Preben Kaas

dansk skuespiller, instruktør og sangskriver (1930-1981)

Preben Kaas (født 30. marts 1930 i Aalborg, død 27. marts 1981 i København) var en dansk komiker, skuespiller, manuskriptforfatter og filminstruktør.

Preben Kaas
Personlig information
Pseudonym Bent Daver Rediger på Wikidata
Født 30. marts 1930[1]
Absalonsgade 32 i Aalborg, Danmark[1]
Død 27. marts 1981 (50 år)
Kalkbrænderihavnen, København
Nationalitet Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Forældre Robert Edvard Louis Kaas
Martha Tommerup[1]
Ægtefælle Bodil Nymark Nielsen (1957-?)
Ulla Kaas Larsen (1961-1967)
Anne Mari Lie (1970-1975)
Lisbet Dahl (1977-1981)
Børn Lone Kaas
Hanne Kaas
Pernille Kaas
Jeppe Kaas
Nikolaj Lie Kaas
Beskæftigelse Filmskuespiller, stemmeskuespiller, komiker, filminstruktør, manuskriptforfatter, pladeartist, lyriker Rediger på Wikidata
Aktive år 1943-1980
Roller Dynamit-Harry
Nomineringer og priser
Udmærkelser Bodilprisen for bedste mandlige birolle (1970) Rediger på Wikidata
Bodilpriser
Bedste mandlige birolle (1970)
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Liv og karriere redigér

Preben Kaas var søn af kapelmester Robert Kaas og dennes hustru Martha Tommerup. Han blev døbt i Ansgars Kirke,[1] der var indviet året før. Allerede som barn fik han flere mindre roller på teater, i radio og på film. Som ung fungerede han i en periode som en slags pædagog i ungdomsklubber, men samtidig spillede han skuespil i det små. Han vandt en amatørkonkurrence i 1955 og fik ved Ib Schønbergs hjælp foden indenfor hos Nordisk Film, hvor han fik en uddannelse som filmklipper.

Kaas fik aldrig en skuespilleruddannelse, men fik snart succes i komiske sammenhænge med flere revyengagementer, blandt andet i Cirkusrevyen. Han kom igen – efter ti års pause – til at indspille film, i starten mest alvorlige roller, men med en af hovedrollerne i serien om Soldaterkammeraterne kommer han ind på dansk films lystspilscene. Parallelt hermed fik han ansættelse på ABC Teatret, hvor han både virkede som skuespiller, forfatter og instruktør. Det var her, han mødte Jørgen Ryg, som han kom til at danne komisk par med i revy, teater, film samt pladeindspilninger. Hans teaterkarriere fortsatte med direktørposter på ABC-teatret efter Stig Lommer, Cirkusrevyen, samt Merkur Teatret.

Samtidig med teaterarbejdet fik han i 1960'erne og 1970'erne en række roller i folkekomedier, hvor han i flere tilfælde (som med Soldaterkammerater) også var idemand eller på anden måde involveret i filmens skabelse.

Tage Andersen brugte Preben Kaas som model for sine tegninger af Willy i Willy på Eventyr.[2]

I 1970 Modtog han Bodilprisen for bedste mandlige birolle for sin rolle som Dynamit-Harry i Olsen-banden på spanden (1969).[3]

Kaas blev den 27. marts 1981 fundet druknet i Kalkbrænderihavnen, København. Det formodes at der var tale om selvmord, da man fandt hans sko og cottoncoat lagt pænt sammen på køleren af en bil ved Langebro.[4] Han ligger begravet på Søndermark Kirkegård.[5]

Familieforhold redigér

Preben Kaas var gift med Bodil Nymark Nielsen, og sammen fik de to døtre.

Samlevende med Ulla Steen, og sammen fik de skuespiller og kapelmester Jeppe Kaas (1966) og desuden en datter.

Han var gift med Anne Mari Lie i perioden 1970-1975, og sammen fik de sønnen Nikolaj Lie Kaas (1973).

Gift med Lisbet Dahl i perioden 1977-1981.

Filmografi redigér

År Titel Rolle Noter
1943 Det ender med bryllup Kontorbud hos Steen Andersen
En pige uden lige Dreng på Tåsinge
Naar man kun er ung Dreng der fisker
S.O.S. Kindtand
1945 De røde enge Erik
1946 Jeg elsker en anden Blomsterbud
1947 De pokkers unger Børge
1957 Bundfald Egon
Sønnen fra Amerika Preben
Far til fire og onkel Sofus Triangelspiller
1958 Stof til eftertanke
Seksdagesløbet Benny Brun
Soldaterkammerater Ole Sørensen, menig 615
Andre folks børn Søren, kommis
1959 De sjove år Madsen
Soldaterkammerater rykker ud Ole Sørensen, menig 615
1960 Den sidste vinter Gustav
Poeten og Lilliemor og Lotte Journalisten
Skibet er ladet med Mortensen, betjent
Soldaterkammerater på vagt Ole Sørensen, menig 615
1961 Løgn og Løvebrøl Fotograf
To skøre ho'der Preben Bruun
Soldaterkammerater på efterårsmanøvre Ole Sørensen, menig 615
1962 Soldaterkammerater på sjov Ole Sørensen, menig 615
1963 Skyggen af en helt Seumas Shields
1964 Selvmordsskolen Søn
Don Olsen kommer til byen Fjernsynsmand
1965 Mor bag rattet Lykkes far som ung
1966 Et minde om to mandage
Nu stiger den Klamm 2.
Pigen og greven Skuespiller
1967 Jeg - en maki Bogforlægger
Martha Kok også manuskript
Onkel Joakims hemmelighed Esben
1968 Soldaterkammerater på bjørnetjeneste Menig 612
1969 Olsen-banden på spanden Dynamit-Harry Bodilprisen for bedste mandlige birolle
1970 Præriens skrappe drenge Ben
Rend mig i revolutionen Gonzales
1971 Guld til præriens skrappe drenge Ben
Hvor er liget, Møller? Møller også instruktion og manuskript
Olsen-banden i Jylland Betterøv
1973 I din fars lomme Stines far
Olsen-banden går amok Dynamit-Harry
På'en igen Amalie Journalist også instruktion
Slap af, Frede!
1974 Den meget talende barber Giftefogeden
Mafiaen, det er osse mig! Valde Sørensen
1975 Piger i trøjen Bartender
1976 Julefrokosten Hans Jensen
Spøgelsestoget Richard Winther
1977 Alt på et bræt Arthur
1978 Firmaskovturen Hans Jensen
Fængslende feriedage Toft, galleriejer
Lille spejl Sandra
1980 Sådan er jeg osse Stines far

Hædersbevisninger redigér

Litteratur redigér

  • Jakob Steen Olsen & Rikke Rottensten, Det Bli'r Vinter Førend Man Aner - En biografi om Preben Kaas. People's Press, 2012. ISBN 9788771081251.

Referencer redigér

  1. ^ a b c d Kirkebog for Vor Frelsers Sogn, ("1924-1933" s. 110; opslag 113, nr. 19) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver.
  2. ^ Willytecknare
  3. ^ Årets vindere. Bodilprisen. Hentet 30/8-2021
  4. ^ Svensgaard, Karina (2. november 2012). "Sandheden om Preben Kaas' død: Kørte IKKE sin bil i havnen". BT. Hentet 3. november 2012.
  5. ^ Preben Kaasgravsted.dk
  6. ^ AFA katalog: Danmarks Frimærkekatalog 2007, side 182. ISBN 87-7012-012-9

Eksterne henvisninger redigér

 Artiklen om skuespilleren Preben Kaas kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool.