Wikipedia

Nólsoy

ø på Færøerne

Nólsoy (dansk Nolsø) er en ø på Færøerne. Navnet Nólsoy kommer formodentlig fra klippehulen Borðholið (Nåleøjet) ved sydspidsen. Mange af bygdens indbyggere arbejder i Tórshavn. Øen er hjemsted for verdens største bestand af lille stormsvale (Hydrobates pelagicus). Øens eneste bygd har samme navn (Nólsoy bygd). Nólsoy ligger beskyttende 5 Kilometer øst for Tórshavn og har en længde på 9 km. Der er daglig personfærge forbindelse til Tórshavn, men der er kun få biler på øen

lille stormsvale
Fyrtårnet Borðan
Nólsoy Kirke
Nólsoy bygd
Æresporten
Havnen
Havnen

På sydspidsen findes det for søfarten særdeles vigtige fyrtårn Borðan. – William Heinesen kaldte det for "Tårnet ved Verdens ende. Det er bygget i 1893 og er ligesom de tilhørende huse på stedet bygget af tilhuggede klippeblokke taget på stedet. Der boede tre familier i fyrmesterhuset. Da der boede flest mennesker på Borðan, var der ti børn, og øens skolegang skiftede mellem bygden og Borðan. Her er bådehuse og landingspladser til både, som blev brugt, når folk kom hertil for at skære tørv. Fyrtårnet på Borðan var et af de ti tårne i den danske møntserie "Tårnmønter" (2002-2007).

  • Areal: 10,3 km²
  • Indb: 264 (alle i bygden Nólsoy, 2004)
  • Højeste fjeld: Eggjarklettur, 372 m
  • Antal fjelde: 4
  • Kommune: Tórshavnar kommuna
  • Markatal: 48

Geografi redigér

 
Bygden på Nólsoy.
Foto: Davide Gorla

Nólsoy strækker sig ca. 9 km fra nordvest til sydøst. Øen har en aflang form, og er ca. 2,5 km på det bredeste.[1] Øen måler 10,32 km².[2] Nólsoy ligger øst for Streymoy, adskilt af det 4–5 km brede sund Nólsoyarfjørður. Nólsoy beskytter den naturlige havn i Tórshavn mod uvejr fra åben sø. Hans A. Djurhuus fremhæver dette i sin lyriske skildring af Færøernes geografi, "Lítið yvir Føroyaland".[3]

Det højeste punkt på Nólsoy, Eggjarklettur på det man kalder Høgoyggjin, ligger ikke mere end 372 moh.,[4] hvilket gør Nólsoy til den laveste ø på Færøerne. Den nordligste del af øen, Strongin, er forbundet med resten af øen med en smal tange. Bebyggelsen og havnen på øen ligger tæt på vestsiden af tangen.

Sydligst på øen ligger klippen Borðan. Et fyrtårn på Borðan har betjent skibstrafiken til Tórshavn siden 1893, og blev afbildet på den danske møntserie "Tårnmønter" i 2005.[5] Fyrtårnet var tillige afbildet på et færøsk frimærke i 1985. Fyrtårnet og fyrmesterboligen er byggede af tilhugget basalt og granit fra stedet. Fyrtårnet på Borðan var model for "Tårnet ved verdens ende" i William Heinesens roman med samme navn fra 1976.

BirdLife International har defineret Nólsoy som et vigtigt fugleområde, med sine skønsvis 90.000 par ynglende havfugle. Af disse er det rundt 50.000 par lille stormsvale – hvilket gør det til den største koloni af sådanne i verden – 30.000 par lunder og 100 par tejster.[6] Siden 1900 er bestanden af lunder blevet reduceret, hvilket er blevet forklaret med omfattende fuglefangst.[7] Nólsoy har også Færøernes eneste kendte bestand af vilde butsnudede frøer.[8]

Demografi redigér

År antal År antal
1801 100 1977 358
1840 153 1983 350
1860 148 1989 345
1890 209 1995 352
1901 240 2000 259
1921 268 2005 264
1960 244 2010 253
1966 306 2014 214
1970 324 - -

kilder = Offentlig statistik.[9][10][11][12]

Kirken redigér

Da man på kirkegården har fundet en døbefont fra katolsk tid, har der formodentlig stået kirker på Tangen i bygden Nólsoy siden middelalderen. Den nuværende kirke er bygget i 1863. Den er beklædt med træ og hvidmalet med rundbuede vinduer. Indvendig er kirken speciel med et stort kor, og med et alter der står ud fra væggen. Loftet er malet himmelblåt med guldstjerner strøet over himmelhvælvingen.

Historie redigér

Færøernes nationalhelt Nólsoyar Páll kom fra Nólsoy. I starten af 1800-tallet, var han den førende kraft for afskaffelse af monopolhandelen.

  • 1349 Bygden Korndal har været beboet fra 1300-tallet til midt i 1700-tallet. Man kan stadig se rester af bosætningen. En af ruinerne kaldes Prinsesseruinen; I følge sagnet boede hér en skotsk prinsesse, der sammen med sit hjertes udkårne var stukket af fra faderen.
  • 1674 sejler det hollandske skib "Konning David" på land ved Nólsoy og bliver vrag. Mandskabet reddes og de lokale får en god bjærgeløn.
  • 1677 ankrer 4 franske krigsskibe op ved Nólsoy bygd, hvor de gør sig kampklar for at angribe Tórshavn. Tórshavn skanse overgiver sig inden et angreb og fransmændene plyndrer Tórshavn.
  • 1706 nævnes Korndalur på skrift som beboet med fæstue og røghus, kort tid efter er stedet forladt.
  • 1782 opfører monopolhandelen et vippefyr på "Stongin", Nólsoys nordspids
  • 1810 er skonnerten "Nødvendigheden som ejes af Folk fra Nólsoy og Suðuroy færdigbygget og sejler to gange samme år til Skotland efter nødforsyninger
  • 1818 bygges der på Nólsoy en 9 tons slup, der får navnet "Jubelfesten"
  • 1822 bygges der på værftet i Nólsoy en skonnert på 100 tons
  • 1836 forulykker en 6 mandsbåd fra Nólsoy på vej til øen med byggematerialer til den nye skole. Kun en redder sig i land
  • 1837 indvies den nye skole
  • 1846 klager Nólsoys indbyggere til en af de Rådgivende provinsialstænderforsamlinger i Roskilde over skolepligten, som betyder, at man ikke kan tage drengene fra 7-14 år med på fiskeri
  • 1848 bygger folk på Nólsoy sluppen "Fortuna" på 16 tons og med tilladelse fra monopolhandelen fisker de med skibet i flere år, men har svært ved at klare sig økonomisk, da monopolhandelen ikke betaler nok for deres fangst.
  • 1859 bygges det fjerde og sidste skib 30 tons sluppen "Simon Peter" på Nólsoy. Skibet fisker godt, men på grund af de dårlige fiskepriser, sælges skibet efter tre års fiskeri

Turisme redigér

Bygden er malerisk med mange bådehuse. Det første man ser når man ankommer til øen med Ritan er en æresport lavet af en hvalkæbe], som blev sat op til ære for dronning Ingrid, da hun gæstede Nólsoy midt i 1970'erne.

Nólsoy er velegnet til vandreture ad den gamle vardesti over fjeldet Eggjarklettur ud til fyrtårnet Borðan.

Midt i bygden ligger der et cafeteria med B&B og en primitiv campingplads.

Ornitologen Jens-Kjeld Jensen udstopper fugle, som kan købes i hans kombinerede forretning og fuglemuseum på Nólsoy. Han organiserer også nattevandring ud til den kendte stormsvalekoloni. Lille stormsvale (på færøsk "drunnhviti") er verdens mindste havfugl.

Nólsoy har en årlig byfest, Ovastevna, afholdes hvert år i august, 1-2 uger efter nationalfesten Ólavsøka der holdes i begyndelsen af august. Byfesten, er til ære for Nólsoys berømte bysbarn, Ove Joensen, der i 1986 roede til København i en traditionel Færøbåd. Ove druknede i 1987 på Skálafjørður. Overskudet fra arrangementerne bruges til at færdiggøre et projekt som Ove startede efter sin rotur til Danmark, nemlig at bygge en svømmehal til børnene i Nólsoy. I turistkontorets kælder er der nu et museum til ære for Ove. Hér står blandt andet hans båd Diana Victoria.

Brunnhuset eller "Husið við Brunn" blever oprindeligt bygget af drivtømmer, men den østlige del af huset er bygget af en pommersk fyrretræstamme, der blev købt på auktion efter et skib, der gik ned ved Saksun i 1828. Gamle Jáki, som købte træstammen, sejlede den til Nólsoy, hvor den blev savet op og brugt til byggemateriale. Komfuret købte gamle Jáki i 1858. Det var det første komfur i bygden og også et af de første på Færøerne. Man kaldte komfuret for "Kogemaskinen. 10 generationer af den samme familie har boet i huset i over 300 år. Den sidste beboer flyttede ud omkring 1960, og i 1985 blev huset fredet og omdannet til museum.

I den gamle bygdebutik fra 1902 sælges der om sommeren blandt andet madvarer, tøj og nipsting.

På sydspidsen af Nólsoy går der en klippehule gennem fjeldet. I godt vejr kan man sejle igennem hullet.

Samfund redigér

Ruten mellem Tórshavn og Nólsoy har tidligere været trafikeret af passagerfærger, senest af MS «Ritan», men fra 2010 af bilfærgen M/F «Ternan».[13] Overfarten tager omtrent 25 minutter.[14] Det er få veje og ringe biltrafik på øen.

Sagn redigér

Et sagn fortæller at en trold engang ville lægge Nólsoy og Sandoy sammen ved at stramme et reb gennem klippehulen i Nólsoy og en tilsvarende klippehule i Sandoy. Trolden spændte så hårdt at dens hoved røg af og blev til bjerget Trøllhøvdi på nordspidsen af Sandoy.

Ifølge et sagn skulle der have boet en skotsk prinsesse i Korndalur

Personligheder redigér

Beboerne på øen kaldes Nólsoyingar (ental Nólsoyingur læs: [nølsingur]). De er berømte for deres færdigheder i bådebygning af den klassiske færøbåd. Et af Færøernes bedste romandskaber kommer herfra.

Kendte Nólsoy-boere gennem tiderne:

Noter redigér

  1. ^ Trap, J.P. (1901). "Nolsø". Kongeriget Danmark. Vol. 5 (3 udgave). København: G.E.C. Gads Boghandel. s. 850.
  2. ^ "Oyggjastøddir" (færøsk). Umhvørvisstovan. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 20. december 2014.
  3. ^ Djurhuus, Hans A. (1921), "Lítið yvir Føroyaland", Varðin (færøsk), vol. 1, no. 1, ISSN 0902-4638, Fra digtet: «Nólsoy ryggin úr sær spennir, stendur stinn – so long og mjá, verjir fyri Havnarvág.»
  4. ^ "Fjøll" (færøsk). Umhvørvisstovan. Arkiveret fra originalen 20. juli 2011. Hentet 20. december 2014.
  5. ^ "Tårnmønter". Danmarks Nationalbank. {{cite web}}: |archive-url= kræver at |archive-date= også er angivet (hjælp)
  6. ^ "Important Bird and Biodiversity Areas (IBAs). FO011 Nólsoy" (engelsk). BirdLife International.
  7. ^ Stempniewicz, Lech og Jensen, Jens-Kjeld (2007), "Puffin harvesting and survival at Nólsoy, The Faeroes", Ornis Svecica (engelsk), vol. 17, no. 2, s. 95–99, ISSN 1102-6812{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  8. ^ Jensen, Jens-Kjeld (2011), "Froskar og paddur í Føroyum" (PDF), Veingjasuð (færøsk), Føroya Fuglafrøðifelag, vol. 2, no. 1, s. 6–9
  9. ^ "Fólkatalið 1. januar skift á býir/bygdir og kyn" (færøsk). Hagstova Føroya. Hentet 20. december 2014.
  10. ^ Kommununevndin (1998). Frágreiðing um kommunur. Nýggj kommunal skipan í Føroyum (PDF) (færøsk). Tórshavn: Føroya landsstýri. s. 280–287. ISBN 99918-3-044-8.
  11. ^ Trap, J.P. (1901). "Nolsø Sogn". Kongeriget Danmark. Vol. 5 (3 udgave). København: G.E.C. Gads Boghandel. s. 860–861.
  12. ^ Blangstrup, Chr. (1924). "Nolsø". Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 17 (2 udgave). København: J.H. Schultz Forlagsboghandel. s. 1005–1006.
  13. ^ Samferðsluætlan 2012–2024 (færøsk). Tórshavn: Landsverk. 2012. s. 21.
  14. ^ "Oyggjaleiðir (Ferry). Tórshavn - Nólsoy" (færøsk og engelsk). Strandfaraskip Landsins. Hentet 20. december 2014.

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 61°59′N 6°39′V / 61.983°N 6.650°V / 61.983; -6.650

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Nólsoy&oldid=11616181"