Nina Georgijevna af Rusland
Prinsesse Nina Georgijevna af Rusland (russisk: Нина Георгиевна Романова; tr. Nina Petrovna Romanova) (20. juni 1901 – 27. februar 1974) var en russisk prinsesse fra Huset Romanov. Hun var det ældste barn af storfyrst Georgij Mikhailovitj af Rusland og hans hustru prinsesse Maria af Grækenland.
| Nina Georgijevna af Rusland | |
|---|---|
 Prinsesse Nina af Rusland i 1922 | |
| Prinsesse af Rusland | |
| Ægtefælle | Fyrst Paul Aleksandrovitj Chavchavadze (g. 1922) |
| Børn |
|
| Fulde navn | Nina Georgijevna Romanova |
| Hus | Huset Holsten-Gottorp-Romanov |
| Far | Georgij Mikhailovitj af Rusland |
| Mor | Maria af Grækenland |
| Født |
20. juni 1901 Novo-Mikhailovskij-paladset, Sankt Petersborg, Russiske Kejserrige |
| Død |
27. februar 1974 (72 år) Wellfleet, Massachusetts, USA |
| Religion | Russisk ortodoks |
Hun var blandt de medlemmer af den russiske kejserfamilie, der overlevede Den Russiske Revolution og tilbragte det meste af sit liv i eksil i USA. I 1922 giftede hun sig med den georgiske fyrste Paul Aleksandrovitj Chavchavadze.
Prinsesse Nina var kusine til den britiske prinsgemal Prins Philip, hertug af Edinburgh, samt til Dronning Alexandrine af Danmark, Kong Georg 2. af Grækenland, Kong Alexander 1. af Grækenland, Kong Paul 1. af Grækenland, Storhertug Frederik Frans 4. af Mecklenburg-Schwerin, Helena, Dronningemoder af Rumænien, Kronprinsesse Cecilie af Tyskland og Prinsesse Marina, Hertuginde af Kent.
Biografi redigér
.jpg)
Prinsesse Nina blev født den 20. juni (jul.: 7. juni) 1901 i sin farfars residens Novo-Mikhailovskij-paladset i Sankt Petersborg i Rusland. Hun var det ældste barn af storfyrst Georgij Mikhailovitj af Rusland og hans hustru prinsesse Maria af Grækenland.[1] Gennem sin far var hun dermed medlem af Huset Romanov, barnebarn af Storfyrst Mikhail Nikolajevitj af Rusland og oldebarn af Kejser Nikolaj 1. af Rusland. Gennem sin mor var hun barnebarn af den danskfødte Kong Georg 1. af Grækenland og oldebarn af Kong Christian 9. af Danmark. Som oldebarn i mandslinje af en russisk kejser havde hun fra fødslen titel af prinsesse og prædikat af højhed.[a]
Princess Nina voksede indledningsvis op med sin søster prinsesse Ksenija i familiens lejlighed i farfarens residens Novo-Mikhailovskij-paladset i Sankt Petersborg. I 1905 flyttede de til Krim, hvor de byggede de et mindre slot i engelsk stil, som de gav det græske navn Harax, og hvor de boede de næste ni år. Prinsesse Nina og Prinsesse Ksenija var jævnaldrende med Tsar Nikolaj 2.'s to yngste døtre og legede af og til med dem, når de befandt sig i Sankt Petersborg.
Oliemaleri: Philip de László (1915)
Forældrenes ægteskab var ikke vellykket. Storfyrstinde Maria brød sig ikke specielt om Rusland og havde aldrig været forelsket i sin mand, så med tiden gled parret mere og mere fra hinanden. Storfyrst Georg var en hengiven far, og de to døtre havde et tæt forhold til ham. Maria brugte døtrenes dårlige helbred som undskyldning til at opholde sig i længere perioder udenfor Rusland uden følgeskab af sin mand. I juni 1914, kort før udbruddet af Første Verdenskrig, flyttede Maria med sine døtre til London under påskud af, at hun ville forbedre deres helbred, mens hun i virkeligheden ønskede at blive separeret fra sin mand. Da krigen brød ud en måned efter deres ankomst, besluttede hun sig for ikke med det samme at rejse tilbage til Rusland som de andre russiske kejserlige, der befandt sig i udlandet. Senere blev det for risikabelt at rejse, og hun blev sammen med døtrene i England i de turbulente år under Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution. De kom aldrig tilbage til Rusland, og Nina genså aldrig sin far, der først blev fængslet under Den Russiske Revolution, og senere skudt sammen med tre andre storfyrster i 1919.
Nina tilbragte resten af sit liv i eksil. Sammen med sin søster blev hun uddannet i Storbritannien. Faderens død og Maria Georgijevnas andet ægteskab med den græske admiral Perikles Ioannidis gjorde forholdet mellem mor og døtre koldt. I nogen tid havde Nina en affære med sin fætter prins Paul af Grækenland (den senere kong Paul 1. af Grækenland). Imidlertid kom der intet ud af denne forbindelse. Prinsessen sluttede selv forholdet og giftede sig i 1922 med den georgiske fyrste Paul Aleksandrovitj Chavchavadze. Hun døde 72 år gammel den 27. februar 1974 i Wellfleet i Massachusetts i USA.[1]
Noter redigér
- ^ Titlerne for medlemmer af den kejserlige familie var fastlagt af et kejserligt ukaz af 14. juli 1886, ifølge hvilket en kejsers børn og børnebørn i mandslinje bar titel af storfyrste eller storfyrstinde med prædikat af kejserlig højhed, mens en kejsers oldebørn i mandslinje bar titel af prins eller prinsesse af det kejserlige blod med prædikat af højhed. Fjernere efterkommere bar titel af prins eller prinsesse med prædikat af højvelbårenhed, dog med undtagelse af den ældste søn af hver oldesøn, der også bar prædikat af højhed.[2][3]
Referencer redigér
- ^ a b McNaughton, C. Arnold (1973). The Book of Kings: A Royal Genealogy. Vol. 1. London, U.K.: Garnstone Press. s. 323.
- ^ Montgomery-Massingberd, Hugh, red. (1977). Burke's Royal Families of the World (engelsk). Vol. Volume 1: Europe & Latin America. London: Burke's Peerage Ltd. s. 466. ISBN 0-85011-023-8.
{{cite book}}:|volume=har ekstra tekst (hjælp) - ^ Janovskij, Abel Jefimovitj (1899). "Российский Императорский Дом" [Det Russiske Kejserlige Hus]. I Arsenjev, Konstantin Konstantinovitj; Fomitj, Fjodor Petrusjevskij (red.). Энциклопедический словарь Брокгауза и Ефрона (russisk). Vol. XVIII. Sankt Petersborg: F. A. Brockhaus — I. A. Jefron. s. 118-121.
Litteratur redigér
- Grand Duchess George of Russia (1988). A Romanov Diary: The Autobiography of H.I.& R.H. Grand Duchess George. New York: Atlantic International Publications.
Eksterne links redigér
 | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
 | Spire Denne biografiske artikel om en russer, eller en person født i Rusland, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | |