Radise
En radise (Raphanus sativus) er en korsblomst, der dyrkes og bruges som grøntsag. Selv om hele planten er spiselig, spiser man normalt kun "roden", der morfologisk set er den opsvulmede kimstængel.
| Radise | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Brassicales (Korsblomst-ordenen) |
| Familie | Brassicaceae (Korsblomst-familien) |
| Slægt | Raphanus (Kiddike-slægten) |
| Art | R. sativus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Raphanus sativus L., 1753 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Radisen, der menes at stamme fra Kina, kom i 1600-tallet til Danmark, hvor den dog først rigtig blev populær i 1800-tallet. Den spiselige kuglerunde til aflange del kan variere i størrelse og i farve fra helt rød til rød/hvid. I Danmark er den rød/hvide variant mest populær.
Radiser skal være faste, sprøde i kødet og ikke for store. Er de større end 1-2 centimeter i diameter går det ud over smagen. Radisens skarpe smag skyldes tilstedeværelsen af sennepsolier. Radise er ethylenfølsom.
Varieteter redigér
- Radise (Raphanus sativus var. radicula), almindelig radise fås i mange sorter.
- Foderræddike (Raphanus sativus var. oleiformis), Olieræddike, nu almindeligt brugt efterafgrøde.
- Kinaradise (Raphanus sativus var. acanthiformis), Daikon
- Ræddike (Raphanus sativus var. niger).
- Slangeræddike (Raphanus sativus var. mougri).
Kilder og henvisninger redigér
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 | Spire Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |