Michel Mayor
Michel Gustave Édouard Mayor født 12. januar 1942)[1] er en schweizisk astrofysiker og professor emeritus på Université de Genève afdeling for astronomi.[2] Han gik formelt på pension i 2007, men er fortsat aktiv som forsker på Geneveobservatoriet. Han modtog halvdelen af nobelprisen i fysik i 2019 sammen med Didier Queloz mens Jim Peebles fik den anden halvdel,[3] i 2010 modtog han Victor Ambartsumian International Prize[4] og i 2015 fik han Kyoto Prize.
 Michel Mayor | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
Michel Gustave Édouard Mayor  12. januar 1942 (82 år) Lausanne, Schweiz |
| Nationalitet |
 Schweizsisk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Université de Genève, Université de Lausanne |
| Medlem af |
Académie des sciences, National Academy of Sciences (fra 2010), Accademia delle Scienze di Torino (fra 2021), American Academy of Arts and Sciences, Internationale Astronomiske Union |
| Beskæftigelse |
Astronom, universitetsunderviser, fysiker, astrofysiker |
| Fagområde |
Astrofysik |
| Arbejdsgiver |
Université de Genève, Observatoriet i Genève (1984-2007, 1998-2004) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Officer af Æreslegionen (2017), Ridder af Æreslegionen (2004), Victor Hambartsumyans-prisen (2010), Marcel Benoist pris (1998), Jules Janssens pris (1998) med flere |
| Nobelpris |
 Fysik 2019 |
| Eksterne henvisninger | |
|
Michel Mayors hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
.jpeg)
Sammen med Didier Queloz opdagede han i 1995 51 Pegasi b, der var den første exoplanet, der kredser om en sollignende stjerne, 51 Pegasi,[5] hvilket gav dem nobelprisen i fysik i 2019.[6] I forbindelse med opdagelsen udtalte Mayor at mennesket aldrig vil emmigrere til denne type exoplaneter, da de er "alt, alt for langt væk.... [og det ville tage] hundrede millioner dage med vores nuværende teknologi".[7]
Mayor har en kandidatgrad i fysik fra Université de Lausanne (1966) og en ph.d. i astronomi fra Geneveobservatoriet (1971). Han var forsker på Institute of Astronomy på University of Cambridge i 1971. Efterfølgende tilbragte han sabbatsemestre på European Southern Observatory (ESO) i det nordlige Chile og på Institute for Astronomy på University of Hawaii system.[8]
Referencer redigér
- ^ "Conference du 26 Septembre 2007" (fransk). Cercle des amities internationales, Geneve. september 2007. Arkiveret fra originalen 11. januar 2015. Hentet 9. oktober 2019.
- ^ "125076 Michelmayor (2001 UD6)". Minor Planet Center. Hentet 12. august 2019.
- ^ Chang, Kenneth; Specia, Megan (8. oktober 2019). "Nobel Prize in Physics Awarded for Cosmic Discoveries". The New York Times. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2019. Hentet 8. oktober 2019.
- ^ "Viktor Ambartsumian International Prize". Vaprize.sci.am. 18. juli 2014. Arkiveret fra originalen 14. september 2016. Hentet 26. marts 2017.
- ^ Mayor, Michel; Queloz, Didier (november 1995). "A Jupiter-mass companion to a solar-type star". Nature. 378 (6555): 355-59. Bibcode:1995Natur.378..355M. doi:10.1038/378355a0.
- ^ "The Nobel Prize in Physics 2019". Nobel Media AB. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2019. Hentet 8. oktober 2019.
- ^ Staff (9. oktober 2019). "Humans will not 'migrate' to other planets, Nobel winner says". Phys.org. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2019. Hentet 9. oktober 2019.
- ^ "Michel Mayor". The Planetary Society. Arkiveret fra originalen 8. august 2019. Hentet 8. august 2019.
Eksterne henvisninger redigér
- Michel Mayor's profile on University of Geneva website
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |