Niblum

landsby på den nordfrisiske ø Før

Niblum (dansk), Nieblum (tysk) eller Njiblem (nordfrisisk) er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland under Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten. Byen ligger vest for hovedbyen Vyk på den nordfrisiske ø Før. Den præges af mange stråtækte friserhuse, som velhavende kaptajner byggede i 1700- og 1800-tallet. Byens seværdighed er Sankt Johannes Kirken fra 1100-tallet. Kirken kaldes, på grund af sin størrelse, også for Friserdom. Det er bemærkelsesværdig at kirkerne i Niblum, i KejtumSild, i TatingEjdersted og Sankt Salvatorkirken på Pelvorm ligger på en ret linje med en geografisk afstand på hver 17,6 km. På kirkegården holdtes tidligere tinget[1]. Her står også flere af de såkaldte talende gravsten.

Niblum
Gadebilledet i Niblum
Gadebilledet i Niblum
Gadebilledet i Niblum
Våben Beliggenhed
har har ikke noget våben
Niblum ligger i Tyskland
Niblum
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Nordfrisland
Amt Før-Amrum
Borgmester Friedrich Riewerts
Statistiske data
Areal 7,86 km²
Højde 4 m
Indbyggere 569 (31/12/2018)
 - Tæthed 72 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade NF
Postnr. 25938
Tlf.-forvalg 04681
Koordinater 54°42′N 8°29′Ø / 54.700°N 8.483°Ø / 54.700; 8.483Koordinater: 54°42′N 8°29′Ø / 54.700°N 8.483°Ø / 54.700; 8.483
Hjemmeside www.nieblum-online.de
Beliggenhed af kommune Niblum i Landkreis Nordfrisland
Kort
Kort

Niblum er første gang nævnt 1438. Navnet (den nye by) kan henføres til, at byen er yngre end de andre landsbyer på øen[2]. Byen er sogneby i Sankt Johannes Sogn. I den danske tid indtil 1864 hørte den sydlige del af Niblum under Vesterland-Før og dermed som kongerigsk enklave direkte under Kongeriget Danmark.

Kommunen omfatter også byen Goting (nordfrisisk Guating) og samarbejder på administrativt plan med andre kommuner på Før og Amrum i Før-Amrum kommunefællesskab (Amt Föhr-Amrum).

Billeder redigér

Eksterne henvisninger redigér

Noter redigér

  1. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift, 1. bind, Kjøbenhavn 1863, side 313
  2. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 480