Parlamentarisk republik

En parlamentarisk republik er en form for republik, der styres af en regering underlagt et parlamentarisk system, hvilket vil sige, at der ikke er nogen klar magtadskillelse mellem den udøvende og den lovgivende magt. Der findes forskellige varianter af den parlamentariske republik. De fleste har en klar adskillelse mellem statsoverhovedet og regeringschefen, hvor regeringschefen har den reelle magt som i et konstitutionelt monarki. Andre har sammensmeltet de to roller, nogenlunde som i et præsidentielt system.

Oversigt over parlamentariske lande i verden: Lande med parlamentarisk republik og præsident med begrænset magt er vist med orange, med parlamentarisk republik og stærk præsident med lyseblå samt konstitutionelle monarkier med rød farve.

I det førstnævnte af de ovennævnte tilfælde er arrangementet med den udøvende magt anderledes end i de fleste andre parlamentariske eller semipræsidentielle republikker, som skelner mellem statsoverhovedet (normalt kaldet "præsident") fra regeringschefen (normalt kaldet "premierminister", "kansler" eller lignende), hvor sidstnævnte er underkastet parlamentets tillid og ikke nødvendigvis sidder i en fastlagt periode, mens statsoverhovedet ikke er underlagt en tilsvarende afhængighed af parlamentet; samtidig kan de største magtbeføjelser være tildelt enten den ene eller den anden af disse to roller.

Liste over nuværende parlamentariske republikker

Land	Tidligere styreform	Årstal for indførelse af parlamentarisk republik	Statsoverhovedet vælges ved
Albanien	Etpartistat	1991	Parlamentet, ved flertal
Østrig	Etpartistat	1955	Direkte, to valgrunder
Bangladesh [A]	Præsidentiel republik (Commonwealth-nation)	1971	Parlamentet
Botswana	Britisk protektorat (Protektoratet Bechuanaland)	1966	Parlamentet
Bosnien-Hercegovina	Etpartistat (Del af Jugoslavien)	1991	Direkte, to valgrunder
Bulgarien	Etpartistat	1989	Direkte, to valgrunder
Kap Verde	Portugisisk koloni	1975	Direkte
Kroatien	Semipræsidentiel republik	2000	Direkte, to valgrunder
Tjekkiet	Etpartistat (Del af Tjekkoslovakiet)	1993	Parlamentet, ved flertal
Dominica	Britisk oversøisk territorium	1978	Parlamentet, ved flertal
Østtimor	Militærjunta (Besat af Indonesien)	1999	Direkte, to valgrunder
Estland [B]	Konstitutionelt monarki (Del of det Russiske Kejserrige)	1918	Parlamentet, ved to-tredjedele flertal
Etiopien	Etpartistat	1991	Parlamentet, ved to-tredjedele flertal
Finland	Konstitutionelt monarki (Del af det Russiske Kejserrige)	1919	Direkte, to valgrunder
Tyskland [C]	Etpartistat	1949	Føderal forsamling (Parlament og statsdelegerede), ved absolut flertal
Grækenland	Militærjunta; konstitutionelt monarki	1975	Parlamentet, ved flertal
Haiti	Etpartistat	1860	Parlamentet, ved flertal
Ungarn	Etpartistat	1990	Parlamentet, ved absolut flertal
Island	Tidligere en del af Danmark – konstitutionelt monarki	1944	Direkte, ved overførbar afstemning
Indien	Konstitutionelt monarki (Commonwealth-land)	1950	Parlamentet og statslige lovgivere, ved enkelt overførbar afstemning
Irak	Etpartistat	2005	Parlamentet, ved to-tredjedele flertal
Irland	Konstitutionelt monarki (Commonwealth-land)	1936 [D]	Direkte, ved enkelt overførbar afstemning
Israel	Protektorat (Del af mandatområdet i Palæstina)	1948	Parlamentet, ved flertal
Italien	Konstitutionelt monarki	1946	Parlamentet, ved flertal
Kiribati	Protektorat	1979	Borgerne
Kirgisistan	Præsidentiel republik	2010	Parlamentet
Letland [B]	Konstitutionelt monarki (Del af det Russiske Kejserdømme)	1918	Parlamentet
Libanon	Protektorat (Det franske mandatområde)	1941	Parlamentet
Litauen [B]	Konstitutionelt monarki (del af det Russiske Kejserdømme)	1918	Direkte, to valgrunder
Makedonien	Etpartistat (Del af Jugoslavien)	1991	Direkte, to valgrunder
Malta	Konstitutionelt monarki (Commonwealth-land)	1974	Parlamentet, ved flertal
Marshalløerne	UN Trust Territory (Del af Trust Territory of the Pacific Islands)	1979	Parlamentet
Mauritius	Konstitutionelt monarki (Commonwealth-land)	1992	Parlamentet, ved flertal
Micronesien	UN Trust Territory (Del af Trust Territory of the Pacific Islands)	1986	Parlamentet
Mongoliet	Etpartistat	1949	Direkte
Montenegro	Etpartistat (Del af Jugoslavien)	1992	Direkte, to valgrunder
Nauru	Australsk formynderskabsområde	1968	Parlamentet
Pakistan	Præsidentielt og semipræsidentielt system og konstitutionelt monarki (Commonwealth-land)	1956–1958, 1973–1978, 1988–1999, 2010–nu	Parlamentet og statslovgivere, ved enkelt overførbar afstemning
Polen	Etpartistat	1990	Direkte, to valgrunder
Portugal	Etpartistat (overgået fra militærjunta)	1976	Direkte, to valgrunder
Samoa	New Zealand-territorium	2007	Parlamentet
Serbien	Etpartistat (Del af Jugoslavien)	1991	Direkte, to valgrunder
Singapore	Konstitutionelt monarki (Del af Malaysia)	1965	Direkte, to valgrunder
Slovakiet	Etpartistat (Del af Tjekkoslovakiet)	1993	Parlamentet (før 1999) Direkte, to valgrunder (efter 1999)
Slovenien	Etpartistat (Del af Jugoslavien)	1991	Direkte, to valgrunder
Sydafrika	Konstitutionelt monarki (Commonwealth-land)	1961	Parlamentet, flertal
Surinam	Etparti-militærdiktatur	1987	Parlamentet, ved to-tredjedele flertal [G]
Schweiz	Militærjunta (Besat af Frankrig)	1802	Parliamentet [F]
Trinidad og Tobago	Konstitutionelt monarki (Commonwealth-land)	1976	Parlamentet
Tyrkiet	Konstitutionelt monarki (Osmanniske Rige)	1923	Direkte (efter 2007, tidligere af parlamentet)
Vanuatu	Britisk-Fransk kondominat (Ny Hebriderne)	1980	Parlamentet og regionale rådspræsidenter, ved flertal

• ↑ A. I Bangladesh overtager et forretningsministerium magten i tre måneder i forbindelse med parlamentsvalg. Forretningsministeriet har forsæde af en øverste rådgiver (den seneste retspræsident, der er fratrådt) og en gruppe neutrale rådgivere uden for partierne valgt bredt i samfundet. I denne periode har præsidenten jurisdiktion over Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet. Det præsidentielle system blev etableret i landet mellem 1975 og 1991.
• ↑ B. De tre baltiske stater var parlamentariske republikker efter deres uafhængighedserklæringer fra det Russiske Kejserdømme i 1918, men blev alle besat af Sovjetunionen i 1940. Efter at have genvundet deres uafhængighed i 1991 har alle tre lande genskabt deres parlamentariske demokratier.
• ↑ C. Hvad angår de tidligere vesttyske stater, herunder det tidligere Vestberlin, er den tidligere etpartistat Nazi-Tyskland, men for de nye bundeslande og det tidligere Østberlin er det Østtyskland. Bemærk, at Tysklands genforening fandt sted 3. oktober 1990, da de fem genetablerede stater i Østtyskland blev forenet med Bundesrepublikken Tyskland, og Berlin blev samlet i én bystat. Derfor er det denne dag, der gælder for hele Tyskland, selv om området i det tidligere Østtyskland ikke var en del af denne republik før 1990.
• ↑ D. Irlands statsoverhoveder fra 1936 til 1949
• ↑ E. Hvis der ikke opnås flertal, fortsætter de to kandidater med højeste stemmetal til udpegelse af et råd udpeget af regionsråd samt af parlamentet, som i Frankrigs Tredje Republik.
• ↑ F. Der er hverken en premierminister eller en præsident i Schweiz. Præsidenten for den Schweiziske Konføderation er blot en primus inter pares i Forbundsrådet, det syv mand store udøvende råd, der udgør regeringen samt statsoverhovedet i Schweiz.