Wikipedia

Oleksandr Turtjinov

ukrainsk økonom, ingeniør og politiker

Oleksandr Turtjinov (ukrainsk: Олександр Валентинович Турчинов) (født 31. marts 1964 i Dnipropetrovsk) er en ukrainsk politiker, forretningsmand, manuskriptforfatter, Ph.d. i metalurgi.

Oleksandr Turtjinov
Олександр Турчинов
Oleksandr Turtjinov
11. sekretær for RNBO
Nuværende
Overtaget embede
15. december 2014
Præsident Petro Porosjenko
Premierminister Arsenij Jatsenjuk
Foregående Andrij Parubij
Ukraines præsident (fungerende)
Embedsperiode
23. februar 2014 – 7. juni 2014
Premierminister Arsenij Jatsenjuk
Foregående Viktor Janukovitj
Efterfulgt af Petro Porosjenko
11. Formand for Verkhovna Rada (fungerende)
Embedsperiode
22. februar 2014 – 27. november 2014
Præsident Oleksandr Turtjinov
Viktor Janukovitj
Foregående Volodimir Ribak
Efterfulgt af Volodimir Grojsman
18. vicepremierminister for Ukraine
Embedsperiode
18. december 2007 – 11. marts 2010
Premierminister Julia Timosjenko
Foregående Andrij Kljuev
Efterfulgt af Mykola Azarov
7. Direktør for Ukraines sikkerhedstjeneste
Embedsperiode
4. februar 2005 – 8. september 2005
Præsident Viktor Jusjtjenko
Foregående Igor Drizjtjanij
Efterfulgt af Igor Smesjko
Personlige detaljer
Født 31. marts 1964 (60 år)
Dnipropetrovsk, Sovjetunionen
Nationalitet Ukraine Ukrainsk
Politisk parti Hromada (før 1999)
Fædrelandsforbundet (1999-2014)
Folkefronten (2014-nu)
Ægtefælle Anna Vladimirovna Turtjinova
Partner Hanna Volodimirivna
Børn Kirilo
Uddannelses­sted Ukraines nationale mineuniversitet i Dnipropetrovsk
Ph.d. i metalurgi
Religion Baptist
Underskrift
Links
Oleksandr Turtjinov
Олександр Турчинов's hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Turtjinov er formand for det ukrainske parlament og blev af parlamentet udpeget som fungerende præsident for Ukraine efter Viktor Janukovitj blev afsat den 21. februar 2014.[1][2][3] Han blev samtidigt udnævnt som leder[4] af Ukraines regeringskabinet.[5] Turchynovs udnævnelse som præsident blev anerkendt EU og USA.[6][7] Rusland udtrykte tvivl om legitimiteten af de nye ukrainske myndigheder og det ukrainske parlamentets beslutninger.[8] Turtjinov fungerede som præsident frem til den 7. juni 2014, hvor Petro Porosjenko blev indsat i embedet.

Han er næstformand for partiet Fædrelandsforbundet.[9][10] Turtjinov var som vicepremierminister fungerende premierminister da Julia Timosjenkos regering blev afskediget den 3. marts 2010,[11] indtil Verkhovna Rada (Ukraines parlament) udnævnte Mykola Azarov som premierminister den 11. marts 2010.[12][13]

Biografi redigér

Oleksandr Turtjinov blev født i Dnipropetrovsk. Han er uddannet fra Dnipropetrovsk metallurgiske institut i 1986, hvorefter han arbejdede på Kryvorizjstal.[14] Fra 1987 til 1990 fungerede han som chef for agitation- og propagandaafdelingen af Dnipropetrovsk oblasts Komsomol (Kommunistiske Ungdomsforbund), som blev ledet af Sergij Tigipko.[14] Tigipko og Turtjinov kom under Leonid Kutjmas, leder af Dnipropetrovsk Juzjmasj missilfabrik, politiske vinger.[14] Kutjma og hele hans team, herunder Tigipko og Turtjinov, flyttede til Kiev i 1992, efter at Kutjma blev udnævnt premierminister.[14] I 1993 blev Turtjinov formelt udnævnt en rådgiver i økonomiske spørgsmål for premierminister Kutjma.[14]

Turtjinov og Julia Timosjenko, en anden fremtrædende ukrainske politisk figur fra Dnipropetrovsk, er gamle allierede. De havde en fælles forretning i Dnipropetrovsk. I december 1993 var Turtjinov medstifter og blev viceformand for "Ukraines forening af industrimænd og iværksættere". I 1994 stiftede han det politiske parti Hromada sammen med Pavlo Lazarenko, en anden af Timosjenkos allierede.[14] Turtjinov var direktør for "Institut for økonomiske reformer" fra januar 1994 til marts 1998 og var leder af det "Forskningsinstituttet for skyggeøkonomi".[15]

Politisk karriere redigér

I 1998 blev han indvalgt i ukraines parlament som medlem af Hromada men efter skandalen omkring Lazarenko, forlod han den partiet i maj 1999 sammen med Julia Timosjenkos Alukrainske Fædrelandsforbund. Han blev genvalgt til parlamentet i 2002 og 2006 som en del af Fædrelandsforbundet.

Den 4. februar 2005 blev Turtjinov udpeget som den første civile leder af Ukraines sikkerhedstjeneste (SBU). I februar 2006 åbnede statsanklageren en straffesag mod Turtjinov og hans SBU stedfortræder Andriy Kozhemyakin for at ødelægge en fil om en af FBI Ten Most Wanted Fugitives, Semen Mogilevitj, i SBUarkivet. Sagen blev henlagt fire måneder senere.[16][17]

I foråret 2008 var han kandidat for Julia Timosjenko blokken der var i koalition med Vores Ukraine - Folkets Selvforsvar Blok[18] ved valget til borgmester for Kiev blev han placeret på andenpladsen med 218.600 stemmer (19,13 % af alle afgivne stemmer).

I december 2009 under præsidentvalgkampen beskyldte Turtjinov præsident Viktor Jusjtjenko og oppositionslederen Viktor Janukovitj for at koordinere deres aktioner i forsøg på at vælte den anden Timosjenko regering.[19]

Den 4. marts 2010, efter faldet af anden Timosjenkos regering, fratrådte Julia Timosjenko premierministerpost den 4. marts 2010[11] og Turtjinov blev udnævnt fungerende premierminister, indtil den nye regering var dannet.[20] den 11. marts 2010 fik Azarovregeringen flertal i parlamentet[21] og Mykola Azarov blev udnævnt premierminister samme dag.[12][13]

I 2012 blev han genvalgt i parlamentet på Fædrelandsforbundets partiliste.[22]

Den 22. februar 2014 blev han valgt som formand for Verkhovna Rada.[1] Dagen efter, den 23. februar 2014, blev Turtjinov indsat som fungerende præsident for Ukraine efter parlamentet havde afsat Viktor Janukovitj.[23] Fra 26. februar til 7. juni var Oleksandr Turtjinov øverstkommanderende for Ukraines væbnede styrker.[24] Petro Porosjenko blev valgt til præsident i Ukraine den 25. maj 2014[25] og taget i ed som præsident den 7. juni 2014, hvilket afsluttede Turtjinovs præsidentielle beføjelser.[26]

10. september 2014 deltog Turtjinov i stiftelsen af et nyt parti, "Folkefronten", og oprettede sammen med lederne af frivillige bataljoner, der havde kæmpet i det østlige Ukraine, partiets Militære Råd - et særligt organ, der skulle udarbejde forslag til forsvaret af Ukraine.

Den 15. december 2014 udnævnte Porosjenko Turtjinov til sekretær for Rådet for Ukraines nationale sikkerheds- og forsvarspolitik.[27]

Homofobi og destruktion af SBU dokumenter redigér

I august 2007 svarede Turtjinov på beskyldninger om, at hans holdning til homovielser er typisk konservativ, "Jeg er ikke enig. Hvis en mand har normale holdninger, så kalder du ham konservativ, men dem, der bruger narkotika eller fremmer sodomi kalder du progressive. Alt dette er perversiteter".[28]

WikiLeaks-dokumenter afslører at Turtjinov, daværende leder af Ukraines SBU, havde destrueret dokumenter, der påviste Julia Timosjenkos påståede forbindelser til den ledende organiserede kriminelle Semen Mogilevitj.[29]

Ikke-officielle aktiviteter redigér

I 2004 udgav Turtjinov bogen "Illusion af frygt".[14] I 2005 var han manuskriptforfatter til en film af samme navn, der er baseret på bogen.[30] Filmen havde premiere i Ukraine i september 2008 og var i 2008 det ukrainske bidrag ved uddelingen Oscar for bedste udenlandske film.[31]

Personoplysninger redigér

Hans kone, Hanna Turtjinova (født 1970), ph.d., er leder af Fremmedsprog ved Det nationale pædagogiske Dragomanov universitet. Parret har en søn, Kyrylo (født 1994).

Turtjinov er kendt for at være ikke-ryger og afholdsmand,[32] ligesom 1 % af Ukraines befolkning. Han er en protestant, nogle medier har rapporteret, at han er præst.[33][34][35] "Associated Baptist Press" og den "Europæiske baptistfederation",[32][36] oplyser at han er en ældste og indimellem lægprædikant på Kievs baptistkirke, Livets Ords center, som er et medlem af "Den evangelisk baptistkirke i Ukraine".[14]

Kilder redigér

  1. ^ a b "Ukraine: Speaker Oleksandr Turchynov named interim president". BBC News. 23. februar 2014. Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 25. februar 2014.
  2. ^ "Ukraine protests timeline". BBC News. 23. februar 2014. Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 25. februar 2014.
  3. ^ "Turchinov elected as speaker of Ukrainian Parliament". Voice of Russia. 22. februar 2014. Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 25. februar 2014.
  4. ^ Rada appointed Turchynov as a coordinator of the Cabinet of Ministers before formation of the government Arkiveret 1. marts 2014 hos Wayback Machine. NBnews.com. February 22, 2014
  5. ^ On taking political responsibility for the situation in Ukraine. Law of Ukraine. February 22, 2014
  6. ^ "EU recognizes Turchynov's legitimacy". Kyiv Post.
  7. ^ "Kerry expresses 'strong' US support for parliamentary actions in Ukraine".
  8. ^ "Ukraine crisis: Russia steps up Ukraine rhetoric".
  9. ^ "Batkivschyna to nominate Tymoshenko for presidency, Yatseniuk heads party's political council". Interfax-Ukraine. Kyiv Post. 14. juni 2013. Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 25. februar 2014.
  10. ^ "BYT-Batkivschyna replaces its leader". Interfax-Ukraine. Kyiv Post. 7. december 2011. Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 25. februar 2014.
  11. ^ a b "Press secretary: Tymoshenko vacates premier's post". Interfax-Ukraine. Kyiv Post. 4. marts 2010. Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 12. oktober 2011.
  12. ^ a b "Ukrainian President Viktor Yanukovych forms coalition". BBC News. 11. marts 2010. Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 25. februar 2014.
  13. ^ a b "Azarov became Prime Minister". UNIAN. 11. marts 2010. Arkiveret fra originalen 14. marts 2010. Hentet 25. februar 2014.
  14. ^ a b c d e f g h "Turchynov campaign draws scrutiny". Kyiv Post. 24. april 2008. Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 25. februar 2014.
  15. ^ "Who Is Who in Tymoshenko's Government?". Ukrayinska Pravda. 23. december 2007. Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 25. februar 2014.
  16. ^ Kyiv Post Staff (2010-12-10). "Nalyvaichenko, former SBU chief, talks about corruption, shady gas trade, Gongadze murder". Kyiv Post (engelsk). Hentet 2014-02-26.
  17. ^ Peter Byrne (10. december 2010). "New and conflicting details emerge over Mogilevich's alleged involvement in nation". Kyiv Post. Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 25. februar 2014.
  18. ^ "Тимошенко и Луценко объявили Турчинова единым кандидатом от коалиции" [Tymoshenko and Lutsenko announced Turchynov the only candidate from the coalition]. Korrespondent.net (russisk). 22. maj 2008. Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 19. juni 2008.
  19. ^ "Western Information Agency: Yushchenko and Yanukovych are playing ball". Kyiv Post. 4. december 2009. Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 26. februar 2014.
  20. ^ "Cabinet: Turchynov will fulfill premier's duties until new government is formed". Interfax-Ukraine. Kyiv Post. 4. marts 2010. Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 26. februar 2014.
  21. ^ "Ukraine's new government puts final nail in coffin of the Orange Revolution". The Guardian. 11. marts 2010. Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 26. februar 2014.
  22. ^ "Список депутатів нової Верховної Ради" [List of Parliament Members of the new Verkhovna Rada]. Ukrayinska Pravda (ukrainsk). 11. november 2012. Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 26. februar 2014.
  23. ^ "Ukraine's Parliament Appoints Opposition Leader Acting PM – Novinite.com – Sofia News Agency". Novinite.com. Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 22. februar 2014.
  24. ^ president.gov.ua: Præsidentielt dekret nummer 140/2014 UKRAINE, hentet 27. januar 2015, (ukrainsk)
  25. ^ National Radio Company of Ukraine: Poroshenko wins presidential election with 54.7% of vote - CEC Arkiveret 29. maj 2014 hos Wayback Machine, hentet 27. januar 2015, (ukrainsk)
  26. ^ Lukas Alpert (29. maj 2014). "Petro Poroshenko to Be Inaugurated as Ukraine President June 7". The Wall Street Journal. Arkiveret fra originalen den 29. maj 2014. Hentet 29. maj 2014.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
    "Rada decides to hold inauguration of Poroshenko on June 7 at 1000". Interfax-Ukraine. 3. juni 2014. Arkiveret fra originalen 3. juni 2014. Hentet 27. januar 2015.
    "Poroshenko sworn in as Ukrainian president". Interfax-Ukraine. 7. juni 2014. Arkiveret fra originalen 1. juli 2014. Hentet 27. januar 2015.
  27. ^ Præsidentielt dekret nummer 928/2014 UKRAINE (15. december 2014): Призначити ТУРЧИНОВА Олександра Валентиновича Секретарем Ради національної безпеки і оборони України. (dansk: Oleksandr Turtjinov er udnævnt som sekretær for Rådet for Ukraines nationale sikkerheds- og forsvarspolitik), hentet 18. marts 2015, (ukrainsk)
  28. ^ "Overview of Lesbian and Gay rights in Eastern Europe". The Lesbian & Gay Foundation. Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 2. marts 2014.
  29. ^ "New and conflicting details emerge over Mogilevich's alleged involvement in nation". Kyiv Post. 2010-12-10. Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 24. februar 2014.
  30. ^ "'Illusion of Fear' from Turchynov". Kyiv Post. 22. maj 2008. Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 2. marts 2014.
  31. ^ "Ukraine submits 'Illusion' for Oscar race". UNIAN. 16. oktober 2008. Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 2. marts 2014.
  32. ^ a b "Elevation of Ukrainian leader puts spotlight on Baptists". Abpnews.com. Arkiveret fra originalen 6. marts 2014. Hentet 2014-03-01.
  33. ^ "BBC News - Profile: Olexander Turchynov". Bbc.com. 2014-02-23. Hentet 2014-03-01.
  34. ^ Antonia Blumberg (2014-02-25). "Oleksandr Turchynov, Baptist Pastor, Named As Ukraine's Acting President". Huffingtonpost.com. Hentet 2014-03-01.
  35. ^ "Ukraine Names Baptist Pastor as Acting President | Gleanings". ChristianityToday.com. Hentet 2014-03-01.
  36. ^ "News | European Baptist Federation". EBF. Arkiveret fra originalen 25. maj 2014. Hentet 2014-03-01.

Eksterne henvisninger redigér

Efterfulgte:
Viktor Janukovitj 		Ukraines præsident (fungerende)
21. februar - 7. juni 2014 		Efterfulgtes af:
Petro Porosjenko


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Oleksandr_Turtjinov&oldid=11412986"