Pankow er det tredje af Berlins tolv distrikter (tysk: Bezirke). Det udgøres af bydelene (tysk: Ortsteile) Prenzlauer Berg, Weißensee, Blankenburg, Heinersdorf, Karow, Stadtrandsiedlung Malchow, Pankow, Blankenfelde, Buch, Französisch Buchholz, Niederschönhausen, Rosenthal og Wilhelmsruh.

Pankow
Pankows byvåben Pankows byflag
Overblik
Land Tyskland Tyskland
Borgmester Sören Benn Rediger på Wikidata
Grundlagt 1. oktober 1920 Rediger på Wikidata
Postnr. 10119, 10247, 10249, 10369, 10405, 10407, 10409, 10435, 10437, 10439, 13086, 13088, 13129, 13089, 13125, 13051, 13187, 13189, 13159, 13127, 13156, 13158 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er) B Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 409.335 (2019) Rediger på Wikidata
 - Areal 103 km²
 - Befolknings­tæthed 3.974 pr. km²
Andet
Hjemmeside www.berlin.de/ba-pankow/
Pankows placering i Berlin.
Bydele i Pankow.

Med et areal på 103 km2 og et befolkningstal på 409.335 (2020) er Pankow det henholdsvis næststørste og folkerigeste distrikt i Berlin. Med 3.974 indbyggere pr. km2 har distriktet byens femtelaveste befolkningstæthedsgrad.

Distriktets lokale borgerrepræsentation (tysk: Bezirksverordnetenversammlung) domineres af partiet Die Linke med 13 ud af 55 pladser. Siden 2016 har Sören Benn (Die Linke) været Pankows distriktsborgmester (tysk: Bezirksbürgmeister). Han udgør sammen med fire øvrige forvaltere (tysk: Bezirksstadträte), valgt af Pankows borgerrepræsentation, distriktets daglige ledelse (tysk: Bezirksamt).

Pankow blev grundlagt omkring 1230 og opkaldt efter åen Panke; et slavisk navn, der betyder "klynge" eller "knop".[1] Gaden Majakowskiring i Niederschönhausen var fra 1945 til 1960 hjemsted for mange medlemmer af den østtyske regering. Vestlige forfattere brugte ofte Pankow som synonym for det østtyske regime.

Tysklands største synagoge, Synagoge Rykestraße, ligger i Prenzlauer Berg. I Pankow ligger også Carl von Ossietzky og hans kone Maud begravet.[2]

Pankows bydele redigér

Pankow er inddelt i følgende bydele:

Bydele Areal

(km2)

Befolkningstal

31. december 2020

Befolkningstæthed pr. km2
0301 Prenzlauer Berg 11,00 165.055 15.005
0302 Weißensee 7,93 54.755 6.905
0303 Blankenburg 6,03 6.913 1.146
0304 Heinersdorf 3,95 7.779 1.969
0305 Karow 6,65 19.694 2.962
0306 Stadtrandsiedlung Malchow 5,68 1.120 197
0307 Pankow 5,66 65.375 11.550
0308 Blankenfelde 13,40 2.058 154
0309 Buch 18,20 16.473 905
0310 Französisch Buchholz 12,00 21.449 1.787
0311 Niederschönhausen 6,49 32.037 4.936
0312 Rosenthal 4,90 9.885 2.017
0313 Wilhelmsruh 1,37 8.123 5.929

Politik redigér

Distriktsforvaltningen i Pankow redigér

Den daglige politiske ledelse af distriktet varetages af følgende distriktsforvaltere:

Distriktsforvaltere Parti
Distriktsborgmester Sören Benn Die Linke
Vicedistriktsborgmester Vollrad Kuhn Bündnis 90/Die Grünen
Rona Tietje SPD
Daniel Krüger Partiløs
Torsten Kühne CDU

Borgerpræsentationen i Pankow redigér

Distriktets lokale borgerrepræsentation har siden distriktsvalget 18. september 2016 haft følgende sammensætning:

Parti Pladser
Die Linke 13
Bündnis 90/Die Grünen 12
SPD 12
AfD 8
CDU 8
FDP 2
I alt 55

Internationale venskabsbyer redigér

Referencer redigér

  1. ^ Ohmann, Oliver. "Warum unsere Bezirke so heißen, wie sie heißen." Arkiveret 20. november 2018 hos Wayback Machine I B.Z, 24. august 2020.
  2. ^ Wähner, Bernd. "Erinnerung an einen Pazifisten: Carl von Ossietzkys Ehrengrab befindet sich in Pankow." I Berliner Woche, 22. maj 2018.

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 52°34′N 13°24′Ø / 52.567°N 13.400°Ø / 52.567; 13.400