Prins Wilhelm af Sverige
Prins Wilhelm af Sverige, hertug af Södermanland (Carl Wilhelm Ludvig; født 17. juni 1884 på Tullgarn Slot syd for Södertälje, død 5. juni 1965 på Stenhammars slot ved Flen i Södermanlands län) var prins af Sverige og Norge indtil 1905, derefter svensk prins.
| Prins Wilhelm | |
|---|---|
 Prins Wilhelm i 1960 | |
| Prins af Sverige Hertug af Södermanland | |
| Ægtefælle | Maria Pavlovna af Rusland (g. 1908–14) |
| Børn | |
| Fulde navn | Carl Wilhelm Ludvig |
| Hus | Huset Bernadotte |
| Far | Gustav 5. af Sverige |
| Mor | Viktoria af Baden |
| Født |
17. juni 1884 Tullgarn Slot nær Södertälje, Sverige |
| Død |
5. juni 1965 (80 år) Stenhammar Slot, Flen, Sverige |
| Hvilested | Flen |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1907 |
Han var søn af Kong Gustav 5. og Dronning Victoria af Sverige.
Erhverv redigér
Prins Wilhelm er kendt som filmproducent, forfatter og journalist samt som deltager i ekspeditioner.
Familie redigér
I 1908-1914 var prins Wilhelm gift med den russiske storfyrstinde Maria Pavlovna (1890-1958). Hun var datter af storfyrst Pavel Aleksandrovitj af Rusland og prinsesse Alexandra af Grækenland. Hun var dermed barnebarn af tsar Aleksandr 2. af Rusland og kong Georg 1. af Grækenland samt oldedatter af kong Christian 9. af Danmark.
Wilhelm og Maria fik sønnen Prins Lennart (1909-2004). Indtil 1932 var Lennart hertug af Småland. Fra 1951 var han greve af Wisborg. Fra sin farmors slægtningene (storhertugerne af Baden) arvede Lennart slottet og øen Mainau i Bodensøen ved Konstanz i den tyske delstat Baden-Württemberg.
Samboer redigér
Fra 1914 til 1952 boede prins Wilhelm sammen med den franskfødte Jeanne de Tramcourt (1875-1952). Fra 1932 var hun kendt som "Værtinde på Stenhammar". Hun omkom ved en bilulykke.
Anden verdenskrig redigér
.jpg)
Efter mordet den 4. januar 1944 på Kaj Munk, bragte De frie Danske udtalelser fra flere indflydelsesrige skandinaver, herunder fra Prins Wilhelm.[1]
Han blev efter krigen tildelt frihedskorset af kong Håkon 7. af Norge for "fremragende fortjenester for Norges sag"
Hædersbevisninger og ordener redigér
Danmark: Ridder af Elefantordenen 
(1907)
Norge: Ridder af Den Norske Løve 
(1904)
Kilder redigér
- ^ "KAJ MUNK IN MEMORIAM". De frie Danske. januar 1944. s. 6. Hentet 18. november 2014.
Nu er han borte. Myrdet af fire gangstere, en Forbrydelse uden lige. Hvor meningsløst: Ordet dør ikke, fordi man dræber Ordets Forkynder, Aanden knuses ikke af en Revolverkugle. Terror kan aldrig udslette Digterværk, saalidt som den formaar at undertrykke Ideer. Tankens Frihed overvinder selv den væreste Forbrydelse. Kaj Munk blev en Martyr for sit Frihedskrav, men hans skabende Kulturindsats skal leve med stigende Intensitet efter dette. Nordisk Litteratur har Landesorg
Se også redigér
