Per Pallesen

dansk skuespiller

Per Aaby Pallesen (født 30. april 1942 i Aars) er en dansk skuespiller, der har haft en lang række roller indenfor det komiske fag i såvel teaterforestillinger, shows, film, radio som tv. Han huskes især for Hjørringrevyen, Dansk Naturgas og Pallesen-Pilmark show.

Per Pallesen
1983
Personlig information
Fulde navn Per Aaby Pallesen
Født 30. april 1942 (81 år) Rediger på Wikidata
Aars, Danmark Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Ægtefælle Kirsten Peüliche (1966-1991) Rediger på Wikidata
Børn Sofie Pallesen
Trine Pallesen Rediger på Wikidata
Uddannelses­sted Aalborg Teater Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Filmskuespiller, teaterskuespiller, stemmeskuespiller, komiker, filminstruktør, manuskriptforfatter, sceneinstruktør Rediger på Wikidata
Roller Boldt i Matador, Mathiesen i Dansk Naturgas, Ib i Gøngehøvdingen
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Kunstnerisk virke redigér

Pallesen blev uddannet sparekasseassistent,[1] men skiftede og blev sidenhen uddannet på skuespillerskolen ved Aalborg Teater 1962-1966.

Eddie Skoller, der havde overtaget Hjørringrevyen i 1977 efter Thøger Olesens død, hentede i 1978 Pallesen til revyen, og i 1979 blev Pallesen leder.[2] Gennem 20 år var han instruktør og direktør for denne revy. Humoren fra Hjørringrevyen blev taget med over til tv-satireprogrammet Dansk Naturgas som udsendtes i 1980'erne. Her var Pallesen også instruktør og skuespiller.[3] Fra dette tv-program huskes han for figuren Mathiesen og hans "forhold" til fru Christoff, spillet af Tommy Kenter.

Mange husker det musikalske flygelshow Pallesen Pilmark Show med makkeren Søren Pilmark fra 1984 og hans tjener Boldt fra serien Matador. Men samtidig også som den stærke og elskelige Ib Abelsøn i tv-serien Gøngehøvdingen.

På teatret har han bl.a. optrådt i musicalerne Styrmand Karlsens flammer, Spillemand på en tagryg og Les Misérables.

Han har også haft roller på Det kongelige Teater og på Aveny Teatret.

Han huskes også for i mange år at have været instruktør på mange teater- og revyforestillinger og var fra 2001 til 2007 chef for Nørrebros Teater.

I 2010 spillede han Václav Havels stykke fra 2008 AfskedOdense Teater.[4]

Restaurant- og vinkender redigér

Pallesen har i flere år haft lejlighed i Rom og har godt kendskab til dens restauranter. Erfaringerne har han udgivet turistguiden Spis i Roms sidegader udgivet i 2010 på forlaget Thaning & Appel.[5] Hans interesse for vin resulterede i bogen Glæden ved vin udgivet på samme forlag året før i 2009. Han holder årligt omkring 25 foredrag om vin.[6]

Per Pallesens Plads redigér

I november 2007, besluttede Vesthimmerlands Byråd at opkalde en del af Bymidten, efter Pallesen. Pladsen blev indviet i Aars den 17. maj 2008.[7][8]

Privat redigér

Pallesen var gift med sin kollega og medspiller Kirsten Peüliche fra 1966-1991. De har sammen to døtre – skuespillerinderne Trine Pallesen og Sofie Pallesen.

Herefter dannede han i mange år par med den 25 år yngre koreograf og skuespillerinde Jeanette Binderup-Schultz.[1]

Omkring 2005 havde han et forhold til Anne Fabricius-Bjerre.[9]

Senest har han dannet par med tandlægen Vivian Dencker.[10]

Filmografi redigér

År Titel Rolle Noter
1967 Nyhavns glade gutter ung greve
1968 Det kære legetøj
1969 Farlig sommer
Den røde rubin
1970 Black-out
1973 Olsen-banden går amok betjent
1975 Piger i trøjen
1976 Gangsterens lærling
1977 Skytten
Piger til søs
1978 Mig og Charly
1979 Trællenes oprør
Olsen-banden overgiver sig aldrig underordnet betjent i EFs bygning
1980 Verden er fuld af børn
Trællenes børn
1983 Med lille Klas i kufferten
1985 Den kroniske uskyld
1990 Fuglekrigen i Kanøfleskoven
Camping
1992 Gøngehøvdingen Ib Abelsøn serie
1996 Charlot og Charlotte
2003 Who's the Greatest
Nissernes Ø

Noter redigér

  1. ^ a b Casper Hindse (13. februar 2010). "Sit, fru Christoff!". Nordjyske.dk. Arkiveret fra originalen 21. februar 2021. Hentet 1. august 2011.
  2. ^ Erik Hvidt (1981). Politikens Revyhistorie: Fra Erik Bøgh til Jesper Klein. Politikens Forlag.
  3. ^ "Dansk Naturgas – dr.dk/Bonanza". Arkiveret fra originalen 8. maj 2011. Hentet 31. juli 2011.
  4. ^ Anne Middel boe Christensen (5. februar 2010). "Václav Havel greb Per Pallesen med bukserne nede". Information.
  5. ^ Maja Kiener (5. oktober 2010). "Sådan undgår du restaurantfælderne i Rom". Politiken. Arkiveret fra originalen 7. juli 2011. Hentet 1. august 2011.
  6. ^ "Foredrag | Glæden ved vin | Per Pallesen". Arkiveret fra originalen 31. oktober 2013. Hentet 1. august 2011.
  7. ^ https://underholdning.tv2.dk/2007-11-30-per-pallesens-plads
  8. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 26. januar 2022. Hentet 24. april 2022.
  9. ^ De 100 største skandaler: Trekantfarcen. Se og Hør. Hentet 15/8-2022
  10. ^ Katja Maria Salomonsen (30. juni 2010). "Per Pallesen skal giftes". BT.

Eksterne henvisninger redigér