Osvald Marstrand

dansk søofficer (1812-1849)

Osvald Julius Marstrand (født 14. juli 1812, død 5. april 1849) var en dansk søofficer, bror til Troels og Wilhelm Marstrand.

Osvald Marstrand
Kaptajnløjtnant Osvald Marstand malet 1836 af broderen Wilhelm Marstrand
Personlig information
Født 14. juli 1812 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 5. april 1849 (36 år) Rediger på Wikidata
Egernførde Fjord, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Dødsårsag Faldet i kamp Rediger på Wikidata
Gravsted Assistens Kirkegård Rediger på Wikidata
Far Nicolai Jacob Marstrand Rediger på Wikidata
Søskende Wilhelm Marstrand,
Troels Marstrand Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Søofficer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var søn af kommerceråd Nicolai Jacob Marstrand. 1830 blev han sekondløjtnant i flåden. Allerede som ung udmærkede han sig ved sine fortrinlige matematiske evner. Som officer slog han ind på den videnskabelige vej. Efter at have studeret to år på den militære højskole kom han 1836-37 med kommandør M.J.P. Bille til Preussen, hvor Bille var blevet navigationsdirektør. Marstrand afslog fast ansættelse der.

Efter hjemkomsten foretog han togter til Middelhavet og Vestindien og blev fra 1837 knyttet til Søkadetakademiet som lærer i navigation og matematik. 1840 udnævnes han til premierløjtnant og karakteriseret (dvs. a la suite) kaptajnløjtnant marts 1849 og blev ansat som navigationsdirektør og førstelærer ved Søkadetakademiet. Da han i 1849 ønskede at komme i aktiv tjeneste igen, blev han ansat på linjeskibet "Christian VIII", hvor han kort efter kommandoens hejsning blev tredjekommanderende. Han deltog han i Slaget i Egernførde Fjord og døde 5. april sammen med hovedparten af besætningen, da linjeskibet sprang i luften. Marstrand var begavet, sandhedskærlig, human og djærv. Han var desuden rastløs flittig og meget lovende som videnskabsmand. Hans værker om navigationen viser det. Han døde ugift.

Eksterne henvisninger redigér


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.