesel
CO2-udslip ved blandet kørsel 182 g/km 187 g/km
(198 g/km)
162 g/km
1 Fra 2008
2 Værdier i ( ) gælder for versioner med automatgear

Mazda5 (type CW, 2010−2015) redigér

Mazda5 II
 
Mazda5 (2010−2013)
Produktion
Andre navne Nissan Lafesta Highway Star
Produktionsår 2010−2015
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,8−2,0 liter (85−110 kW)
Diesel:
1,6 liter (85 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2750 mm
Længde 4585 mm
Bredde 1750 mm
Højde 1615 mm
Egenvægt 1490−1572 kg
 
Bagfra

I oktober 2010 kom der en ny model af Mazda5, som er 8 cm længere end forgængeren. Optikken orienterede sig nu mod de andre Mazda-modeller med en optisk meget stor, lavtliggende kølergrill. I Japan blev modellen også solgt under navnet Nissan Lafesta Highway Star.

Motorprogrammet omfattede nu en ny 1,6-liters dieselmotor med et slagvolume på 1560 cm³ og en effekt på 115 hk. Drejningsmomentet ligger på 270 Nm ved 1750 til 2500 omdr./min. Brændstofforbruget ved blandet kørsel ligger på 5,2 liter pr. 100 km.[5] Da benzinmotorerne var overtaget fra forgængeren, medførte dette den kuriøse situation at Mazda5 med dieselmotor behøver mindre slagvolume til at udvikle samme effekt end med benzinmotor.

I rammerne af et facelift blev Mazda5 i februar 2013 modificeret ind- og udvendigt. Dertil hører de i sidespejlene integrerede LED-blinklys og et bakkamera i navigationssystemet.[6]

Fra september 2015 kan modellen ikke længere bestilles og konfigureres.

Tekniske data redigér

1.8 MZR 2.0 MZR 2.0 MZR DISI 1.6 MZ-CD
Motordata
Motortype R4-benzinmotor R4-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder 4 2
Ventilstyring DOHC, kæde OHC, tandrem
Fødesystem Multipoint Direkte Commonrail
Trykladning Turbolader,
ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 83,0 × 83,1 mm 87,5 × 83,1 mm 75,0 × 88,3 mm
Slagvolume 1798 cm³ 1999 cm³ 1560 cm³
Kompressionsforhold 10,8:1 11,0:1 11,5:1 16,0:1
Maks. effekt ved omdr./min. 85 kW
(115 hk)
5300
106 kW
(144 hk)
6500
110 kW
(150 hk)
6200
85 kW
(115 hk)
3600
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 165 Nm
4000
180 Nm
4500
191 Nm
4500
270 Nm
1750−2500
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse 6-trins manuel 5-trins automatisk 6-trins manuel
Præstationer
Topfart 182 km/t 186 km/t 194 km/t 180 km/t
Acceleration 0-100 km/t 12,8 sek. 13,1 sek. 11,0 sek. 13,7 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 7,2 liter
Blyfri 95
8,3 liter
Blyfri 95
6,9 liter
Blyfri 95
5,2 liter
Diesel
CO2-udslip ved blandet kørsel 168 g/km 192 g/km 159 g/km 138 g/km

Noter redigér

  1. ^ Crashtest af Mazda5, 2005 (hentet 26. januar 2016, på engelsk)
  2. ^ "Premiere på Mazda5". bilpriser.dk. 29. august 2005. Hentet 19. december 2013.
  3. ^ "Mazda5 Van er Årets Varebil i Danmark 2006". Mazda. 21. november 2005. Arkiveret fra originalen 19. december 2013. Hentet 20. december 2013.
  4. ^ a b Starker Diesel im Mazda 5: Mit 143 PS auf großer Tour Handelsblatt, 10. november 2005 (hentet 26. januar 2016, på tysk)
  5. ^ "So fährt sich der Diesel" (tysk). Auto Bild. 25. januar 2011. Hentet 19. december 2013.
  6. ^ Aufgepeppter Familienfreund Auto Bild, 20. februar 2013 (hentet 26. januar 2016, på tysk)

Litteratur redigér

Eksterne henvisninger redigér